Psykiatrifonden: Derfor guider vi unge i at tage stoffer

Psykiatrifonden får hård kritik for at forsvare brugen af stoffer i kampagnen Styr på stoffer. Fondens direktør, Vibe Klarup Voetmann, svarer på kritikken

En ung mand har lagt tre hvide striber af et ukendt pulver klar på bardisken i et mørkt festlokale med farvet lys og glade, festende unge. Han skal lige til at suge striberne op med et sugerør, da han bliver afbrudt af en anden ung fyr. Hey, du gør det helt forkert, siger han, fejer stofferne ned i en drink og rører rundt med sugerøret. Sådan! siger han selvsikkert og rækker sin ven glasset.

LÆS OGSÅ: Når stoffer anses for acceptable

Scenen ovenfor findes i en reklamefilm for Psykiatrifondens kampagne Styr på stoffer, som for øjeblikket kan ses i tog, på plakater ved busstoppesteder og annoncer i aviser. Kampagnen har mødt kritik flere steder for direkte at opmuntre unge til at tage stoffer. Kristeligt Dagblad har spurgt Psykiatrifondens direktør, Vibe Klarup Voetmann, hvorfor fonden har valgt en kampagne, der af mange opfattes som et forsvar for at tage stoffer, hvis det bare gøres rigtigt.

Vibe Klarup Voetmann, hvorfor er det vigtigt at lære de unge, hvordan de skal tage stoffer?

Kampagnen henvender sig ikke til alle unge, men til den særlige gruppe af unge, som er langt forbi budskabet om dont do drugs. Vi siger som regel Det er farligt, lad være, gå ikke ned ad den vej. Men her taler vi uden fordømmelse. Vi accepterer, at hvis det er det, de gerne vil, så må de jo gøre det men inviterer dem samtidig til at komme ind på vores hjemmeside og læse om virkninger og bivirkninger.

Men i videoen, der kører i s-togene, siger den ene dreng til den anden du gør det jo helt forkert og viser ham så hvordan han skal gøre det?

Nej, pointen er, at den anden dreng også gør det forkert!

Hvordan skal man kunne vide det?

Det er, fordi du ikke er i målgruppen (18-25 årige, red.). Målgruppen ved det godt. Vi ved, at de unge eksperimenterer løs uden at vide, hvilke konsekvenser det kan have for deres psykiske og fysiske helbred. Vi er selv forskrækkede over, at der eksperimenteres så meget, og at mange er på vej ud i et misbrug. Ikke for at have en fest, men for at dulme psykiske problemer. Det er ikke nemt, og vi ved godt, at vi kan støde nogen. Men vi er mere optagede af at tage de unge seriøst end af at være politisk korrekte.

Jeres kampagne er af misbrugsekspert Henrik Rindom blevet kritiseret for at provokere uden rent faktisk at rykke dem, der har et misbrug. Hvad mener du om det?

Han er meget optaget af dem, der allerede har et misbrug. Men jeg har debatteret med ham i radioen, og der var han rørende enig i, at der er brug for en anden måde at være i dialog om stofferne på. Vores kampagne er en erkendelse af, at der er nogle, som bevæger sig den forkerte vej. Det handler om skadesreduktion.

Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselotte Blixt har sagt, at kampagnevideoen, hvor smarte unge hygger sig med alkohol og stoffer, ligefrem opmuntrer unge til at tage narkotika. Hvad siger du til den kritik?

Pigen er køn, men ser man videoen og de andre plakater, så synes jeg ikke, de unge er så smarte. Vi har faktisk lagt vægt på at lave et festmiljø med almindelige unge. Det handler om at bryde mediemuren, og derfor har vi taget kampagnen til kanten. Det er forudsætningen for at skabe debat og for overhovedet at kunne komme til at tale med journalister, for eksempel dig.

Hvad bidrager kampagnen med i forhold til en forælder, der gerne vil hjælpe sit barn til ikke at ende i et misbrug?

På hjemmesiden giver vi faktisk hjælp til de forældre, som med deres bekymring tit kan stå i vejen for en dialog. Man kan jo ikke løse problemet ved at låse sine børn inde. Men man kunne sagtens gøre endnu mere for at hjælpe de voksne ind i den svære problemstilling.

Hvad er egentlig forskellen på jeres kampagne og så at sige til unge drenge, der er glade for fart: Hvis I skal køre bil med 170 km i timen, så spænd i det mindste sikkerhedsselen?

Jeg kan forestille mig, at der også er en lille gruppe af unge, som, uanset hvor mange gange man råber I må ikke køre stærkt, stadig vil gøre det. Hvis de så i det mindste huskede at spænde sikkerhedsselen, reducerede man skaden ved, at de gør det. Og det er sådan, man skal forstå denne kampagne: Uanset hvor mange gange man med skræmmekampagner råber af de unge, at de ikke må tage stoffer, vil der altid være nogle der gør det. Vi har besluttet, at problemerne er blevet så store, at vi må tage mere provokerende midler i brug for at kommunikere direkte til dem. Og så må I andre blive fortørnede over det.