Kan det være i orden at melde sig syg, hvis man er uoplagt?

Ifølge en ny undersøgelse mener knap to ud af tre, at det er forkert at sygemelde sig, hvis man ikke er på toppen. Men det kan være på sin plads, hvis man er træt, mener ekspert

Du er ualmindeligt træt, da vækkeuret ringer. Kroppen er tung som bly. Måske kom du op at skændes med din ægtefælle i aftes, og nattesøvnen blev dårlig. Du ville alligevel ikke få lavet en hel masse, hvis du tog på arbejde. Du melder dig syg.

Et flertal af danskerne mener, at den beslutning er forkert. Det viser en ny undersøgelse foretaget for forsikringsselskabet Alm. Brand Bank om danskernes moral i hverdagsspørgsmål. Ud af de godt 1500 deltagere i undersøgelsen, der er lavet af VoxMeter, mener 63 procent, at det principielt er forkert at melde sig syg, når man er træt og uoplagt. 24 procent forholder sig neutralt til spørgsmålet, mens 13 procent synes, det er i orden.

Men mindretallet kan have ret i, at det er på sin plads at blive hjemme, hvis man ikke er mentalt på toppen fra morgenstunden. Det mener Thomas Lund, seniorforsker ved forskningscenter for unges arbejdsliv i Region Midtjylland.

Det bør afhænge af hvilket job, man har. Man kan måske godt gå på arbejde med forkølelse på et kontor, men ikke i en bagerbutik, hvor man risikerer at nyse ned i vandbakkelserne. Og man kan ikke være stilladsarbejder med ondt i ryggen, men måske kan man godt klare at skrive en afhandling. På samme måde er det klart, at tærsklen for en flyveleders eller livvagts træthed og uoplagthed gerne skulle være lavere end hos kirkegårdsgraveren, siger han.

LÆS OGSÅ: Etik er ikke noget, man kan læse sig til

Ligeledes vil man kunne argumentere for, at der bør gælde andre regler på et kontor frem for i en daginstitution, hvor der er større risiko for at smitte kolleger eller børn. Spørgsmålet om, hvornår man er for syg til at gå på arbejde er lidt af et grænseland, påpeger han.

Studier har fulgt mænd med et dårligt helbred over tid på arbejdsmarkedet. De, som havde lavt sygefravær, havde i sidste ende større risiko for at dø af eksempelvis hjertesygdomme. De med dårligt helbred, som havde lidt sygefravær ind imellem, havde kun halv så stor risiko. Så det der med at være den, der stiller op hver eneste gang, ligegyldigt hvordan man har det, er ikke nødvendigvis godt på længere sigt, siger Thomas Lund.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at sygefraværet generelt er dalet de senere år. Det skyldes, at vi befinder os i en økonomisk krisetid, forklarer Thomas Lund.

Folk er bange for at miste deres job. Vi ved jo alle sammen, at de med det høje sygefravær ikke er de, der sidder mest sikkert på pinden, når der skal prikkes folk. Der er ikke noget, der tyder på, det står decideret sløjt til i kongeriget Danmark i forhold til moral og sygemelding, tværtimod, siger han.

Her må Tom Jensen, chefredaktør på Berlingske, bryde ind med et kraftigt host. I en blog skrev han for nylig, at der findes en syg kultur i forhold til sygefravær i Danmark. Især i den offentlige sektor, hvor en ansat i snit har 10,2 sygedage årligt mod 6,9 i den private sektor, mener han, moralen halter.

En sygedag er en unormalitet. Noget, man kun tager, når det er strengt nødvendigt; når feberen raser, man ikke vil smitte, man ikke kan rejse hovedet fra sengen på grund af migræne, det vælter ud i begge ender, eller man endelig har fået dén knæoperation, skrev han.

I en artikel i Politiken forklarede en chef i Københavns Kommune for nylig, at det høje sygefravær i hendes daginstitutioner kunne skyldes dårlig trivsel blandt medarbejderne. Men dårlig trivsel er ingen grund til at melde sig syg, mener Tom Jensen.

For mig er der en gradsforskel mellem ikke at trives og at være syg. Det er ikke det samme. Det kan godt være, man synes, chefen er dum eller arbejdsforholdene ulidelige. Men hvis det er den eneste årsag til, at man melder sig syg, så lad os dog kalde fraværet ved dets rette navn: Pjækkeri.

Pjækkeri er et ord, der får de fleste af os til at tænke på dovenskab og slendrian. Men samfundet bliver ikke nødvendigvis mindre produktivt af, at vi tager en pjækkedag, træthedsdag eller øv-dag ind imellem. Det siger Peter Birch Sørensen, der er formand for den såkaldte Produktivitetskommission, der har arbejdet med at finde ud af, hvordan vi får mere ud af den offentlige sektor. Kommissionen fremlagde sine resultater i denne uge.

LÆS OGSÅ: Etiske regler udfordrer den sunde fornuft

Sygefravær medfører selvfølgelig tab af produktion, men betyder jo også, at der arbejdes færre timer, så timeproduktiviteten vil ikke nødvendigvis falde. Men produktionen per indbygger, og dermed vores gennemsnitlige indkomst, vil selvsagt falde, hvis folk bliver mere tilbøjelige til at melde sig syge, forklarer Peter Birch Sørensen.

Det kommer altså til at gå ud over samfundet, hvis tærsklen falder for, hvornår man er syg, for folk kommer til at tjene færre penge og lave mindre. Når danskerne tager afstand fra pjækkeri, skyldes det måske i virkeligheden pligt, forklarer Caroline Schaffalitzky, lektor i filosofi ved Syddansk Universitet.

Jeg tror, det hænger sammen med en stærk følelse af pligt, som kommer af den såkaldte protestantiske arbejdsmoral. Her i Nordeuropa vil vi gerne se os selv som nogle, der arbejder hårdt og nedprioriterer glæde og nydelse. En asketisk tilgang til det at passe et arbejde, hvor man ikke vil ligge andre til last.

Selvom de deltagende i Alm. Brand Banks undersøgelse udtrykker pligt, har de fleste af os i virkeligheden en ret nytteetisk tilgang til hverdagsspørgsmål som disse, tror Caroline Schaffalitzky.

Jeg tror, de fleste har prøvet at ligge og lave en lille opvejning af gode og dårlige konsekvenser. Betyder det mere arbejde for min kollega, hvis jeg bliver hjemme i dag? Får jeg ekstra travlt i morgen? Hvad hvis jeg nu faktisk er syg og smitter andre? Det kan lyde kynisk og kalkulerende, men i virkeligheden er vi slet ikke uvante med den slags små regnestykker, heller ikke når det gælder sygemelding.