Er børn med tre genetiske forældre på vej?

MED AFSTEMNING Britiske myndigheder åbner for kunstig befrugtning med arvemateriale fra tre forældre. De etiske perspektiver er svimlende, påpeger Klavs Birkholm

 
 
MULIGHEDEN for at frembringe børn med tre forældre rykkede et skridt nærmere i april, da et ekspertpanel fra Storbritanniens Etiske Råd (HFEA) afleverede en redegørelse, som konkluderer, at forskningen på dette område er helt o.k., men bør videreføres inden en eventuel lovliggørelse.

De etiske perspektiver er svimlende, og som altid er forskernes formål ædle. Det handler om at erstatte en uheldig del af en mors æg med sundt materiale fra en donor.

LÆS OGSÅ:De 10 vigtigste ting om kunstig befrugtning

I et befrugtet æg befinder 98 procent af arvematerialet sig i cellekernen heraf stammer den ene halvdel fra moderen, den anden halvdel fra faderen.

De sidste to procent er såkaldt mitokondrielt dna og befinder sig uden om cellekernen. Populært kalder vi denne masse for embryonets kraftværk eller madpakke, og materialet stammer udelukkende fra moderen.

I sjældne tilfælde kan det mitokondrielle dna være bærer af en arvelig sygdom, især visse former for muskelsvind. Nogle af disse sygdomme er ubetydelige, andre meget alvorlige, og det er netop sådanne alvorlige lidelser, forskerne søger at eliminere ved så at sige at erstatte den syge madpakke med en rask.

Det kan gøres ved at tage cellekernen ud af det befrugtede æg og indsætte den i et donoræg fra en anden kvinde. Således vil det kommende barn have genetisk materiale fra begge forældre plus en mindre andel fra donoren. Altså tre biologiske forældre.

Et forskerhold i Newcastle frembragte sidste år 80 af den slags fosteranlæg, som nu venter i fryseren. Holdets leder, professor Doug Turnbull, siger, at hvis det ikke snart bliver lovligt at benytte dem, kan man ikke blive ved med at skaffe midler til hans forskning. På baggrund af rapporten fra HFEA håber lægerne nu, at en lovændring kan gennemføres allerede i 2012.

I betragtning af, hvor kolossale sundhedsproblemer verden har at kæmpe med, kan man måske undre sig over prioriteringen af en så avanceret forskning. Åbenbart har man rådighed over donoræg, hvorfor så ikke bare befrugte dem med gammeldags reagensglasteknik?

Det skyldes givetvis vort genetiserede menneskebillede. Det er ikke længere nok at få børn selv, de skal også bære begge forældres gener. Ja, genetiseringen går videre endnu. I Storbritannien diskuterer man allerede, om også den donerende kvinde skal have en vis, begrænset forældremyndighed! Så i 2032 får vi måske en ny variant af det uetiske tv-program Sporløs, hvor et nysgerrigt kamera render i hælene på en manipuleret person på jagt efter sin mitokondriemor!

Som det ofte har vist sig, kan forskernes ædle formål aldrig forhindre, at nye teknologier anvendes til noget helt andet. Allerede i 2008, da Doug Turnbull første gang havde held til at frembringe et tre-forældres fosteranlæg, blandede lesbiske grupper sig begejstret i debatten. Et barn med to biologiske mødre det må gøres til en rettighed for alle kvinder! Tilmed vil teknologien øge kvinders mulighed for at blive mødre i 60-årsalderen eller senere, da friske mitokondrier kan gøre deres æg langt bedre!

Perspektiverne er som nævnt svimlende. Håber man som vordende forældre at fostre en langdistanceløber, gælder det om at skaffe en donor fra det løbestærke Kenya. Vil man hellere have en fodboldspiller, bør man frekventere det sprintstærke Jamaica.

Og husk: Enhver rettelse i de ufødte børns dna vil forplantes i alle fremtidige slægtled. Bør lovgiverne sige ja til det?

Etisk set bliver skrevet på skift af tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann, forstander på Testrup Højskole og idéhistoriker Jørgen Carlsen, lektor og formand for Det Etiske Råd Jacob Birkler, tidligere medlem af Det Etiske Råd Klavs Birkholm og folketingskandidat for De Konservative Tove Videbæk