Aktiv dødshjælp er ikke vejen frem

End lidelsen, ikke livet, skriver Tove Videbæk i denne uges "Etisk set" Foto: Arkivfoto.

Om forfatteren

Etisk set bliver skrevet på skift af tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann, forstander på Testrup Højskole og idéhistoriker Jørgen Carlsen, lektor og formand for Det Etiske Råd Jacob Birkler, tidligere medlem af Det Etiske Råd Klavs Birkholm og tidligere folketingsmedlem Tove Videbæk

Ja, der skal gøres en ende på lidelsen, men ikke på livet, skriver Tove Videbæk i denne uges etik-klumme

DET ER HJERTESKÆRENDE at læse om den telefonopringning, som sygeplejerske Lisbeth Arbøl refererer til i kronikken Nu har jeg også som sygeplejerske fået nok! i Kristeligt Dagblad den 23. juni.

LÆS OGSÅ: Nu har jeg også som sygeplejerske fået nok!

En grådkvalt herre, som var alvorligt syg og havde oplevet mange svigt, fejl og mangler, både på hospitaler, hos praktiserende læger og i hjemmeplejen, sluttede samtalen med et: Jeg kan ikke mere!.

Utroligt, at alvorligt syge mennesker behandles sådan. Men endnu værre er det dog, at Lisbeth Arbøl stille konkluderer, at det nævnte tilfælde på ingen måde er enestående.

På samme tid følger vi i medierne en 60-årig søn, som netop er blevet dømt for aktiv dødshjælp i forhold til sin meget syge og ifølge hans udsagn livstrætte far. Sønnen udtaler: Jeg kommer aldrig til at fortryde det.

Diskussionen om aktiv dødshjælp blusser op igen, og vi får at vide, at 7 ud af 10 danskere går ind for aktiv dødshjælp. Hvad er det dog, der sker?

LÆS OGSÅ: Læger og sundhedspersonale siger nej til aktiv dødshjælp

Ønsker vi virkelig, at lægerne skal aflive syge mennesker? Eller ønsker vi, at læger og andre dygtige sundhedspersoner skal bruge al deres viden og kunnen til at lindre menneskers smerter, enten de er fysiske, psykiske, sociale eller åndelige?

De tværfaglige teams af læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og præster med videre på hospicer og i palliative teams er specialister i at lindre. De kan det. Og vi har midlerne til det.

Jeg ville sådan ønske, at mange af de 7 ud af 10 i den danske befolkning, som er for aktiv dødshjælp, ville besøge et hospice og ved selvsyn opleve, hvad der kan gøres, og hvad der bliver gjort for at lindre og give mennesker med en livstruende sygdom en virkelig smuk, værdig og livsbekræftende afslutning på livet.

En tid, hvor man forbereder sig på det uafvendelige, er sammen med sine kære og får løst eventuelle problemer. Et besøg på et hospice er en livsbekræftende oplevelse!

Flere debattører har i den senere tid talt for, at vi skal have flere hospicer. Og det er rigtigt, det skal vi, især hvis vi ønsker, at der på hospicer også skal være plads til mennesker med andre diagnoser end kræft. Men vi ved også, at der sikkert ikke bliver plads nok til alle, som kunne have glæde af et ophold på hospice.

Derfor må der arbejdes hen imod at udbrede den filosofi og den omsorg, som kendetegner hospicerne, til alle de steder, hvor mennesker med livstruende sygdomme befinder sig. Enten det er på sygehus, på et plejecenter eller i deres eget hjem. Som jeg ser det, er det her, etikken ligger gemt.

LÆS OGSÅ: Det mener sundhedsordførerne om aktiv dødshjælp

Når man bliver informeret om sager som refereret af Lisbeth Arbøl ovenfor, hvor et menneske i store lidelser ikke får den hjælp, vedkommende har behov for, så står vi pludselig midt i et etisk dilemma, hvor mange vil konkludere, at så er det bedre at gøre en ende på lidelsen.

Ja, der skal gøres en ende på lidelsen, men ikke ved at gøre en ende på livet. Der skal gøres en ende på lidelsen ved, at alle mennesker med livstruende sygdomme og deres pårørende får adgang til den rette omsorg og støtte, når de har behov for det, uanset hvor de befinder sig.

LÆS OGSÅ: 10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp

Det var den tanke, der drev Dame Cicely Saunders til at etablere det første moderne hospice i London i 1967. Etisk set må det da også være det mest anstændige!

TEMA: Aktiv dødshjælp

Tilføj kommentar

fra shop.k.dk

The Act of Killing - dokumentarfilm

kr. 210,00 Køb

Oplev kulturbegivenhed i Ribe

kr. 1.875,00 Køb

Israels kontraster

kr. 13.495,00 Køb

Efterår på Sicilien

kr. 9.598,00 Køb

Leonard Bernstein Collection. Vol 1.

kr. 799,00 Køb

Pavarotti deluxe boks

kr. 699,00 Køb

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.