Må man være sin demente ægtefælle utro?

Vi bringer her et uddrag af de mange breve og mails, som vores læsere har skrevet til "Clara". Af hensyn til brevskriverne bringer vi brevene i en anonymiseret form

I brevkassen Spørg om livet fredag den 16. marts skrev Clara om sit svære dilemma. Hun har i mange år været lykkeligt gift med sin mand, der efter en række blodpropper er blevet dement og i en årrække har boet på plejehjem. Clara, der ofte besøger sin mand, har mødt en anden mand, Erik, som hun er blevet forelsket i. Et af hendes voksne børn har stærkt kritiseret hendes forhold til den anden mand. Hendes spørgsmål til brevkassen lød: Er jeg den eneste kvinde med en mand på plejehjem, der er utro?

LÆS OGSÅ: Tabubelagt utroskab blandt pårørende til demente

Frihed for den efterlevende

Min kone og jeg, begge 77 år, så for nogle år siden den smukke svenske film En sang for Martin. I filmen fik manden alzheimer. Da vi havde set filmen, gav min kone mig det kærlige løfte, at hvis sygdom eller demens afskar forbindelsen mellem os, gjaldt løftet i tilfælde af død på samme måde, selvom den ikke fysisk var indtrådt. Frihed for den efterlevende må indtræde, når den syge ikke længere forstår, hvad der foregår, og ikke længere følelsesmæssigt kan skades af den efterlevendes adfærd.

Manglende accept gør ondt

Sønnens manglende accept gør ondt, og det problem kunne måske løses ved, at Clara toner rent flag hele vejen rundt og vælger en skilsmisse. Børnebørn er vanligvis meget observante og vil altid gerne orienteres ærligt. At bedstemor har en kæreste, mens hun fortsat er i et langvarigt ægteskab, kan give forståelsesproblemer.

½Egoet er det største ­dilemma

Da I blev gift, var det så ikke et løfte om at være sammen i både medgang og modgang? Og elske og ære hinanden? Menneskers største dilemma er deres ego. Ofte ser vi ikke, at de ting, vi gør, er med afsæt i egoet. Og ofte kommer vi til uden at ville det at såre andre mennesker og endda os selv, når vort ego får sin vilje.

FØLG DYDENS SMALLE STI

Det hører med til livet, at man til tider står ved en korsvej. Du har truffet et valg og brudt dit løfte til dine børns far. Du havde måske håbet, at alle vennerne og familien stod med flag og vinkede og råbte hurra. Vil du ikke undvære din nye ven, så se at blive skilt. Da familien og venner føler sig berettiget til at kloge sig på dit liv, så gør op med dit inderste, om du har formatet til at se bort fra deres indblanding, og hvis du ikke har det, så må du tilbage til vejkrydset og følge dydens smalle sti. Kun du kender svaret. Find en stille plads og få det afgjort med dig selv. Der skal træffes et valg. Find ud af, hvad du vil og står for, og gå så efter det.

Held og lykke med forholdet

Jeg har selv de sidste år af mit arbejdsliv afløst på plejehjem og ved derfor udmærket, at kærlighed og erotik ikke behøver at slutte, fordi ens ægtefælle bliver så dårlig, som det er tilfældet i dit tilfælde. Kort sagt: Held og lykke med dit forhold og alt godt for din ægtefælle den tid, han har tilbage.

Om at elske på trods

Vi vokser alle af at være elskede. Dine børnebørn kan kun være stolte af at have en farmor eller mormor, der har så stort et hjerte, at hun både magter at elske en syg ægtefælle, som hun ikke kan nå, og elske livet i forpligtetheden til at leve det videre. En glad farmor eller mormor har også mere overskud til at elske og give sig selv til sine børn, børnebørn og venner. Jeg tror, der er brug for en åben samtale om, hvad det vil sige at elske, og hvad det vil sige at elske på trods, herunder også hvad det betyder at have en dement ægtefælle.

Den største glæde bliver fordækt

Jeg mødte en mand med en dement kone. I den forbindelse vil jeg blot spørge Clara: Hvordan tror du, det er at blive glad for et menneske, som allerede er gift og derfor ikke kan være helt til stede? I begyndelsen går det måske meget godt, men så vil man have mere. Jeg vil meget gerne kunne råbe min kærlighed ud, rejse på ferie eller blot gå en tur uden at tænke på, at den, man elsker, er bundet til anden side. Pludselig bliver det, som skulle være den største glæde i livet, noget fordækt og skamfuldt.

Det er svært at vælge, meget svært at lade sig skille fra sin ægtefælle, hvad enten han er syg, eller man blot er holdt op med at elske ham eller hende. Svært, fordi man så nødig vil gøre et andet menneske fortræd eller handler det mere om mod til at følge sine egne valg? Hvis du elsker den anden mand, du har mødt, så er der ingen vej udenom, så må du lade dig skille fra din syge mand.

Vorherre ser mildt på det sjette bud

Nogen tid senere traf jeg en kvinde, som var single. For at gøre en lang historie kort: Vi forelskede os i hinanden. Det var både meget skræmmende og meget dejligt. Men vi har ikke holdt forholdet skjult, og vi kan glæde os over, at det er accepteret af såvel omgangskreds som børn og børnebørn. Vi ses nu nogle gange om ugen, følges ad på ferie og går til arrangementer af fælles interesse. Ligegyldigt hvad vi gør, får vi ikke vore kære ægtefæller tilbage. Og jeg tror, at Vorherre ser mildt på det der med det sjette bud.

Gud tilgiver alt

Når den gode Gud nu har sendt dig sådan en ny, dejlig mand, som Erik ifølge dig selv er, som elsker dig og kan rumme dig og din situation så tak din Gud og bed ham om hjælp og støtte til at styrke dig, så ordner det sig. Der sker det, der må ske og livet på Jorden er nu engang den store, eksistentielle udfordring! Gud tilgiver alt det gør/kan vi mennesker ikke så bær over med os.

Retten til et godt liv

Jeg synes slet ikke, at du er utro! Du gør stadig, hvad du kan for din mand, men I kan jo ikke længere have et normalt samliv. Du tager derfor ikke noget fra ham ved at have et godt forhold til en anden. Din nye mand i dit liv er endda forstående over for din situation og hjælper dig i håndteringen af dit forhold til din mand. Det er da en gave! Du har da også ret til et godt liv!

Kærligheden finder os

Efter at min mand døde, mødte jeg en enkemand. Selvom min mand gennem 30 år var død, følte jeg i begyndelsen, at jeg var min mand utro, og det brugte vi en del tid på at bearbejde. Mine børn accepterede fuldt ud mit valg. Desværre døde denne gode ven inden årets udgang, og jeg var fuldstændig knust. Under min vens sygdom hørte jeg et foredrag af Bent Falk, og jeg glemmer aldrig hans ord: Det er ikke os, der finder kærligheden, men kærligheden, der finder os. Det var ord, der gav mig trøst, og jeg tænker fortsat med glæde på ordene.

Giv og modtag

Du er ikke en utro hustru til en plejehjemspatient, du er en inderligt opofrende og kærlig ægtefælle, som gør alt for din demente mand. Men for at kunne blive ved med dette er du nødt til selv at få et værdigt liv ved siden af, hvor også du modtager ømhed og kærlighed. Det kan ingen mennesker undvære i længden. Vær taknemmelig for, at Erik forstår din situation, og bliv ved med at nyde tilværelsen ved både at give og modtage.

Man skal følge sin samvittighed

Min mands sygdom betød, at alt måtte realiseres, og vi måtte flytte til en mere handicapvenlig lejlighed. Det var det mindste. Langt værre var de psykiske og fysiske følger. Ikke længere at kunne tale med den ægtefælle, jeg havde været gift med. Men efter et år måtte jeg med meget dårlig samvittighed give op, og min eksmand fik en beskyttet bolig på et plejehjem. For nogle år siden mødte jeg en anden, som jeg i dag er gift med. Da jeg mødte min nuværende mand, valgte jeg at fortælle min eksmand om mødet, for vi var stadig gift. Til min forbavselse var det min eksmand, der ville skilles. Det gjorde det hele lidt lettere, men jeg havde besluttet, at det ikke var til diskussion, hvorvidt min nuværende mand og jeg forblev sammen. Der findes ingen lette løsninger på problemet. Men det vigtigste er for mig at se, at man skal følge sin samvittighed. Hvad kan man leve med? Og kan man se sig selv i øjnene?

Livet skal leves

Du svigter ikke din mand, for du får mange flere kræfter tilovers, når der sker noget positivt i din dagligdag. Hvis din søn slår hånden af dig, vil jeg betegne ham som en stor egoist, idet han har sin familie og sit arbejde at tage hensyn til, og hvor ofte kommer han på besøg eller ser til sin far? Sker det dagligt? Som pårørende får du hele tiden at vide, at det er vigtigt at huske, at du selv har et liv, der skal leves, ellers kan man risikere, at der i stedet for en person er der to, der er syge.

Forståelig holdning

Jeg kender lidt til dilemmaet. En af mine bekendte, en mand, har i mange år haft sin demente kone på plejehjem, og han har ofte besøgt hende, selvom han også har lært en anden kvinde at kende. Han har aldrig svigtet sin kone, og jeg vil derfor ikke sige, at han er utro, fordi han altid har besøgt hende. Hans kones familie var naturligvis forarget hans utroskab. Clara har ingen grund til at føle sig utro, når hendes mand venter hende, og hun kommer hos ham. Sønnens holdning er forståelig, fordi han holder af sin far, men hun bør ikke lade sin søn afgøre, hvad der er rigtigt eller forkert.

Læs brevet fra Clara, flere læserreaktioner og deltag i debatten på

etik.dk