Kvinden i springvandet viser hverdagen for udsatte

Dette billede af en falskesamler i et springvand har vakt opstandelse på Facebook. Men ydmygelser som disse sker hver dag, siger gadejurist. Foto: Fra Ayse Dudu Tepes Facebook-profil

Foragten for de udsatte trives ikke bare blandt fulde fodboldfans, men også blandt helt almindelige borgere og i de samfundsstrukturer, der ellers blev sat i verden for at hjælpe de svageste, lyder det fra gadejurist

Det så voldsomt ud, da en stor gruppe råbende og fulde Brøndby-fans i weekenden ydmygede en kvinde, som forsøgte at samle pantflasker i et springvand i det indre København. Derfor vakte optrinnet også hurtigt opsigt. Historien blev delt på de sociale medier og ramte forsiden af landets netaviser og fjernsynets sendeflade samme aften. Det var så åbenlyst et eksempel på de stærkes overgreb mod de svage, at det ikke kunne siddes overhørigt.

Men overgreb på samfundets svageste finder sted hver dag. De er bare mindre synlige, lyder det fra gadejurist Nanna Gotfredsen, der arbejder for at sikre landets mest udsatte borgeres rettigheder.

”Krænkelserne af de allersvageste foregår hele tide, de er bare mindre opsigtsvækkende end tilfældet i springvandet, det gør dem dog ikke mindre ydmygende - eller uretfærdige,” siger Nanna Gotfredsen. 

Hun fortæller hvordan hjemløse, misbrugere, prostituerede og såkaldt skæve eksistenser dagligt må finde sig i nedsættende kommentarer og spydige bemærkninger fra helt almindelige borgere, der af den ene eller anden grund har behov for at give udtryk for deres ringeagt og disrespekt for mennesker, som ikke formår at leve op til samfundets krav. 

”Det er såkaldt pæne mennesker, der opfører sig alt andet end pænt. De mennesker, der har allermindst, bliver i stigende grad behandlet som retsløse og udstødte ikke bare af andre borgere, men også af de socialrådgivere og sundhedspersonaler, der ellers har til opgave at hjælpe dem. Krænkelser og ydmygelser af udsatte er blevet et strukturelt problem,” siger Nanna Gotfredsen. 

Så sent som i sidste uge oplevede hun, hvordan en stofafhængig kvinde, der var gået i psykose desperat havde ringet efter hjælp hos psykiatrisk skadestue, blev afvist. Da Nanna Gotfredsen selv overtog røret, fik hun bare den forklaring fra sygeplejersken, at han ikke ville smide alt bare for en narkoman. 

”Den slags hørte vi ikke i samme grad for bare få år siden. Tonen overfor de mest udsatte er blevet rå ikke bare på gaden, men også i systemet,” siger Nanna Gotfredsen

Et andet eksempel på samme tendens er, at det har været nødvendigt at etablere en alternativ ambulanceservice til stofmisbrugere, alkoholikere og hjemløse, fordi alarmcentralen alt for ofte har afslået at rykke ud til netop denne befolkningsgruppe. 

Tidligere på året døde en hjemløs mand bag en 7-11 kiosk i København, selvom flere af kioskens medarbejdere adskillige gange havde ringet til alarmcentralen efter hjælp. Ambulancen kom aldrig.     

”De udsatte tæller ikke. Og når de ikke tæller i det officielle Danmark, så er det ikke svært at forstå, hvordan det syn langsomt, men sikkert vinder indpas blandt resten af befolkningen - også blandt Brøndbyfans,” siger Nanna Gotfredsen.