Danskerne er blevet mindre tolerante over for handicappede kolleger

Arbejdsmarkedet er blevet mindre rummeligt indenfor det seneste årti, mener forsker. Der er udbredt skepsis, når det gælder ansættelse af personer med handicap i ordinære og ikke-støttede job. Foto: Rune Johansen Denmark / Scanpix

Handicappedes rettigheder

Landsforeningen af Polio Trafik Og Ulykkeskadede (PTU) har sammen med Scleroseforeningen spurgt 1012 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år om deres holdning til mennesker med handicap.

Et af spørgsmålene lyder: Bør en arbejdsgiver ansætte et menneske med et handicap, selvom det kan udelukke en anden fra at få arbejde? I efteråret 2013 svarede 34 procent ja til det spørgsmål. Da et tilsvarende spørgsmål blev stillet i en interviewundersøgelse fra 2000, svarede 73 procent ja. I den ny undersøgelse siger 65 procent, at politikerne gør for lidt for personer med handicap.

Der er sket et markant fald i andelen af danskere, der er parate til at give mennesker med handicap positiv særbehandling på arbejdsmarkedet

Danskere er tilsyneladende blevet mindre villige til at give den blinde eller kørestolsbrugeren fortrin til et job. For 13 år siden mente to ud af tre, at en arbejdsgiver bør ansætte et menneske med et handicap, også selvom det kan udelukke en anden fra at få jobbet. I dag er antallet af danskere, der er parate til den form for positiv særbehandling, faldet til en tredjedel.

Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som PTU (Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede) og Scleroseforeningen har foretaget blandt godt 1000 danskere. Samtidig er andelen af danskere, som mener, at handicappede har utilstrækkelige jobmuligheder, faldet fra 61 procent i 2000 til 45 procent i 2013.

LÆS OGSÅ: De handicappede blev syltet i 10 år af VKO

Formanden for PTU, Holger Kallehauge, betegner den manglende lyst til at give mennesker med handicap positiv særbehandling som et problem.

Danskerne er blevet mere bange for deres eget job. Det er udtryk for, at man er sig selv nærmest, og at der er blevet mindre opbakning til at give positiv særbehandling. Vi kan se fra andre undersøgelser, at færre i dag vil arbejde ved siden af et menneske med et handicap end for 20 år siden. Vi har siden 1960erne skabt en kultur, der betyder, at når folk kommer til skade, så skal de have en pension, og så vil man ikke høre mere fra dem, siger Holger Kallehauge, der mener, at det høje antal førtidspensionister i Danmark blandt andet hænger sammen med, at arbejdsmarkedet reelt er lukket land for en stor gruppe mennesker med nedsat funktionsevne.

Formanden for Danske Handicaporganisationer, Stig Langvad, ser resultatet af målingen som et udtryk for et stadig mere presset arbejdsmarked, der levner mindre overskud til at tage sociale hensyn:

Hele den økonomiske krise har gjort, at lønmodtagerne beskytter sig mere end tidligere og er mere protektionistiske omkring deres eget job. Samtidig er der nok en opfattelse af, at samfundet sørger for personer med handicap ved at bevilge førtidspension, selvom det langtfra altid er tilfældet, siger han.

Finn Amby, der som ph.stipendiat ved Aalborg Universitet i øjeblikket undersøger, hvordan mennesker med handicap kommer i beskæftigelse, er heller ikke i tvivl om, at arbejdsmarkedet er blevet mindre rummeligt det seneste årti.

Arbejdsmarkedssituationen er en helt anden i dag end for 13 år siden, og der er en oplevelse af, at der er langt større kamp om jobbene. Udviklingen betyder, at der stilles større krav til effektivitet, og det kan afføde en mere skeptisk holdning til, om mennesker med handicap nu også kan udfylde en jobfunktion, siger Finn Amby.

Hans egen ph.d-afhandling viser blandt andet, at der blandt 300 personaleansvarlige på en række store virksomheder er en udbredt skepsis, når det gælder ansættelse af personer med handicap i ordinære og ikke-støttede job.

Teamleder og jurist Maria Ventegodt Liisberg fra Institut for Menneskerettigheder fremhæver, at indførelsen af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet i 2008 har givet personer med handicap flere rettigheder til for eksempel at få arbejdspladsen indrettet efter særlige behov.

Men Danmark er stadig bagefter Sverige, når det gælder om at ansætte mennesker med nedsat arbejdsevne. I Danmark er det kun godt en fjerdedel af mennesker med handicap og nedsat arbejdsevne, der er i arbejde, mens halvdelen af svenskerne i den gruppe har et job, siger Maria Ventegodt Liisberg.

Britta Søndergaard

Britta Søndergaard, journalist født 1957. Uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole 1988. Diplomuddannelse i Mellemøststudier fra Syddansk Universitet og diplomuddannelse i globaliseringsstudier fra Danmarks Journalisthøjskoles Efteruddannelse. Ansat på dagbladet Aktuelt fra 1988-2001. Først syv år udlandsredaktionen med Mellemøsten som speciale og siden på samfundsredaktionen. Har siden arbejdet som informationsmedarbejder i Red Barnet og som journalist på fagbladet Sygeplejersken. Ansat på Kristeligt Dagblad fra 2004-2006 som socialrapporter og siden fra 2011. Dækker integrations- og socialstof.

Tilføj kommentar

 
 
 

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.