Folkeskolen er drænet for etiske værdier
Selvom flere ministre har slået fast, at kendskab til dansk kultur, åndsfrihed og demokrati er vigtige elementer i skolen, kan disse signaler ifølge ny debatbog ikke spores i de fagbeskrivelser, skolens dagligdag bygger på
2000ernes skolepolitik var præget af en værdikamp om dansk kulturarv, men selvom disse emner optog skolepolitikerne, fyldte de næsten intet i de konkrete fagbeskrivelser til lærerne.
Sådan konkluderer John Rydahl, pædagogisk konsulent og formand for Religionslærerforeningen, i sin nye bog, Så ka I lære det. Det etiske grundlag for skole og undervisning. Bogen rummer en systematisk analyse af, hvad formåls- og fagbeskrivelser for hvert af folkeskolens fag formulerer, at eleverne skal kunne. Teksterne lægger stor vægt på, hvad Rydahl kalder etisk adfærd, for eksempel værdien af, at elever kan fordybe sig, tage ansvar, samarbejde og arbejde selvstændigt. Men langt svagere står etiske værdier som dansk kultur, åndsfrihed, demokrati og ligeværd.
LÆS OGSÅ: Folkeskolen har været i værdikrise i 40 år
Der er et stærk fokus på metoder og på hvilken adfærd fra den enkelte elev, som er hensigtsmæssig. Men så snart det kommer til at tage stilling til, om skolen skal fortælle de opvoksende generationer, at noget er mere værdifuldt end noget andet, er der en stor berøringsangst, siger John Rydahl.Han påpeger, at til og med den såkaldte Blå Betænkning i 1960erne fyldte etiske værdier som dansk kultur og folkestyre meget, men lige siden 1971 er dette aspekt blevet droslet stadig mere ned. Mest opsigtsvækkende er det, at neddroslingen fortsatte på fagbeskrivelsesniveau i 2000erne, skønt Bertel Haarder (V) som undervisningsminister trak i den modsatte retning.
Der blev lavet et par kanonlister og justeret lidt i den overordnede formålsbeskrivelse, men det slog ikke igennem under det politiske niveau. Der er en voldsom inerti i systemet, som hindrer, at undervisningspraksis ændrer sig. Det faglige bagland lever stadig i ånden fra 1970erne, hvor man afstår fra at opstille kvalitetskriterier, siger John Rydahl.Forelagt denne analyse erklærer Bertel Haarder, at han langt hen ad vejen deler vurderingen.Jeg har hele tiden været opmærksom på, at de fag, jeg ser som kulturbærende, i 1970erne blev gjort til redskabsfag. Dansk kom til at handle om kommunikation, og historie kom til at handle om, hvordan den ene samfundstype afløser den anden. Det var derfor, jeg straks gav mig til at skrive formålene om. Hvis der er forskel på 2000ernes formål og fagbeskrivelser, hænger det sammen med, at jeg som minister kunne blande mig i det første, men ikke det sidste, siger Bertel Haarder, som dog pointerer, at kanonlisterne er konkrete, værdibaserede anvisninger til lærernes praksis.
LÆS OGSÅ: Må en lærer formidle en religiøs oplevelse til børn?
Per Fibæk Laursen er professor ved DPU Aarhus Universitet og har blandt andet skrevet bøger om værdien af at have autentiske lærere, som klart tilkendegiver eget ståsted. Han er enig i, at den politiske værdidebat om skolen aldrig rigtig har ramt skolens hverdag:
De konkrete fagbeskrivelser er mere præget af embedsmænd og skolefolk end politikere, og deres fokus har i langt højere grad været at få så mange som muligt til at gennemføre en kompetencegivende uddannelse. Det spiller også ind, at der i 1950erne var langt større enighed om, hvilke værdier skolen skulle præge eleverne med. Siden er det blevet stærkt relativeret, og det har medvirket til, at man er blevet enige om at betone konkrete færdigheder og skubbe værdierne ned på andenpladsen.