Den daglige hjælp gør forskellen
Man kan ikke betale for det ubetalelige, det vil sige for alt dét, som ikke kan beskrives i en overenskomst eller foreskrives i en instruks: at have hjertet med i det daglige, mener Erling Tiedemann
De siger det allesammen medhjælperen i supermarkedet, som går med og viser mig, hvor en vare har gemt sig; taxachaufføren, som slæber min kuffert hen til bagagevognen i lufthavnen selv min kones hjemmehjælpere, som gør en fortrinlig indsats, siger det tit, når man takker dem, fordi de trofast kommer og gør det godt: Det var så lidt, siger de.
Men det passer ikke, for det var slet ikke så lidt, tværtimod, tit var det faktisk ret meget.
Når man er kommet i håndsrækningsalderen og har brug for en hjælpende hånd til at få kufferten om bord i toget, ind i kupéen og op i nettet, så er det en velsignelse at møde et menneske, som har øje for behovet og måske endda selv tager initiativet, uden at man behøver at bede om det.
Når vedkommende så alligevel besvarer ens tak med en påstand om, at det var så lidt, så kan det naturligvis være en kliché. Men det kan også være udtryk for uvidenhed om, hvor meget det i realiteten betyder en uvidenhed, som af og til desværre deles af dem, der slet ikke har øje for andres behov og heller aldrig kunne finde på at gøre noget, der ikke var i deres egen interesse.
NÅR DET IKKE drejer sig om den frivillige hjælp, men for eksempel om de kommunale hjemmehjælpere, der er ansat i forreste linje, så har jeg mere end en enkelt gang mødt den reaktion på min fremhævelse af deres værdifulde indsats, at jamen, de er jo da betalt for det.
Det er naturligvis sandt, især hvis man ikke hæfter sig for meget ved lønniveauet, men alligevel er det i betydelig grad en sandhed med modifikationer.
Der har af og til kunnet anes en tendens til, at ansattes indsats burde begrænse sig til det faglige i allersnævreste forstand.
Sandt er det da også, at man ikke retmæssigt kan forlange mere end det overenskomstmæssige af en overenskomstansat. Hjertet er ikke noget, man ansættelsesretligt er forpligtet til at have med på arbejde. Men etik handler som bekendt om, hvad man bør, og mange mennesker er lykkeligvis åbne for, at man ikke så sjældent bør gøre noget, som andre ikke har ret til, at man gør.
Det er den hjertets åbenhed, som får aldeles ukendte mennesker til at hjælpe den svagtseende ældre over den befærdede gade.
Det er den hjertets åbenhed, som kan give hjemmehjælpernes besøg en særlig, nærmest festlig karakter.
Og det er måske også den åbenhed, som ligger bag den nævnte misforståelse, nemlig, at det var så lidt
Etisk set bliver skrevet på skift af tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann, forstander på Testrup Højskole og idéhistoriker Jørgen Carlsen, lektor og formand for Det Etiske Råd Jacob Birkler, tidligere medlem af Det Etiske Råd Klavs Birkholm og tidligere folketingsmedlem Tove Videbæk