Kan man teste sin etiske intelligenskvotient?
Jørgen Carlsen filosoferer over begrebet "etisk intelligens", som han støder på i en lufthavn i Toronto
På en mellemlanding i Toronto stod jeg og græssede ved hylderne i lufthavnens boghandel. Udvalget var til at overskue. Der var de sædvanlige bestsellere inden for skønlitteratur, biografier, management, wellness og selvudvikling.
I den sidste gruppe faldt mit blik på en nyudgivelse med titlen Ethical Intelligence. Jeg studsede: Etisk intelligens? Nu har man set det med. Og efter nærmere eftertanke: selvfølgelig. Hvor indlysende. Det måtte jo komme.
Den amerikanske psykolog Howard Gardner gjorde sig i sin tid bemærket ved at tale om hele syv forskellige intelligenser. Senere blev det til otte. Og med Daniel Goleman og andres hjælp er vi nu vist nok oppe på 10. Men med det seneste skud på stammen den etiske intelligens er dusinet snart fuldt. Forfatteren til bogen hedder Bruce Weinstein. Det smager dog lidt af fugl. Yderligere blod på tanden får man ved at læse en lobhudlende anbefaling på forsiden: Bogen kan simpelthen gøre verden til et bedre sted at være. Som en ekstra appetitvækker byder bogen på en quiz, der samtidig er en etisk intelligenstest. Man kan med andre ord se, hvor højt man scorer på den etiske iq-skala.
Det er altid fristende at få noget at vide om sig selv. Og særligt fristende er det selvfølgelig at få dokumenteret, hvor godt et menneske man er. De fleste af os har jo nok visse ængstelser på dette punkt. Vi har en slet karakter og en billig fantasi, synger vi overgivende med Kim Larsen. Men det kunne jo være, at det slet ikke stod så slemt til? Måske er man bedre end gennemsnittet?
OG HVEM VED: Det kunne jo være, at man var rigtig god til at være god. Ja, måske hører man ligefrem til blandt de bedste? For vi ved jo alle sammen godt, at vi ikke alle er lige gode. Nogen udmærker sig mere end andre. Sådan er det på alle livets andre områder, så hvorfor ikke også her?
Næste trin må vel være at oprette en superliga af højtkvalificerede etiske personer. En slags Mensa, hvor de ekstraordinært gode mennesker kan dyrke hinandens eksklusive selskab, udfordre og inspirere hinanden til at blive endnu bedre og kaste et overbærende blik på de mindre gode, der ikke rigtig kan følge med for slet ikke at tale om dem, der lider af deciderede etiske handicap.
Hvorfor ikke gøre etikken til en olympisk disciplin, hvor de bedste fra hver nation kan mødes i en ædel kappestrid?
Hvilken ære vil det ikke være at stå på sejrsskamlen som verdens bedste menneske? Og hvilket forbillede for alle os andre? Man kunne starte i det lavpraktiske og vise, hvor god man er mod dyr og til at følge gamle damer over gaden. I slutspurten kunne man så bevæge sig op i de høje geopolitiske luftlag: Hvordan skaber vi varig fred og fordragelighed i verden?
Eller hvad med at gå lige til sagen og lave et topmøde med de mest avancerede etiske superhjerner? Noget i stil med Davos. Det ville virkelig gøre en forskel. Her har vi for alvor fat i den lange ende.
Verden vil bevæge sig mod gyldne tider.
For grunden til alle verdens miserer er vel dybest set, at vi endnu ikke har erkendt, hvad det gode er. Til stor skade for os selv og resten af verden. Vi har indtil nu levet i en ulykkelig uvidenhed.
Eller er der noget, jeg har misforstået?
Etisk set bliver skrevet på skift af tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann, forstander på Testrup Højskole og idéhistoriker Jørgen Carlsen, lektor og formand for Det Etiske Råd Jacob Birkler, tidligere medlem af Det Etiske Råd Klavs Birkholm og tidligere folketingsmedlem Tove Videbæk