Seksuelle forhold i familien: Hvor skal lovgivningen sætte grænser?

Kan man argumentere mod seksuelle fætter-kusine-forhold ud fra biologiske argumenter om, at et barn har større risiko for medfødte fejl, når samme argument kunne bruges om forældre, der vælger at få børn sent i livet? Foto: Foto: ©Milena Boniek /colourbox.com

Hvem bør løbe risikoen for handicap, når børn kommer til verden: forældrene eller samfundet, spørger formand for Det Etiske Råd Jacob Birkler i denne uges 'etisk set'.

LANGT DE FLESTE FAMILIER opstår med udgangspunkt i en seksuel aktivitet. Parallelt hermed er der etiske grænser for den seksuelle aktivitet inden for hjemmets fire vægge. Et af de største tabuer i vores samfund angår incest og er forbundet med stor fordømmelse og moralsk forkastelse.

Ifølge straffelovens paragraf 210 er et incestuøst forhold strafbart, men afgrænses til den nærmeste familie, det vil sige mellem forældre og børn eller søskende imellem. Men ser vi bort fra de seksuelle forhold til børn, som i alle tilfælde må erklæres for uetiske, står der en række ubesvarede spørgsmål tilbage. Hvordan vurderer vi eksempelvis seksuelle forhold til onkler, tanter samt fætre og kusiner?

På den ene side kan der argumenteres for, at vi ikke bør opsætte grænser for kærlighed mellem mennesker. Næres der følelsesmæssige bånd mellem voksne, der familiemæssigt er beslægtede, såsom fætter eller kusine, er det ikke noget, samfundet bør fordømme eller sætte grænser for. I det hele taget er der i Danmark ikke tradition for, at vi blander os i, hvem vi gifter os med.

På den anden side har vi gennem de senere år set flere lovændringer, der forsøger at imødegå og kriminalisere tvangsægteskaber, særligt med fokus på indvandrerfamilier, da det er her, vi ser de fleste eksempler på fætter-kusine-ægteskaber.

Argumentet imod fætter-kusine-ægteskaber refererer ikke blot til tvangsægteskaber, men fokuserer i endnu højere grad på de biologiske forhold, hvor risikoen for dødfødsler er højere for børn fra et fætter-kusine-ægteskab end for til børn af ubeslægtede forældre. Ligeledes er spædbørnsdødeligheden højere end for børn af ubeslægtede forældre. Dertil kommer en forhøjet risiko for at få et barn med misdannelser og mentale handicap.

TRODS DE UOMTVISTELIGE biologiske risici, der binder sig til fætter-kusine-ægteskaber, står der flere modargumenter parat i kulissen. Spørgsmålet er eksempelvis, hvor meget samfundet overhovedet skal indblandes i de ægteskabelige spørgsmål. Den gravide skader også barnet ved at ryge og drikke alkohol, hvilket imidlertid ikke er forbudt.

Sundhedspersoner kan oplyse om biologiske risici forbundet med det at få børn, hvis man er familiemæssigt beslægtet, nøjagtig som vi oplyser om risici forbundet med alkohol og rygning under graviditeten, men dette bør ikke medføre et forbud, kan argumentet lyde. Endvidere kan der drages en parallel til de kvinder, der vælger at få børn sent i livet, hvilket der også er væsentlige risici forbundet med.

Men ud fra argumentet om de biologiske risici ved fætter-kusine-ægteskaber burde der vel også indføres restriktioner for kvinders retmæssige fødealder. Grundlæggende kan man derfor spørge: Hvem bør løbe risikoen for handicap, når børn kommer til verden: forældrene eller samfundet? I det sidste tilfælde vil man gennem en restriktiv lovgivning om fætter-kusine-ægteskaber også skulle se på de mange par, der af andre grunde har en uheldig genetisk kombination.

Mere generelt kan der fremføres det argument, at en lov imod fætter-kusine-ægteskaber meget let kan føre til eugeniske principper og dermed reelt racehygiejne, hvor vi skal sikre os, at der fødes børn med de rigtige egenskaber, hvor andre skal undgås. Denne argumentation er et klassisk glidebaneargument, som ret beset kan bruges både for og imod fætter-kusine-ægteskaber.

Hvis vi eksempelvis ikke kriminaliserer fætter-kusine-ægteskaber, bliver spørgsmålet, hvor vi sætter grænsen. Vil vi også tillade at en faster gifter sig med en nevø og så videre? Etik angår værdimæssige grænser. Angående seksuelle forhold i familien er det nødvendigt at fastsætte grænser, så vi ikke efterlader en praksis, der præges af fordømmelser og indignation.

Hvad var Luthers syn på ægteskab og skilsmisse? Find svaret i løbet af ugen på religion.dk. Foto: Arkiv