Kan det være forkert at leve?

Hvem skal overtage bispegården i Aalborg Stift? I dag optælles stemmerne fra valget. Hvis en kandidat får mindst 50 procent af stemmerne, er vedkommende valgt. Ellers går de to førende kandidater videre til en anden runde.

På Københavns hospital forlangte forældre til et nyfødt barn født med Downs syndrom det aflivet. Da de ikke kunne få deres vilje, forlod de hospitalet uden barn. Scanpix

Om forfatteren

Etisk set bliver skrevet på skift af tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann, forstander på Testrup Højskole og idéhistoriker Jørgen Carlsen, lektor og formand for Det Etiske Råd Jacob Birkler, tidligere medlem af Det Etiske Råd Klavs Birkholm og tidligere folketingsmedlem Tove Videbæk

Vi påstår at være blevet mere og mere frigjorte, men i realiteten er grænserne for "det normale" blevet mere og mere snævre

FÆNOMENET HAR VÆRET kendt længe i blandt andet Australien og USA: Børn med alvorlige medfødte sygdomme eller handicap sagsøger sundhedsvæsenet, lægerne eller endda deres forældre fordi de overhovedet er blevet født!

De kræver erstatning for ikke at være blevet aborteret! Det kaldes wrongful life, forkert liv. Ifølge pressen har domstole i Israel de senere år gennemført flere end 600 sådanne retssager om forkert liv, mange af dem med millionerstatninger til følge. Sagkyndige mener, at vi snart vil få danske eksempler at se også.

LÆS OGSÅ: Abortdød - når ord og virkelighed ikke hænger sammen

Vi er allerede godt på vej. På et københavnsk hospital måtte fødeafdelingens personale opleve, at forældrene til et barn, der blev født med Downs syndrom, forlangte aflivning af den nyfødte. Da de ikke kunne få deres vilje, forlod de hospitalet uden barn.

Andre forældrepar har krævet erstatning, fordi deres mongolbarn ikke blev fanget i fosterdiagnostikken. Og i det sociale system konstaterer man et stigende antal retssager om førtidspension på grund af handicap.

Baggrunden for disse historier er et dramatisk skred i vores kulturelle normer. Tidens jagt efter perfektion fører tydeligvis til en svindende tolerance over for det ufuldkomne og det anderledes.

Vi påstår at være blevet mere og mere frigjorte, men i realiteten er grænserne for det normale blevet mere og mere snævre. Mange vil huske den medicinstuderende fra Aarhus, der for et par år siden rejste til England og fik foretaget en meget sen abort, fordi hendes baby manglede den ene underarm. Det var åbenbart tilstrækkeligt til, at dette barn havde ret til ikke at leve.

LÆS OGSÅ: Vi plejer ikke at slå børn ihjel

For 70 år siden gjorde vi det for racens skyld. I dag gør vi det for individets og selvrealiseringens skyld: indskrænker normaliteten og eliminerer alt det, der falder udenfor.

Dengang var projektet nationalsocialistisk, i dag er det superliberalistisk. Men både dengang og nu kommer inspirationen fra lægevidenskab og bioteknologi: Vi kan så vældig meget, så kan vi vel også beherske menneskets biologi! Det er en slags almagtsfølelse, som uomgængeligt bliver til hybris, overmod.

Hvor bliver modkritikken af? Det er desværre en anden side af selvsamme tendens i tiden en deroute i den etiske refleksion, som den udfoldes i de offentlige rum.

Jeg er bange for, at jeg godt kender årsagen: den voksende mængde af professionelle etikere, der udspørges og rådspørges. Der er gået institutionaliseret etik i mange ting, og derfor er universiteterne forlængst begyndt at uddanne etikere.

LÆS OGSÅ: Aktiv dødshjælp - debatten, der ikke vil dø

I de akademiske miljøer hersker forestillingen om den maksimale nytteværdi og den gennemført rationelle argumentation. Noget skal man vel måle og veje efter, så i den voksende mænge lærebøger i etik ser man livets store dilemmaer kogt ned til noget meget overskueligt.

Hvis blot en teknologi eller en praksis er nyttig, og man i øvrigt kan argumentere logisk sammenhængende, har etikeren gjort sit arbejde. Sådan noget som, at verden er fuld af herlighedsværdi; at tilværelsen er et under, som mennesker og andre dyr ustandselig må bryde ud i jubel over det kan den indskrænkede nytteværdietiker ikke bringe på rationel formel og derfor ikke tage alvorligt som etisk argument.

Til gengæld er det vel logisk, at hvis man kommer til verden uden en underarm eller født blind, så er det forkert så er det et anliggende for advokater. I retssager kan nytten jo måles og vejes.

Tilføj kommentar

fra shop.k.dk

RØDE HUNDE GØR IKKE

kr. 249,00 Køb

Mozart - Argerich og Abbado

kr. 129,00 Køb

Leonard Bernstein Collection. Vol 1.

kr. 799,00 Køb

Strauss - Complete Operas

kr. 679,00 Køb

"Eksistens. Hvor går vi hen?". Læserophold på Rønshoved Højskole

kr. 2.595,00 Køb

Valfart til Hildegards klostre

kr. 6.695,00 Køb

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.