Tiedemann: Medierne svigter, når de lader en ekspert tegne hele billedet

Den journalistiske og den forskningsmæssige tilgang i medierne lider af etiske mangler, mener tidligere formand for Det Etiske Råd

EFTER AT HAVE ULMET længe er diskussionen om ekspertrollen i den offentlige debat taget til. EU-parlamentsmedlem Morten Messerschmidt (DF) har taget spørgsmålet op, og professor Mads Bryde Andersen har skrevet om det i Den korte avis.

De er så vidt jeg forstår ikke på linje med hensyn til, hvad der bør gøres ved problemet, men at der eksisterer et problem, synes de at være enige om.

LÆS OGSÅ:Der laves masser af journalistisk junkfood

Der er da næppe heller tvivl om, at der i forhold til tidligere er gået inflation i mediernes brug af eksperter.

Som almindelig borger forbløffes man gang på gang over, hvor mange specialiserede forskere og institutter, vi råder over i vores land, der jo ikke kan tælles blandt de største, men som trods angiveligt stærkt begrænsede bevillinger alligevel er i stand til at opretholde en bred vifte af forskningsaktiviteter.

Det er jo ingen ulykke, tværtimod. Det betyder, at folk med viden og indsigt står klar til at informere os, når et eller andet sker på et område, som vi ikke i forvejen vidste så meget om.

Hvor ligger den etiske hund da begravet? For mig at se, er flere end én hund gravet ned, idet både den journalistiske og den forskningsmæssige tilgang til tider kan lide af presseetiske henholdsvis forskningsetiske mangler.

MEDIERNE SVIGTER, hvis de lader en enkelt ekspert tegne hele billedet, selvom de udmærket ved eller burde vide, at der er betydelig uenighed i det videnskabelige miljø omkring det pågældende spørgsmål.

Og skulle de endda vælge, hvilken forsker der skal komme til orde, ud fra et ønske om at få bekræftet den vinkling, de i forvejen har besluttet sig for, ja, så er der jo ikke alene tale om et alvorligt svigt af journalistiske idealer, men også om et misbrug af den pågældende forsker.

Og forskere svigter, hvis de ikke holder skellet mellem den viden, der hviler på anerkendt forskning, helt klart i forhold til den personlige eller politiske opfattelse, de selv har dannet sig over for det pågældende spørgsmål.

SELVOM JEG GERNE står på mål for disse principielle synspunkter, så er det ikke mit anliggende at bidrage til nogen heksejagt på hverken journalister eller forskere, men blot at pege på, at debatten handler om noget alvorligt.

Thi hvis vi ikke kan stole på, at de, der deltager som enten journalister eller forskere, stort set overholder deres fags etiske retningslinjer, så kører den offentlige debat af sporet og ender i manipulation.

Til gengæld stilles der så også det etiske krav til alle os andre, at vi som udgangspunkt er lydhøre over for, hvad der bliver sagt, og at vi først afskriver en journalist eller en forsker, hvis vi konkret må konstatere, at vedkommende har svigtet sit fag i en grad, der går ud over den margen, der altid skal være til at begå fejl.

Etisk set bliver skrevet på skift af tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann, forstander på Testrup Højskole og idéhistoriker Jørgen Carlsen, lektor og formand for Det Etiske Råd Jacob Birkler, tidligere medlem af Det Etiske Råd Klavs Birkholm og tidligere folketingsmedlem Tove Videbæk