Selvbeherskelsens gode genkomst
Vi kunne alle have glæde af at dyrke antikkens gamle dyder
Antikkens fire kardinaldyder trænger til at få et comeback. Visdom, retfærdighed, mod og selvbeherskelse var karaktertræk, som antikkens filosoffer anså for at være de vigtigste hos et menneske. Det gælder fortsat, og det ville klæde vores tid at pudse dyderne af. Måske er det også, hvad der sker i disse år, hvor i hvert fald den sidste af kardinaldyderne, selvbeherskelse, forhåbentlig kommer til ny hæder og ære.
Selvbeherskelsen har mange former. Mådehold og nøjsomhed er en af dem. Efter mere end syv fede år er det slet ikke til skade at satse på syv om ikke magre, så dog mådeholdne år. I materiel forstand er mådehold at vide, hvad man har brug for. Det er ikke nærighed. Måske det modsatte. Mådehold er en bremse på et forbrug, der for mange danskere, og de færreste kan sige sig fri, er vokset næsten hæmningsløst i de seneste årtier.
LÆS OGSÅ: Mådehold danner mode efter 10 års overforbrug
Den velstand, der er opnået, kan der siges meget godt om, men forbruget og den stærke lyst til at købe stadigt flere materielle goder kan ikke blot forårsage, men også være forårsaget af en indre tomhed.
Derfor kunne den norske præst Per Arne Dahl for nogle år siden med god grund kalde en af sine bøger for Hvorfor har vi det ikke bedre, når vi har det så godt?.
Livsindhold er nemt at forveksle med den livsstil, der knytter an til forbrugskulturen. Men det er mæthed på tomme kalorier. Selvom det humoristisk er blevet sagt, at de, der mener, at man ikke kan købe sig glad, ikke har været i de rigtige forretninger, har ingen bevist det. Tværtimod viser de lykkemålinger, der laves, ofte, at der ikke er nogen direkte sammenhæng mellem velstand og lykke.
Ikke kun antikkens lærde, men også de første kristne hyldede selvbeherskelsen som en særlig dyd. Paulus betegner selvbeherskelse som en af en række af åndens frugter. Den, der evner at sætte sig selv til side, kan give plads for noget større.
I dag får selvbeherskelsen i form af nøjsomhed sit udtryk, når mennesker tænker sig om inden indkøbsturen eller helt bevidst forsøger at leve et liv uden nævneværdigt forbrug. Det er både en naturlig følge af, at samfundet med bankkrisen har bevæget sig på kanten af økonomisk kollaps, og en voksende materiel lede.
Simple living hed en bevægelse i USA i 1990erne, som mest omfattede forfattere og konsulentfirmaer, der tjente godt på at spå fremkomsten af en antiforbrugskultur og dyrkelsen af et forenklet liv. Den fik ikke noget folkeligt gennembrud.
Måtte en ny bevidsthed om selvbeherskelse herhjemme få mere vind i sejlene.