Dilemma: Hvad hvis den lokale folkeskole ikke er god nok?
Privatskolerne vokser i elevantal og trækker ressourcestærke børn og forældre med. Men hvis man som forælder brænder for folkeskolen, skal man så altid sende sit barn på en folkeskole, hvis man samtidig vil give sit barn den mest optimale skolegang?
Flere forældre vælger folkeskolen fra. Siden 2008 er antallet af børn på privatskoler steget med 20.000, og det betyder, at hver sjette barn i Danmark nu går på privatskole. Det er et problem, fordi ressourcerne forsvinder fra folkeskolen, mener Niels Egelund, der er centerleder ved Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet.
De, der vælger privatskolerne, er dem, der kærer sig meget om deres børn og deres uddannelse og engagerer sig i dem. Og dem har folkeskolen hårdt brug for, siger han til Politiken.
Så hvad hvis man som forælder brænder for den almindelige folkeskole, men stadig vil prioritere, at ens barn får den bedst mulige skolegang: Skal man så stadig vælge folkeskolen frem for karakterer og trivsel?
Det har Kristeligt Dagblad spurgt tre personer, der brænder for folkeskolen, om.
Kåre Bluitgen, folkeskolelærer, journalist og forfatter:
Hvis man siger, man brænder for folkeskolen, skal man vælge folkeskolen lige meget hvad, siger skolelærer og forfatter Kåre Bluitgen.
Han sendte i sin tid sine børn på en folkeskole på Nørrebro i København. Hans børn er i dag 25 og 21 år, og meget er sket med skolen, siden de begyndte. Men dengang ville Kåre Bluitgen ikke tøve med at bruge ordet belastet om børnenes skole.
Der vil være hårde ting ved at gå på folkeskole på Nørrebro, men det vil der muligvis også være på en privatskole. Skolevalg er noget, man skal gøre op med sig selv, men hvis man brænder for folkeskolen, så skal man også praktisere det, man tror på, siger han.
Man kommer i skoletiden til at stå i situationer, hvor ens børn kommer til at græde eller vil væk. Og selvfølgelig skal man ikke holde fast til døden, men som minimum skal man give folkeskolen en chance. Man skal holde fanen højt, men ikke træde på sine børn for at få den højt nok op, siger Kåre Bluitgen.
Mette Kirk, projektleder i foreningen Brug Folkeskolen:
I forældreforeningen Brug Folkeskolen mener man, at man skal prioritere sit barns velbefindende. Det siger projektleder Mette Kirk, der dog ikke køber præmissen om, at skoler kan være belastede.
Vi vil ikke bestemme, hvad det er, folk skal vælge. Men til gengæld vil vi gerne fortælle, hvordan det virkelig er at have et barn på en folkeskole. Vi har set eksempler på forældre, der har skrevet deres børn op til privatskoler, som de ikke engang har besøgt først. Det, synes vi, er ærgerligt, og i vores organisation vil vi gerne komme nogle fordomme om folkeskolen til livs, siger Mette Kirk.
Man skal altid vælge barnets trivsel. Men det er en kunstig modsætning at sige, at en skole er belastet. For det er ikke skolen, der er belastet. Der kan være elever, der har det svært, og dem kan der være flere eller færre af, men skolen er ikke belastet eller dårlig. Man er ude i noget elastisk definitionsarbejde her, for hvornår er noget i virkeligheden dårligt?, siger hun.
Jeg besøger mange skoler, der ligger i belastede områder, og det er faktisk ikke de skoler, der fungerer dårligt. Der er ambitiøse lærere, der gerne vil noget med deres faglighed og deres undervisning. Selvfølgelig kan der være folkeskoler, hvor tingene ikke fungerer, men det er et scenarie, der også kan finde sted på privatskoler. Hvis man kigger på skoler i områder, hvor det er svært, er lærerne ofte meget mere på mærkerne med at lave en god skole. Så man kan simpelthen ikke lave den generalisering, at belastede områder skaber belastede skoler.
Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening:
Formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen mener ikke, at særlig mange forældre vælger skoler ud fra karaktergennemsnittet.
"Det er forkert bare at tro, at det er de faglige resultater, der afgør et skolevalg. Karaktergennemsnit svinger fra år til år og siger ingenting om en skoles niveau," forklarer han.
Han ser derimod nogle helt andre problemstillinger i spørgsmålet om valget mellem offentligt og privat.
Den største stigning i vandringen fra folkeskolen til privatskolen stammer fra, at man lukker folkeskoler. Jeg har selv haft fire børn i den lille lokale folkeskole, men hvis den lukkede og genopstod som friskole med alle mine børns venner og gamle lærere, stod jeg jo i et dilemma, siger han.
Derfor er det vigtigt at forstå, at bare fordi man vælger en privatskole, betyder det ikke, at man ikke støtter op om den lokale skole.
Udover skolelukninger mener han også, at klassestørrelser og antallet af tosprogede børn har en effekt på, hvad forældre vælger.
I sidste ende er det forældrenes eget valg at bestemme, hvor man vil sende sit barn hen. Det er helt afgørende, at forældre er trygge ved, at det er en god skole for deres børn. Folk vil ikke gøre deres børn til et socialt eksperiment," slutter han.