Aktiv dødshjælp: At fjerne lidelse er for simpelt et mål

"Kristne har på en meget ærlig og intens vis haft opmærksomhed på lidelsen gennem kirkeåret. I form af passionen og fasten, for eksempel," siger Michael Banner. Foto: Wikimedia Commons

Et liv med lidelse kan have mening, siger Michael Banner om dødshjælp

”Der, hvor kristne har tænkt dybest over, hvad det vil sige at være kristen, er, når de har tænkt over Kristi lidelser.”

Ordene kommer fra den bogaktuelle moralteolog Michael Banner, der uddyber synspunktet:

”Det betyder, at kristne på en meget ærlig og intens vis har haft opmærksomhed på lidelsen gennem kirkeåret. I form af passionen og fasten for eksempel,” siger Michael Banner, og tilføjer, at der er en tendens til, at vi ikke accepterer lidelsen i den moderne verden.

”Der er forskel på, hvad moderniteten tænker, og hvad kristne tænker. Og det, jeg forsøger i min nye bog, er at skabe en samtale mellem de to. Jeg siger ikke, at moderniteten er forkert eller dum, men jeg vil have en dialog, hvor jeg er åben for, at moderniteten har noget, som kristne kan lære af og skal være opmærksomme på. Men jeg er også stærkt overbevist om, at kristne har en indsigt, som er brugbar for moderniteten.”

”Det er så let at tænde for fjernsynet eller åbne en avis eller hjemmeside og se billeder af folk, der lider, og så gå videre til den næste historie. Kristendommen kræver af os et engagement i lidelsen og dem, der lider, hvilket - hvis det forstås på den rette vis - lægger fundamentet for at praktisere medfølelse,” fremhæver Michael Banner.

Spørgsmålet om lidelse sættes på spidsen i debatten om aktiv dødshjælp.

”På en måde handler debatten om dødshjælp om at reducere lidelse, og naturligvis er at det et vigtigt mål at reducere lidelse. Men at eliminere lidelse er et for simpelt mål i sig selv. Et liv med lidelse kan have mening og værdi, hvis det bliver levet på en særlig måde. Og fortalerne for aktiv dødshjælp er ofte så fokuserede på, at det vil være medfølende at eliminere lidelsen. Men de glemmer, at hvis du fjerner lidelsen, så kan du også fjerne andre ting,” fastslår Michael Banner.

Hen fremhæver, at en nylig meningsmåling viste, at 68 procent er briterne vil have aktiv dødshjælp.

”Men jeg er mere interesseret i at høre, hvad det er for et samfund, der har produceret en holdning blandt ældre, hvor de tror, at den bedste udsigt for deres fremtid er at tage deres eget liv. I bogen taler jeg også om, at folk lider en social død, før de dør fysisk.”

Et andet stort moralsk og etisk spørgsmål kommer til udtryk i den moderne vestlige verdens forhold til barnløshed.

”Jeg vil udfordre den måde, vi tænker på barnløshed på, og den måde, vi ser børn på. Hvis folk ikke kan få børn, så er adoption en måde at forholde sig til det på. Men adoption bliver mindre og mindre populært. Folk vil hellere gå igennem exceptionelle behandlinger. Fertilitetsbehandlinger er ufatteligt dyre og ubehagelige særligt for kvinder. Så hvorfor vil folk undgå adoption?”, spørger Michael Banner og svarer med et citat fra en avis artikel: ”Vi ville ikke føle, at et adopteret barn var vores barn.”

”Den antropologiske forskning viser, at adoption underminerer den måde, vi tænker på familien på. Og det, der sker i fertilitetsbehandlingen, handler om at jagte ens egen blodtype. Så det, folk bruger de nye teknikker til, er noget ganske gammeldags, nemlig at søge deres eget blod, et barn, som er deres eget i genetisk forstand.”

Denne jagt på blodsbåndet står i modsætning til den kristne lære, mener forfatteren. ”Det, jeg går tilbage til i kristendommen, er dens anderledes understregning af slægtskabet - og klassisk i Det Nye Testamente, hvor Jesus siger: 'Min mor og mine brødre er dem, der hører Guds ord og handler efter det.' Det er Jesus, som udfordrer slægtskabet og udbreder det til noget, som er mere end blodsbåndet. Til noget, som er tro og solidaritet,” fremhæver Michael Banner. Han sætter en streg under sin pointe ved at pege på, at tidligere hedenske forfattere bemærkede, at kristne kaldte hinanden brødre, og at fadderne ved en dåb traditionelt ikke var nærmeste familie, for dåben var en velkomst til hele den kristne familie, hvor troen og ikke blodet er afgørende.