Historisk dom for at undlade at hjælpe nødstedt

Der blev skrevet retshistorie i går, da en kvinde blev idømt halvandet års ubetinget fængsel, blandt andet for ikke at have hjulpet en veninde, som senere døde. Advokater er dybt uenige om straffens niveau. Dommen sender et signal om alvoren i, at vi ikke hjælper, mener professor

For første gang siden 1960 er en dansker blevet idømt fængselsstraf for ikke at have gjort nok for at hjælpe et andet menneske i livsfare.

Det skete, da en 49-årig kvinde fra Lolland i går blev idømt halvandet års ubetinget fængsel for ikke at have hjulpet en 48-årig kvinde op af et mudderhul, hun sad fast i.

Kvinden blev først fundet en uge senere, død af udmattelse og dehydrering.

Dommen var en samlet dom, som også indeholdt domme for blandt andet flere tyverier, trusler, vold og hærværk fra den 49-årige.

LÆS OGSÅ: Kan man dømmes for ikke at hjælpe et menneske i nød?

Hendes forsvarer, Louise Tschernja, vurderer, at cirka seks til ni måneder af straffen er direkte møntet på sagen om den nødstedte kvinde. Og det er alt for meget, for det springende punkt i straffelovens paragraf 253, som hendes klient er dømt efter, er, at man hjælper efter evne. Ifølge en mentalerklæring var hendes klients evner nemlig stærkt nedsatte af en personlighedsforstyrrelse, der blandt andet betyder, at hun reagerer uhensigtsmæssigt i pressede situationer. Derfor har Louise Tschernja nu appelleret dommen til landsretten og går efter en frifindelse.

Der findes ingen sammenlignelig retspraksis på dette område, så det er fuldstændig afgørende, at vi får lagt det rigtige straffeniveau fra begyndelsen. Og straffer vi personer, som har begrænsede muligheder for at reagere som enhver anden, så risikerer vi også at straffe de forkerte i fremtidige sager, siger hun.

Den maksimale straf for overtrædelse af paragraf 253 er to år. Anklageren i sagen, Sabrina Eifler, argumenterede i retten for en straf på ikke under halvandet år, fordi hun ikke kan forestille sig en situation, der er værre end den på Lolland.

Lignende sager har typisk handlet om flugtbilister, der handler i affekt og efterlader folk, hvor andre nemt kan finde dem. I dette tilfælde blev kvinden efterladt på en eng skjult af højt krat, og kvinden var desuden autist med begrænsede muligheder for at hjælpe sig selv. Sabrina Eifler er godt tilfreds med, at sagen nu går i landsretten, for hun mener, niveauet er sat for lavt.

LÆS OGSÅ: Kommuner: Grib ikke ældre, der falder

Der er tale om en sag af meget principiel karakter uden fortilfælde, og af samme grund har sagen været forbi statsadvokaten i København. For det er klart, at denne dom bliver målestok for, hvad straffen skal være for ikke at hjælpe andre. Vi går efter en skærpelse af dommen, fordi vi simpelthen ikke har fantasi til at forestille os tilfælde, hvor der mere åbenlyst er en klar forpligtelse til at hjælpe, siger hun.

Uanset hvordan sagen ender, er den vigtig, fordi både sagen og loven sender et markant signal om, at det at redde andre i nød, hvis man kan, er en vigtig moralsk værdi i vores samfund, mener professor med særlige opgaver fra Roskilde Universitet Thomas Søbirk Petersen, der blandt andet beskæftiger sig med straf og etik.

Og hvis hun bliver dømt, sender det et signal om, hvor alvorlig en forsømmelse, vi som samfund vurderer det til at være, hvis vi ikke hjælper, siger han.

Sagen forventes at blive afgjort ved landsretten inden sommerferien.