Læser: Misforstået omsorg lukker legepladser

En legeplads er lukket, fordi Faxe Kommune kræver nye fliser og hegn omkring den - og det er der ikke råd til i boligforeningen. Det er misforstået hensynstagen til børnene, mener læser

Tillykke til alle os, der oplevede den store lykke at vokse op som barn, før lovgivningsmagten og andre myndigheder regulerede vores liv til vores eget bedste, skriver læser

Der var så dejligt derude på landet Når vi var på besøg hos farmor i Østparken legede børnene på den lille legeplads med udsigt over markerne og Faxe i det fjerne.

Da vi sidst besøgte farmor, løb børnene som sædvanlig op på legepladsen men kom få minutter efter tilbage med tårer i øjnene og fortalte, at gyngerne og ruchebanen var borte.

Forklaringen er i korthed, at Faxe Kommunes tekniske forvaltning kræver konsulentsyn på legepladser et konsulentsyn, der er mundet ud i, at der blandt andet skal lægges nye fliser og opsættes hegn omkring legepladsen i Østparken. Udgifterne til disse projekter er præsenteret for boligforeningen i Østparken, der ikke økonomisk ser sig i stand til at betale for disse myndighedskrav. Legepladsen er derfor nedlagt og fjernet helt og komplet.

LÆS OGSÅ: DF: Straf forældre økonomisk, hvis de ikke opdrager deres børn

Resultatet er, at børnene i fremtiden vil sidde og ser Cartoon Network på farmors tv, når vi er på besøg.

Til anskueliggørelse af den molboagtige håndtering af sagen om legepladsen, viderebringes også disse ord, der ikke er mine:

Ifølge dagens lovgivere og bureaukrater burde de af os, som var børn i 40'erne, 50'erne, 60'erne, ja til og med tidligt i 70'erne ikke have overlevet.

Vores børnesenge var malet med blybaseret maling. Vi havde ingen børnesikring på medicinflasker, døre eller skabe, og når vi cyklede, bar ingen af os hjelm. Som børn kørte vi i biler uden sikkerhedsseler eller airbags. Og at sidde bag på en ladvogn en varm sommerdag var altid en særlig nydelse.

Vi drak vand fra haveslangen og ikke af flasker, og størstedelen af folk røg som skorstene. Vi spiste brød med smør, drak sodavand med sukker i men blev aldrig overvægtige, fordi vi altid var ude at lege. Vi delte gerne en sodavand med andre og drak af samme flaske, uden at nogen rent faktisk døde af det. Vi brugte timer på at bygge sæbekassebiler af ting, der var kasseret og ræsede i fuld fart ned ad bakken bare for at finde ud af, at vi havde glemt at sætte bremser på. Efter nogle ture i grøften lærte vi at løse problemet.

LÆS OGSÅ: Danske børnebøger skaber debat i udlandet

Vi tog hjemmefra tidligt om morgenen for at lege ude hele dagen og kom først hjem, når gadelygterne blev tændt. Ingen kunne få fat i os i løbet af dagen - ingen mobiltelefon. Vi havde ingen Playstations, Nintendo 64 eller X-boxe - i det hele taget ingen tv-spil, ikke 99 tv-kanaler, ingen videofilm/DVD, surround-sound, mobiltelefoner, hjemme-PC'er, Facebook eller chatrooms på internettet. Til gengæld gik vi ud og fandt nogle venner.

Vi faldt ned fra træer, skar os, brækkede arme og ben, slog tænder ud, men ingen blev sagsøgt efter disse uheld. Det var uheld. Ingen andre kunne få skylden - kun os selv. Vi sloges, blev gule og blå og lærte at komme os over det. Vi fandt på lege med pinde og tennisbolde og spiste jord og græs.

Til trods for advarslerne var det ikke mange øjne, der blev stukket ud, og græsset voksede ikke inden i os resten af vores liv. Vi cyklede og gik hjem til hinanden, bankede på døren, gik lige ind og blandede os i samtalen.

Nogen elever var ikke så kvikke som andre i skolen, så de dumpede og måtte gå et år om. Denne generation har fostret nogle af de mest risikovillige - de bedste problemløsere og investorer nogensinde. De sidste 50 år har været en eksplosion af nyskabelser og nye ideer. Vi havde frihed, fiaskoer, succes'er og ansvar, og vi lærte at forholde os til det alt sammen.

Tillykke til alle os, der oplevede den store lykke at vokse op som barn, før lovgivningsmagten og andre myndigheder regulerede vores liv til vores eget bedste.... Det gode liv var vores.

Anders Nielsen, Skovvænget 26, 3480 Fredensborg. Er født og opvokset i Kongsted nu jævnligt besøgende