Menneskers handlinger er altid forbundet med ansvar

"Hvordan stiller man skyldige til ansvar for handlinger, der ikke er lovbrud, men dog uacceptable i etisk forstand?" spørger Erling Tiedemann Foto: Mikkel Østergaard/ Denmark

et ansvarsfrit samfund findes ikke, skriver Erling Tiedemann

BÅDE LÆSERBREVSSPALTERNE og de sociale medier bugner nærmest epidemisk af krav om, at så det ene, så det andet skal undersøges til bunds, så nogen kan blive draget til ansvar for det.

Men ofte løber det hele ud i sandet; ingen regelret undersøgelse sættes nogensinde i gang; sagen overskygges hurtigt af nye sager, vi taber in-teressen, og det skete ender i glemmebogen.

LÆS OGSÅ:Danskerne drukner i ansvar

Og ansvaret? Ja, det fortoner sig.

Tit er der måske heller ikke noget at komme efter, da krav om undersøgelse og dragen til ansvar blot har udviklet sig til et debatmiddel lidt i stil med den slags offentliggjorte politianmeldelser, som anmelderen udmærket ved, at politiet vil afvise som uberettigede eller grundløse. De handler i realiteten kun om at få nogen sat i gabestokken og fastholdt dér. Der går jo heller ingen røg af en brand, siger vi ...

Men selvom samfundsdebatten regelmæssigt forurenes af den slags initiativer, kan ingen heller lukke øjnene for, at der også foregår ting, som der er en aldeles legitim interesse i at få undersøgt og placeret et ansvar for.

Er der tale om noget ulovligt og strafbart, savner vores retssamfund jo heller ikke juridiske værktøjer til at tage sig af den slags.

MEN HVAD MED adfærd eller handlinger, som ikke er ulovlige, men dog uacceptable i etisk forstand? Hvordan stilles de skyldige der til ansvar? De kan ikke idømmes straf, for de har ikke gjort noget ulovligt, men straffet bliver de nu alligevel tit. Det sker gennem samfundets fordømmelse og afstandtagen, som kan ramme langt hårdere end en simpel bøde og endog true med at være karriere-fortabende.

Som bekendt udnyttes dette til tider intensivt i den politiske kappestrid, hvor det er helt almindeligt at bebrejde andre, hvad man selv ville have gjort, hvis man havde været dem hvormed det naturligvis ikke er hævdet, at uetisk adfærd bliver acceptabel, fordi man i en given situation kunne finde på selv at gøre noget sådant.

På det seneste har vi igen oplevet, hvad der i medie- og folkemunde betegnes som rævekager.

Selvom der efter mine observationer er flere ræve, end der er kager, så forekommer ægte rævekager naturligvis for eksempel når en folkevalgt groft svigter egne vælgeres tillid for at opnå en personlig fordel af den ene eller anden art. Det er ikke ulovligt; vedkommende ræv bliver ikke afhentet af politiet men straffen indtræffer alligevel ofte.

Enten sker det med det samme, fordi andre ræve nu finder det etisk legitimeret og ser det som deres ansvar at reagere med en anden kage.

Eller også sker det ved næste valg, hvor vælgerne ofte vil stille en ræv til ansvar for dét, han eller hun begik sidste gang.

Menneskers handlinger er altid forbundet med ansvar. Det ansvarsfrie ansvar findes ikke.

Etisk set bliver skrevet på skift af tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann, højskolefor-stander og medlem af Det Etiske Råd Jørgen Carlsen, lektor og formand for Det Etiske Råd Jacob Birkler, universitetslektor i etik og teknologi Klavs Birkholm og formand for Hospice Forum Danmark Tove Videbæk