Besparelser på ældreområdet må stoppe

Viceborgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune, Simon Pihl Sørensen, mener, at han og de andre kommunalpolitikere har sparet for meget på ældreområdet, og det er nu gået ud over den personlige kontakt med de ældre. Arkivfoto. Foto: ROBERT SULLIVAN Denmark

Nu må kommunerne finde andre steder at spare end på ældreområdet, der har været hårdt ramt de seneste mange år, siger lokalpolitikere fra et bredt politisk spektrum

Kommunerne har svigtet de ældre. Sådan lød det fra viceborgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune Simon Pihl Sørensen (S) i et interview i Kristeligt Dagblad i går. Viceborgmesteren, som har siddet i byrådet i 23 år, mener, at han og de andre kommunalpolitikere har sparet for meget på ældreområdet, og det er nu gået ud over den personlige kontakt med de ældre.

Og Simon Pihl Sørensen er langtfra den eneste kommunalpolitiker, som mener, at det må være nok med besparelser på ældreområdet. Samme holdning har blandt andre Thyge Enevoldsen, som sidder i socialudvalget for Enhedslisten i Frederiksberg Kommune.

LÆS OGSÅ:
Der er sket et moralsk skred i måden at behandle vores ældre på

Simon Pihl Sørensen har ret i, at det kun er blevet ringere inden for de sidste 8-10 år. Og i denne valgperiode er det gået helt agurk med ældrebesparelser på 10 millioner kroner, mens skoleområdet slet ikke er blevet ramt i Frederiksberg Kommune, siger han.

En lignende udvikling har man set i Esbjerg Kommune, hvor hjemmehjælpen også har været offer for nedskæringer i højere grad end andre områder. Det fortæller venstrepolitikeren Henning Ravn, som er formand for kommunens sundheds- og omsorgsudvalg.

Det har været muligt at spare penge på hjemmeplejen modsat børneområdet for eksempel, hvor der oftere kommer akutte sager, som vi skal tage os af. Så besparelserne har været nødvendige, og de er blevet udført uden nævneværdig ændring i serviceniveauet. Men nu skal de også stoppe. Der er ikke vanvittigt meget mere at hente der, siger han.

Årsagen til nedskæringer i hjemmehjælpen er ifølge Simon Pihl Sørensen, at det er lettere at hente penge på dette område, hvor færre vil råbe op, end hvis andre grupper bliver ramt. Den holdning deles af Henrik Vallø fra De Konservative, som i Esbjerg kommune er formand for socialudvalget, som ældreplejen hørte under indtil denne valgperiode.

Han har meget ret i, at det er lettere at spare på det her område end på børneområdet, for eksempel. Der er ikke mange, som råber op, når der bliver skåret i hjemmeplejen, og de ældre står ikke helt så stærkt som forældre. Vi er nødt til at se på, hvad vi gør, for vi kan ikke blive ved med at hente penge på det her område, det må vi erkende, siger han.

Et andet kritikpunkt fra viceborgmesteren i Lyngby-Taarbæk er, at den personlige omsorg for ældre forsvinder i takt med, at robotter og andre hjælpemidler på grund af nedskæringer erstatter den menneskelige kontakt fra en hjemmehjælper. Og folketingskandidat Pernille Schnoor, som er socialdemokratisk byrådsmedlem i Hørsholm Kommune, er enig i, at det har en pris, at ældreplejen i stigende grad varetages af maskiner.

Jeg tror, at alt er blevet indført i god mening, fordi man tror, det hjælper de ældre. Det farlige er jo bare, at vi kan ende med, at ældre mennesker sidder helt alene og snakker med en skærm i stedet for at have kontakt med et rigtigt menneske. Jeg er meget nervøs for al denne velfærdsteknologi og selvhjulpenhed. Det er en gammel sag, men det bliver mere og mere presserende politisk. Hvor langt skal vi gå?, lyder det.

Kristeligt Dagblad har uden held forsøgt at få en kommentar fra formanden for social- og sundhedsudvalget ved Kommunernes Landsforening, Anny Winther (V).