Politikere klar til at genåbne sager om falsk faderskab

Flere politikere vil gøre det muligt at tage sager op, hvor mænd først har fået tilkendt faderskab og siden finder ud af, at de ikke med sikkerhed er faren. Modelfoto Foto: Iris

Et flertal blandt de politiske partier vil undersøge, hvorvidt et dna-bevis skal kunne omstøde et faderskab

Hvis man som mand har fået tilkendt et faderskab, men senere får mistanke om, at man alligevel ikke er biologisk far til barnet, sidder man i saksen.

For hvis der er gået mere end seks måneder siden barnets fødsel, er det næsten umuligt at få Statsforvaltningen til at tage sagen op. Også selvom man kan aflevere en dna-test, der beviser, at man ikke er biologisk far.

Det betyder, at en mand kan risikere at skulle betale børnepenge til barnets 18. leveår, selvom han ikke er far. Og omvendt at den biologiske far ikke kan få samvær med barnet, hvis moderen ikke ønsker det. Begge dele som følge af den nuværende børnelov.

Partier på tværs af den politiske midte vil nu undersøge, om man bør ændre lovgivningen.

Dna-bevis burde ligge til grund for, hvornår en mand er far til et barn. Det er jo helt forældet, at man i den nuværende praksis ikke tager højde for den nyeste teknologi, som man ellers bruger i mange andre sammenhænge, siger SFs konstituerede politiske ordfører, Pernille Vigsø Bagge. Hun vil tage sagen op i Folketingets socialudvalg og bede socialminister Manu Sareen (R) og justitsminister Karen Hækkerup (S) om en redegørelse.

LÆS OGSÅ: Mænd skal betale børnepenge, selvom de ikke er far

Ønsket om at undersøge, hvorvidt dna-bevis også efter barnets sjette måned bør bestemme faderskabet, kommer efter at Red Barnet i en artikel i Kristeligt Dagblad i sidste uge krævede loven ændret. Et ønske, som Liberal Alliance tilslutter sig:

Det holder jo slet ikke, at et dna-bevis ikke kan bestemme faderskabet, og jeg er selvfølgelig på linje med dem (Red Barnet, red), for man skal altså have mulighed for at omstøde et faderskab. Vi skal sikre, at den rigtige far får lov til at se sit barn, siger familie- og socialordfører, Thyra Frank (LA).

Også Dansk Folkeparti er skeptisk over for den nuværende praksis:

Vores udgangspunkt er altid, at det er barnets tarv, der står i første række fremfor forældrenes behov, siger partiets familieordfører, Karin Nødgaard.

I første omgang bør forældrene selv finde ud af det. Men der er sager, hvor mænd ender med at skulle betale børnepenge i 18 år, selvom de ikke er fædre, og det er et problem. Vished og klarhed er meget vigtig for alle parter. Jeg mener, man skal kigge nærmere på muligheden for at lade dna afgøre faderskabet, men vi skal, inden vi ændrer på lovgivningen, være sikre på, at retssikkerheden er i orden, siger Karin Nødgaard.

Venstre familieordfører, Louise Schack Elholm, er også positivt indstillet over for at undersøge, om man bør ændre i børneloven, mens Socialdemokraterne er skeptiske:

Jeg er bekymret for, at man laver børneloven om. For det kan godt have en positiv effekt, men der er også en risiko for, at børnene bliver fanget i en svingdør mellem forældrene og deres diskussioner om utroskab. Det vigtigste i den her sag er, at man skaber mindst mulig turbulens for barnet. Med forslaget fra Red Barnet frygter jeg, at forholdsvis gamle børn påti år kan risikere, at der pludselig kommer en mand, der vil se barnet hver anden uge, siger retsordfører Trine Bramsen (S).