Britisk ja til kloning sætter Danmark under pres

Danske forskere risikerer at sakke bagud, hvis ikke Danmark tillader kloning af menneskefostre, mener medlem af Det Etiske Råd

Danmark kan næsten ikke tillade sig at sige nej til kloning af menneskefostre. Parlamentet i Storbritannien gav i går grønt lys til såkaldt terapeutisk kloning af fostre, og Danmark kan risikere at sakke bagud i forskningen, hvis ikke vi følger med. Det siger medlem af Det Etiske Råd, lektor i genetik Svend Asger Sørensen. - Det er et problem, når Storbritannien vedtager at tillade kloning. Kan vi nu sige nej og risikere at halte bagefter? Det havde været rart, at man havde drøftet det på internationalt plan først, siger Svend Asger Sørensen. I terapeutisk kloning kloner forskerne menneskelige embryoner, dvs. stamceller fra fostre, med det formål at fremstille væv til nye organer. Kloningen sker på fostre, der bliver i overskud ved behandlinger med kunstig befrugtning, og Storbritannien tillader, at kloningerne sker på op til 14 dage gamle fostre. Terapeutisk kloning må ikke forveksles med reproduktiv kloning, som handler om at lave nye individer. Det berømte får Dolly blev skabt ved hjælp af reproduktiv kloning. Det Etiske Råd er på trapperne med en anbefaling af kloning af mennesker, men rådet er tilsyneladende delt. - Rådet er klart imod reproduktiv kloning med henblik på at reproducere mennesker. Men synspunkterne er forskellige, når det drejer sig om terapeutisk kloning, siger Svend Asger Sørensen uden at ville uddybe meningsforskellene. - Fordelen ved den terapeutiske kloning er, at man kan lave nye organer og dermed erstatte syge organer og gøre flere mennesker raske. Derudover kan man få en masse viden om den meget tidlige fase i et menneskeliv, som man ikke har haft før, siger han. Klar lovgivning Svend Asger Sørensen understreger, at lovgivningen bør være helt klar for at hindre misbrug. Blandt andet må kloningen ikke ske på fostre, der skal blive til noget. Ligesom lovgivningen skal sikre, at der ikke laves en graviditet med eneste formål at kunne klone. Han vil heller ikke tillade, at et embryon, som har været brugt til fosteranlæg, lægges op i kvinden igen for at lade det udvikle sig til et barn. - Vi aner ikke, hvad der sker, hvis vi begynder at rode med et fosteranlæg. Det må derfor tages med i lovgivningen, at det skal være forbudt, siger han. Ligesom ved andre følsomme emner skal politikerne formentlig tage stilling til terapeutisk kloning ud fra deres personlige holdning og ikke partiets. Og formanden for Folketingets sundhedsudvalg, Yvonne Herløv Andersen (CD), er positiv. Dog ikke af frygt for, at dansk forskning skal sakke bagud. - Vi er alligevel ikke så langt endnu, men jeg vil gerne fremskridt. Jeg vil gerne være med til at hjælpe med at behandle sygdomme. Men vi skal have en lovgivning, der sikrer mod misbrug, siger hun. /ritzau/