Skal vi være bange for at blive vaccineret?

Iran fejrer gennembrud i atomprogram Foto: .

Frygten for bivirkninger ved vaccination er ikke ny. Spørgsmålet er, om risikoen for gener fra vaccination mod livmoderhalskræft og mæslinger opvejer beskyttelsen mod alvorlige sygdomme? Vaccinationsskeptikerne efterlyser mere bevågenhed, mens sundhedsmyndighederne maner til besindelse

Siden 2009 er mere end 350.000 danske piger og kvinder blevet vaccineret mod livmoderhalskræft med den såkaldte HPV-vaccine. Ifølge Sundhedsstyrelsens opgørelse fra 29. januar i år er der i samme periode indkommet 221 indberetninger om såkaldt alvorlige bivirkninger som følge af vaccinen.

Samtidig har i alt 70 kvinder søgt om erstatning efter gener fra angiveligt HPV-vaccine. To har samlet fået over fire millioner kroner, mens 25 sager indtil videre er blevet afvist af Patientforsikringen, skrev Ritzaus Bureau forleden.

Med så lille et antal klager burde der vel ikke være grund til bekymring for at lade sig selv eller sin datter vaccinere. Ikke desto mindre har der, siden HPV-vaccinen blev godkendt og tilbudt unge kvinder, været debat om dens eventuelle risiko for bivirkninger og varige mén.

Professor Karen Korning Zethsen, der blandt andet forsker i sundhedskommunikation ved Aarhus Universitet, mener, at vaccine eller ej i sidste ende er et spørgsmål om flertallets bedste.

Man må sige, at det er ganske forfærdeligt, at der er nogen, der har fået følgevirkninger af de her vacciner. Enhver forælder vil selvfølgelig tænke, at det er frygteligt, at man har påført sit barn en hjernebetændelse, fordi man lod det vaccinere mod mæslinger. Men hvis man skal forsvare staten, så laver de jo deres vurdering ud fra det store overblik. For at tage det andet eksempel med HPV-vaccinen: Hvor mange kvinder ud af de over 350.000, der har modtaget den, ville for eksempel have fået kræft, hvis de ikke lod sig vaccinere?.

Det kan lyde som kold statistik, og man kan ikke bruge det til noget, hvis man selv er blevet ramt af følgevirkninger, for der spiller følelserne ind. Men man skal forstå, at samfundet vurderer, hvad der gavner flest det er med andre ord et spørgsmål om folkesundhed, siger Karen Korning Zethsen.

Spørgsmålet om, hvorvidt vaccine er mere til skade end gavn, er ikke ny. I maj sidste år udbrød der en mæslingeepidemi blandt teenagere i den walisiske storby Swansea i Storbritannien.

Årsagen til udbruddet ligger 15 år tilbage i tiden i 1998. Her offentliggjorde den britiske læge Andrew Wakefield i det medicinale tidsskrift Lancet, at der var en sammenhæng mellem autisme og MFR-vaccinen, der tilbydes alle børn i 15-måneders alderen. Efter offentliggørelsen af artiklen skrev en lang række aviser om den dokumenterede sammenhæng.

LÆS OGSÅ: Lægens ophøjede position står for fald

Det sendte en bølge af frygt gennem Europa. Forældre undlod at lade deres børn vaccinere. Og selvom Andrew Wakefields forskning mødte modvind og hurtigt blev karakteriseret som uvidenskabelig og uden belæg, var skaden sket:

Omkring 50.000 børn i aldersgruppen fra 10 til 18 år er fortsat ikke vaccineret, og med nu over 1000 bekræftede tilfælde kan vi ikke være tilfredse. Så længe der ikke er nok børn, der er vaccinerede, så kan denne epidemi sprede sig til andre steder i Wales, fastslog den walisiske sundhedsdirektør, Marion Lyons, over for BBC Wales sidste år.

Herhjemme satte debatten om vacciner og autisme også sit aftryk. Det fortæller overlæge og afdelingschef på Statens Serumsinstitut Kåre Mølbak.

Der var helt sikkert en del mennesker i Danmark, der valgte MFR-vaccinen fra i begyndelsen af 2000erne på grund af debatten om autisme forårsaget af MFR-vaccinen. Der var meget modstand mod vaccinen i den periode, og der var simpelthen danske forældre, der kontaktede deres læger og sagde, at deres børn ikke skulle vaccineres. Det var en meget ophedet debat dengang, siger han.

Fra tid til anden dukker der historier op om danske mæslingeudbrud. Udbruddene er sjældne og ofte små af omfang.

Der er mange af dem, som ikke blev vaccineret dengang, der stadig er i risiko for at få mæslinger i dag. For få år siden var der for eksempel en gruppe unge danskere, som kom hjem fra en skiferie i Frankrig med mæslinger.

Der er cirka 10 procent, der i dag vælger ikke at få deres børn vaccineret. Ud fra vores undersøgelser ved vi, at fravalg oftest skyldes, at forældrene er glemsomme. De skal måske skilles eller flytte, eller også er barnet sygt den dag, vaccinationen skal finde sted, og så får de ikke søgt en ny tid. Det er en meget lille procentdel af befolkningen, der bevidst vælger vaccination fra, siger Kåre Mølbak.

Der findes dog også danske vaccinationsskeptikere. Blandt andet i foreningen Vaccinationsforum, der arbejder for at højne informationsniveauet, før danskerne siger ja til at lade sig vaccinere.

Else Jensen, der er formand for bestyrelsen i Vaccinationsforum, mener, at lægen Andrew Wakefield, der i slutningen af 1990-erne forbandt MFR-vaccinen med autisme, var en sand whistleblower og en martyr for lægevidenskaben. Han lagde oplysninger på bordet, der anfægtede den gængse holdning om, at vaccination altid er et gode. Selvom Sundhedsstyrelsen og Statens Serumsinstitut på baggrund af WHO-rapporter i dag underkender, at autisme kan være en bivirkning af vaccination, mener Else Jensen stadig, at der kan trækkes en forbindelse mellem MFR-vaccinen og autisme.

Vi anser autisme for at være multifaktorelt. Det er en skade på hjernen, som man kan få af mange forskellige årsager, hvoraf vacciner kan være en af dem. De fleste læger vil sige, at der kan være alle mulige andre grunde som for eksempel sygdom, men der er ikke nogen, der anerkender MFR-vaccinen som en årsag. Der siger vi, at det også kan være vaccination, der forårsager autisme, siger Else Jensen, der dog samtidig anerkender, at det sjældent forekommer.

Foreningen Vaccinationsforum er ikke entydigt mod vaccination. Man mener bare, at der skal mere opmærksomhed på de mulige konsekvenser for dem, der vælger at lade deres børn vaccinere med MFR-vaccinen. Det gælder også de voksne, der lader sig vaccinere mod livmoderhalskræft med den såkaldte HPV-vaccine.

Den helt store overskrift er, at befolkningen sjældent bliver informeret om de alvorlige bivirkninger, der kan opstå ved vaccinationer. De får kun at vide, at de vil få en rød plet fra nålen, der kan gøre ondt. Og så er det jo klart, at enhver hellere vil have en rød knop i nogle dage end at risikere at få livmoderhalskræft senere. Det er altså de mindst betydningsfulde bivirkninger, folk bliver informeret om. Men hvis man i Danmark virkelig vil leve op til patientrettighederne og reglerne om informeret samtykke, så skal der altså informeres om alle bivirkninger også de alvorlige, siger Else Jensen.

Trods den lille procentdel af dokumenterede sammenhænge mener Else Jensen fra Vaccinationsforum alligevel ikke, at samfundet har gjort nok for at informere om, at der kan forekomme alvorlige bivirkninger ved HPV-vaccine. Det handler for eksempel om de 16 anmeldte tilfælde af sygdommen POTS, der påvirker hjerterytmen og blodtrykket i en invaliderende grad.

Samtidig mener Else Jensen, at Sundhedsstyrelsen ikke tager en stor del af henvendelserne om alvorlige bivirkninger seriøst, fordi det er svært at bevise den direkte årsagssammenhæng mellem bivirkning og vaccination.

Vi efterlyser, at der bliver sagt noget på statsligt plan. Staten skriger og råber op om, at vores argumentation ikke er vidensbaseret. Men det er deres jo heller ikke. Tag for eksempel HPV-vaccinen der er jo ingen, der ved, hvad de skal gøre ved de bivirkninger, som mange kvinder oplever nu her. Der har vi en rigtig god sag. For er det ikke lige så slemt, at staten skaber falsk tryghed i befolkningen ved ikke at informere om bivirkningerne?