"Dødshjælp": Pressens uimodståelige magt
Er det med ord som "selvbestemmelse" og "dødshjælp", at kristeligt Dagblad er nået frem til så stort et flertal for eutanasi, spørger Klavs Birkholm
I DE SENESTE UGER har jeg haft omkring firs studerende til mundtlig eksamen i etik. Én af dem, lad os kalde ham Jens, havde trukket et spørgsmål, som blandt andet indeholdt følgende formulering: Palliation og eutanasi repræsenterer to forskellige kulturer både hvad angår ekspertisen, og hvad angår den teknologiske udrustning. Hvordan vil du som teknoantropolog beskrive de etiske normer, der præger de to kulturer hver især? Og hvordan vil du karakterisere sammenstødet imellem dem?.
TEMA: Aktiv dødshjælp
Det viste sig hurtigt, at Jens havde haft et nært familiemedlem på hospice og derfor var stærkt følelsesmæssigt påvirket af spørgsmålet. Den palliative indsats i Danmark er fantastisk, og den burde udbygges, sagde han og fortsatte: Men desværre går et flertal af danskere ind for dødshjælp.
Jamen, Jens dog! Hvor har du det fra?.
Det står i Kristeligt Dagblad, svarede min eksaminand.
Her nyttede det ikke, at jeg som mangeårig journalist bedyrede, at man ikke skal tro på alt, hvad der står i avisen. Desuden lever vi stadig længere, og der er allerede alt for mange mennesker i verden. Så om 50 år er der nok indført dødshjælp de fleste steder. Palliation bliver der ikke tid til, sukkede Jens.
SPECIALHISTORIE: En enkeltbillet til Zürich
Måske har han ret. I avisens kampagne den seneste måned for en ny omgang eutanasi-debat har de fleste artikler været ledsaget af en boks, hvori der står: Et flertal af danskerne vil have dødshjælp gjort lovlig, men de fleste politikere siger nej endnu.
Læg mærke til det lille ord endnu. Ellers er påstanden den samme som altid. Dokumentationen kommer denne gang fra det schweiziske meningsmålingsinstitut ISOpublic, som på internettet (!) har stillet 1000 danskere følgende spørgsmål: Mener De, at enhver bør være i stand til selv at beslutte, hvornår og hvordan han/hun ønsker at dø, eller bør dette ikke overlades til den enkelte?.
71 procent af alle danskere har svaret ja. Det ville jeg sandelig også gøre! Selv at kunne bestemme, hvornår og hvordan, man vil dø det lyder forjættende.
Men det betyder selvfølgelig ikke, at man samtidig har svaret ja til indførelsen af hollandsk eutanasi, altså: Mener De, at enhver borger ved sine fulde fem bør kunne ansøge sundhedsmyndighederne om at blive aflivet ved giftindsprøjtning på en klinik?.
Dette ærlige spørgsmål stiller meningsmålerne aldrig. Naturligt nok. Aflivning, det lyder jo negativt. Som om det var en hund, sagde en journalist engang til mig, og det havde hun ret i.
Men selvbestemmelse, det lyder positivt. Ligesom dødshjælp. Det er også sådan, Kristeligt Dagblad er nået frem til det overraskende høje antal politikere, der vil have legaliseret lægelig aflivning i Danmark. Bør aktiv dødshjælp lovliggøres?, lyder det tilsyneladende uskyldige spørgsmål, og det har hele 19 procent af Folketingets medlemmer svaret ja til.
LÆS OGSÅ: Helt uenige om aktiv dødshjælp: Folket er for, politikerne imod
Én af dem er den radikale Uffe Elbæk. Det må være en menneskeret, siger han. Alene det ord fortæller, at han slet ikke taler om noget i retning af det hollandske system.
Jens kunne fint gøre rede for, hvordan de to kulturer kan have svært ved at sameksistere i et samfund. En større udbredelse af eutanasi vil begrænse de palliative tilbud, mente han.
Jens fik 7, og det var han glad for. Men pressens magt kan snart gøre det helt umuligt for hans lærer at stille et sådant spørgsmål.
Etisk set bliver skrevet på skift af tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann, højskole, forstander og medlem af Det Etiske Råd Jørgen Carlsen, lektor og formand for Det Etiske Råd Jacob Birkler, tidligere medlem af Det Etiske Råd Klavs Birkholm og tidligere folketingsmedlem Tove Videbæk