Danske børnebøger skaber debat i udlandet

DSB har afsat 725 millioner kroner til at betale regningen i DSBFirst

Danske børnebøger beskyldes for racisme i Sverige og Norge. "Helt ude i hampen," mener Sally Altschuler, børnebogsforfatter og bestyrelses medlem i Dansk Forfatterforening. Foto: Torben Klint Denmark / Scanpix

En blanding af politisk ukorrekthed og forskellige traditioner gør forfattere af danske børnebøger mere direkte end deres svenske og norske kolleger

Er danske børn mere hårdføre end deres jævnaldrende i andre lande? Eller har vi bare en børnebogstradition, som hylder det anarkistiske og frisindede i en grad, som kan virke stødende på børn og måske især voksne i andre lande?

Spørgsmålet er atter blevet aktuelt, efter at den danske forfatter Jakob Martin Strids børnebog Mustafas kiosk har vakt harme i Sverige særligt på de sociale medier, hvor der har rejst sig en storm af kritik fra forargede svenskere, der finder bogen racistisk.

Forfatterkollegaen Kim Fupz Aakeson har oplevet en lignende heftig debat i Norge affødt af bogen Pigen der skulle vælge fra 2007 om en pige, der tvinges til at vælge, om far eller mor skal dø. Det forargede en norsk politiker, som foreslog, at bøgerne skulle censureres på grund af den direkte tilgang til det svære emne. Og Kim Fupz Aakeson oplevede atter den norske kritik, da bogen Vitello får en klam kæreste i Norge blev omdøbt til Vitello får et kys og samtidig blev kritiseret for sin brug af bandeord.

En anden dansk bog Den dag da Rikke var Rasmus og Frederik var Frida af Louise Windfeldt, der blev udgivet af Ligestillingsministeriet, blev i 2012 beskyldt i blandt andet Letland for at vende op og ned på traditionelle kønsbegreber og fremme homo- og transseksualitet.

LÆS OGSÅ: Dansk børnebog beskyldes for at fremme homo- og transseksualitet

I Sverige har udgiveren af Mustafas kiosk, Kabusa Böcker, forsøgt at imødekomme kritikken for racisme ved på forlagets facebookside at understrege, at Kabusa Böcker tager tydeligt afstand fra racisme og fremmedfjendtlighed, hvilket har affødt mere end 350 kommentarer.

Men de svenske reaktioner er helt ude i hampen, mener Sally Altschuler, børnebogsforfatter og bestyrelsesmedlem i Dansk Forfatterforening:

Svenskerne har en korrekthed, og man må endelig ikke fornærme nogen som helst. Én ting er at brokke sig og skælde ud. Noget andet er, at forlaget falder på halen og siger, at de er kede af det, og at de har lært meget. Men hvad er det, de har lært?.

Professor i børnelitteratur Torben Weinreich mener, at den svenske debat er udtryk for en helt anden tilgang til børnelitteratur uden for de danske grænser.

De seneste 10-15 år har børnelitteratur særligt i Danmark udviklet sig, og der afprøves hele tiden grænser for, hvad der kan skrives for børn. Det afføder også debat herhjemme, men i langt højere grad i udlandet og ikke mindst i Sverige, konstaterer han.

Den tolkning af konflikten er Anna Karlskov Skyggebjerg, lektor og ph.d. ved Center for børnelitteratur ved DPU, ikke helt enig i. Hun mener ikke, der er den store forskel på børnelitteratur i Sverige og Danmark.

Mustafas Kiosk er nonsens-poesi, som er blevet læst som realisme og pludselig tages bogstaveligt. Nonsens-genren er udbredt, og de greb, Strid benytter sig af ironi, sarkasme og absurditet forstår børn ofte godt. Små børn i Danmark forstår ikke Mustafas Kiosk som et direkte billede på verden. Og jeg tror ikke, at svenske børn er meget anderledes, siger Anna Karlskov Skyggebjerg og sammenligner med Halfdan Rasmussens ABC med dens groteske udtryk, som man ligeledes ikke kan tage bogstaveligt.

Når hun går til internationale konferencer, tales der snarere om et overordnet skandinavisk frisind i børnelitteraturen, hvor man tager livtag med tabuiserede emner, bruger anderledes former for humor og laver anderledes åbne slutninger.

Torben Weinreich mener dog, at en forklaring på reaktionerne i Sverige er, at vi herhjemme modsat nabolandet i 10-15 år har forsket i og diskuteret bøger til børn.

Vi har haft et center for børnelitteratur og forskere, der har lavet aktiviteter. Den danske offentlighed er godt orienteret i, hvad der rører sig på området. Lignende fokus har man ikke haft i Sverige.