Bekvemmelighed afgør vores holdning til klimaet

Christina Philipstatt Schwencke

Flyrejser udleder store mængder af Co2, der er skadeligt for klimaet. Alligevel flyver mange unge sydpå, så snart vejret er dårligt i Danmark. Det skyldes, at mange unge ser det som en rettighed at rejse ned til varmen, mener professor Peter Gundelach. Foto: Lars K. Christensen. / Colourbox

relevante temaer

Vi handler ikke ud fra, hvad vi ved om klimaforandringerne, men efter de værdier, vi er opdraget med og de livsomstændigheder, vi lever under, viser ny undersøgelse

Malou er i begyndelsen af 30erne, har en lang uddannelse og tager bilen på arbejde til storbyen hver dag. Hun ved godt, at hun dermed ikke lever særlig klimavenligt, men det ville jo alligevel ingen forskel gøre, hvis hun tog cyklen, og hvordan skulle hun så nå at hente børnene i institutionen. Desuden er klimaforandringerne ikke et individuelt ansvar, det er politikernes.

LÆS OGSÅ: Viden om klimaet ændrer intet

Malou er en af de fire profiler, som den nye, store undersøgelse Klimaets sociale tilstand tegner for at vise, hvad der styrer unges grad af klimavenlighed i dag. En anden profil er Frej, som aldrig har sine elektriske apparater stående på stand by, husker at slukke lyset, når han går ud og kun spiser økologisk for det er han vokset op med. Han er desillusioneret over, at folk ikke reflekterer over, hvorfor der pludselig sker så mange oversvømmelser i Danmark.

Der er også dem, som mener, at klimaforandringerne slet ikke er menneskeskabte, og dem, som mest slukker lyset, fordi der er penge at spare. Fælles er dog, at det er deres personlige værdier, som afgør deres tilgang til klimaforandringerne. Godt nok er der en tendens til, at jo højere uddannelsesniveau og jo mere venstreorienteret, jo mere klimavenlig. Kvinder er desuden generelt mere optaget af klimaet end mænd. Men det er alt sammen kun indirekte. Den stærkeste direkte påvirkning er værdierne. Og den påvirkning er ikke engang voldsomt stærk, så den vigtigste faktor for vores grad af klimavenlighed er formentlig de konkrete livs-omstændigheder eksempelvis, at man ikke bor nær offentlig transport eller ikke har råd til at købe økologisk.

Derfor er langt de fleste unge i Danmark hverdagsbekvemme, som sociologiprofessor Peter Gundelach fra Københavns Universitet kalder det. Sammen med to sociologikolleger har han spurgt 2548 unge om deres forhold til klodens klima. Og flertallet mener faktisk, at klimaforandringerne er et alvorligt problem, og de vil gerne være med til at påvirke det. Men de færreste gør det.

Flyrejser er et sigende eksempel, fordi stort set alle unge uanset vidensniveau ser det som noget nær en rettighed at flyve væk, hvis vejret er dårligt i Danmark, siger han.

Det paradoks skyldes ikke bare bekvemmelighed, men også at klimapolitikken og klimakampagnerne præsenteres alt for teknisk, abstrakt og uvedkommende for de unges hverdag, forklarer professoren.

Mickey Gjerris er teolog og lektor i bioetik, også på Københavns Universitet. Han ser undersøgelsen som en bekræftelse af ikke bare de unges, men alles tendens til at fortrænge de uhensigtsmæssigheder, der gør det besværligt at leve det liv, vi gerne vil. For netop muligheden for at rejse og spise, som vi lyster, vejer tungt i vores forestilling om det gode liv til trods for, at de fleste efterhånden er klar over, at også vores kødforbrug er en af de store syndere i forhold til Co2-udledning.

Mennesket er ikke indrettet til at leve som et offer. Og da slet ikke, hvis vi skal ofre os for nogen, vi ikke kan sætte ansigt på. Så hvis vi virkelig vil påvirke klimaforandringerne, er det ikke blot flere kampagner og mere teknologioptimisme, der er behov for. Vi er nødt til at ændre vores forestilling om, hvad det gode liv skal indebære, siger han.

I Energistyrelsen mener pressechef Ture Falbe-Hansen dog ikke, at de hidtidige klima- og energikampagner er forfejlede. For de lægger sig tæt op ad en klima- og energipolitik, som netop har det sigte at gøre det økonomisk fornuftigt at handle energi- og klimamæssigt fornuftigt. Eksempelvis med støtteordninger til at købe solceller eller isolere huset bedre.

Vi ser det ikke som vores opgave at påtvinge befolkningen bestemte værdier eller pege fingre af mennesker, der flyver på ferie. Det er langt vigtigere, at vi skaber de rigtige rammer, så folk vælger de løsninger, der sænker energiforbruget og gavner klimaet, siger han.

Lars Henriksen

Lars Henriksen (f.1975) blev uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i juni 2004. Siden september 2004 har han arbejdet som journalist på Kristeligt Dagblad. Først som sundhedsreporter og siden januar 2006 som indlandsjournalist med fokus på dannelse, værdier, kultur og debat.Lars har en baggrund som bachelor i statskundskab ved Aarhus Universitet.

Tilføj kommentar

fra shop.k.dk

Pavarotti deluxe boks

kr. 699,00 Køb

Tiny Audio M5 DAB+ og FM radio, sort

kr. 599,00 Køb

Pinell Go, Hvid - DAB/DAB+ og FM-radio

kr. 1.799,00 Køb

Mozart - Argerich og Abbado

kr. 129,00 Køb

HJERTET HAR ALTID DET SIDSTE ORD

kr. 249,00 Køb

The Act of Killing - dokumentarfilm

kr. 210,00 Køb

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.