Forældre til syge børn har god forståelse for, hvad moral er

Almindelige mennesker har en praktisk og mere givende tilgang til moral end eksperter, vurderer moralteologen Michael Banner i ny bog

Hvordan skal man håndtere kropsdele fra et dødt barn, som er holdt ulovligt tilbage af et hospital?

Det var blandt andet det spørgsmål, der gjorde professor i etik Michael Banner optaget af, hvordan vi tænker over moral, og ikke mindst hvordan vi praktiserer emnet.

Udgangspunktet var en af de store skandaler i britisk sundhedsvæsens historie. Sidst i 1990'erne kom det frem, at børnehospitalet Alder Hey i Liverpool ganske rutinemæssigt havde tilbageholdt vævsprøver fra afdøde børn for at bruge materialet til forskning. Men det var sket uden autorisation og uden accept fra familierne.

”Vi taler om menneskeligt væv, men væv er hjerner, tunger, maver, lever - alle dele af kroppen bortset fra knogler. De kropsdele var tilbageholdt fra døde børn, uden at forældrene fik noget at vide,” for-klarer Michael Banner, der var medlem af den kommission, som undersøgte skandalen.

Kristeligt Dagblad møder ham på det hæderkronede Trinity College i Cambridge, som blev grundlagt tilbage i 1546.

Hans store kontor ligger i hjørnet af et af de gamle middelalderbygninger, og for at komme ind skal man forklare sit ærinde til en af de høflige vagter udstyret med bowlerhat for så at blive sendt i den rigtige retning til kontoret, som bærer præg af, at Michael Banner ud over at undervise i etik også er provst ved Trinity College.

”Da skandalen brød ud, skrev hospitalet til forældrene og spurgte dem, hvad de ønskede, der skulle ske med de kropsdele. Og det, som fik mig til at reflektere, var, at mange forældre svarede, at de ønskede at få de kropsdele tilbage, så de kunne blive begravet eller kremeret.”

For den videnskabelige verden var det omvendt svært at se problemet.

”Hvorfor ønskede forældrene at sørge over deres børn på den måde, og hvorfor forstod den medicinske verden det ikke? Hvorfor blev det ikke forstået af bioetikere, og for den sags skyld teologer? Hvorfor fandtes talsmændene for de forældre ikke i de kredse?”, lyder spørgsmålet, som Michael Banner selv giver svaret på.

”Det førte mig til den konklusion, at det akademiske og teologiske samfund ikke havde forstået det moralske, og at de forældre havde en bedre og mere skarp forståelse af, hvad moral er,” fastslår Michael Banner.

De tanker har han udfoldet i en bog, som netop er udkommet på Oxford University Press: ”Ethics and Daily Life: Moral Theology, Social Anthropology and the Imagination of the Human” (På dansk: Etik i dagliglivet: Moralsk teologi, socialantropologi og forestilling om det menneskelige).

I teoretisk forstand er det for Michael Banner vigtigt at inddrage socialantropologien.

”Moralteologien har gjort kur til moralsk filosof gennem meget lang tid og har stort set ikke vist interesse for socialantropologien. Men min underliggende teoretiske påstand er, at socialantropologi forstår moral bedre end moderne filosofi. Moral er praksis, men filosoffer i den angelsaksiske tradition har haft en tendens til at tænke, at moral først og fremmest er noget, der foregår inde i dit hoved,” fastslår Michael Banner.

Han mener således, at teologisk moral i både den protestantiske og katolske tradition er en moral, som fælder en dom.

”Og det fik mig at tænke over, hvordan vi behandler det moralske og det, som jeg vil kalde dagligdags etik: De elementer, som spiller ind i vores moralske liv, såsom sorg, hvordan vi har børn og slægtninge, og hvordan vi er forældre, hvordan vi ser på lidelse og vores tilgang til døden. Det er den slags ting, som strukturer vores moralske liv.”

Et andet eksempelpå den folkelige moraltænkning er organdonation, hvor den gængse holdning er, at hverken modtagerne eller familien til den afdøde, som organerne kommer fra, skal kende hinanden. Men særligt i USA er det muligt at omgå reglerne.

”De mennesker skaber så disse nye bånd af fiktivt slægtskab, hvor modtageren kalder donorens moder for mor i gåseøjne og taler om brødre og søstre og så videre. Det er en interessant historie, og de sender fødselsdagskort, og de fejrer fødselsdagen for den døde donor. Og hvis modtageren af organet dør, så vil moderen sørge igen,” forklarer Michael Banner om amerikanske undersøgelser af det nye slægtskab.

”Det viser, at der er en fantastisk kreativitet og moralsk sofistikeret måde at håndtere en meget intens situation på. Og det er dybt følsomt og nuanceret,” mener Michael Banner.

Han er heller ikke blind for, at det også kan føre til dårlige oplevelser med manglende taknemmelighed a la ”Du er ikke god nok til min søns organer”.

”Jeg finder det mærkeligt, at et samfund, som kalder sig selv progressivt og åbent, forsøger at forbyde, at modtagere af organer får at vide, hvem der har doneret organerne. Vi siger, at folk skal have frihed, men i det spørgsmål er vi stærkt fordomsfulde. Hvad er det, folk frygter? Almindelige mennesker er utroligt gode til at praktisere moral,” konkluderer Michael Banner.