Har et samfund ret til at optræde som bøddel?

Hvad betyder det, at et retssamfund kan beslutte at bringe et menneskes liv til afslutning? spørger Jørgen Carlsen

Filminstruktøren Werner Herzog er i øjeblikket aktuel med filmen Ned i afgrunden. Det er en dokumentarfilm, som har sit eget egensindige og dvælende tempo. Den består af en række scener, hvor Werner Herzog stilfærdigt interviewer forskellige personer. Han forhaster sig ikke, men giver samtalen den tid, den skal have.

LÆS OGSÅ: Er menneskerettigheder uadskillelige fra kristen etik?

Den handler om et tredobbelt mord, som fandt sted i byen Conroe i Texas i 2001. Mordet førte til domfældelsen af to teenagere. Jason Burkett fik livstid. Michael Jerry blev dødsdømt. Efter ni år på dødsgangen skal Michael Jerry henrettes otte dage efter, at vi ser ham på lærredet.

Jason og Michael dræbte med koldt blod en ældre dame for at stjæle hendes smarte sportsvogn. Det hele foregik i et afsikret beboelsesområde, hvor man hverken kan komme ud eller ind i bil, hvis man ikke kender koden, der får porten til at åbne sig. Det gjorde Jason og Michael selvfølgelig ikke. Denne foranstaltning for at øge sikkerheden medførte ironisk nok yderligere drab af to unge, der i bil skulle igennem porten.

Begge drabsmændene blev pågrebet et par dage efter ugerningen Og endnu en gang bekræftes, hvad garvede politifolk fra drabsafdelingen så ofte fortæller: Vi jagtede et monster og fangede en stakkel.

LÆS OGSÅ: Dø, om så det gælder

Både Jason og Michael bliver interviewet i fængslet. Der er noget kejtet og skrøbeligt over den dødsdømte Michael Perry. Man har svært ved at se ham i rollen som den tredobbelte morder, han er. I filmen optræder også nogle af de pårørende til de dræbte. De fortæller om den sorg og smerte, mordene har forvoldt. Vi møder også fængselspræsten, der skal bistå den dømte, medens han får giftsprøjten. Og så er der bøddelen, som efter 125 henrettelser har fået nok. Han orker ikke mere og siger op.

LÆS OGSÅ: Amnesty: Dødsstraf er globalt på tilbagetog

En vigtig rolle i filmen spiller også Jason Burketts far, der afsoner en fængselsdom på 40 år. De fleste vil forvente at se en hårdkogt forbryder tone frem på lærredet. Men de forventninger lever han slet ikke op til. Overraskende nok viser han sig at være en af de mest reflekterede, indlevende og følsomme personer i filmen. Måske fordi han taler fra afgrundens dyb. Han har et klart blik for tragedien i alle dens facetter: de myrdedes lidelser, de pårørendes sorg og smerte, de bristede muligheder for de unge teenagere og ikke mindst meningsløsheden i henrettelsen af Michael Perry.

Vil det bringe de døde tilbage, at vi slår endnu et menneske ihjel? lyder hans enfoldige spørgsmål.

Werner Herzogs Ned i afgrunden tager os alle med ned i afgrunden. Den bringer os alle ned i dybdedimensionen af vort liv dér, hvor grundindstillingerne befinder sig, og hvor holdninger udkrystalliseres. Hvor værdifuldt er livet egentlig? Hvad betyder det, at livet afsluttes? Og mere præcist: Hvad betyder det, at et retssamfund kan beslutte at bringe et menneskes liv til afslutning? Har et samfund ret til at herske over liv og død og optræde som bøddel? Det bemærkelsesværdige er, at der ikke er tale om en dyster og trøstesløs film. Det er på en underlig bagvendt måde også en film, der handler om livets betydningsfuldhed.

Ingen tvivl om, at Werner Herzog er imod dødsstraf. Det udtaler han selv i begyndelsen af filmen. Men det fine ved Ned i afgrunden er, at den er fri for enhver larmende propaganda eller manipulation. Den viser bare virkeligheden, som den er. Tæt på. Uafkortet.

Den viser også, hvor forskelligt livet kan forme sig for mennesker. Tilbage sidder vi tilskuere med en nagende og ubehagelig forlegenhed. Kunne det mon under andre omstændigheder være os, der sad på dødsgangen?

Etisk set bliver skrevet på skift af tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann, forstander på Testrup Højskole og idéhistoriker Jørgen Carlsen, lektor og formand for Det Etiske Råd Jacob Birkler, tidligere medlem af Det Etiske Råd Klavs Birkholm og tidligere folketingsmedlem Tove Videbæk