Etik-professor: Vi er bedst til at hjælpe, når vi er alene

Flok-effekten lammer, når vi ser en uretfærdighed, siger etik-professor Thomas Søbirk Petersen. Han kalder det derfor usædvanligt, at tv-vært Hans Pilgaard og kæreste greb ind, da en hjemløs blev chikaneret på en fyldt metrostation

I fredags da tv-værten Hans Pilgaard befandt sig ved nedgangen til Kongens Nytorv metrostation, overværede han en situation, han ikke kunne ignorere.

Flere vidner fortæller, at to unge kvinder råber en sovende, hjemløs mand ind i hovedet, og det fik Hans Pilgaard til at gribe ind. Han kaldte pigerne skældsord og lod dem vide, at sådan behandler man ikke mennesker, som befinder sig på bunden af samfundet.

En udenforstående kvinde fandt undervejs sin kameratelefon frem, optog dele af begivenheden og lagde dokumentationen på internettet. Adskillige mennesker har kommenteret videoen og bakker op om Hans Pilgaard, som heller ikke selv fortryder sin indgriben.

Sagen er speciel, fortæller Thomas Søbirk Petersen, professor i etik ved Roskilde Universitet. For forskning viser, at mennesket har sværere ved at gribe ind, når der er flere til stede.

”Man er mere villig til at hjælpe, hvis man er alene, for hvis der står ti mennesker omkring dig, sker der en spredning af ansvar. Det giver en lammende effekt, og man tænker, at det skal en af de andre nok tage sig af,” bemærker han.

Professoren mener, at det vil hjælpe, hvis vi er opmærksomme på den viden, for i mange tilfælde er det vigtigt, at vi griber ind. I andre tilfælde kan det handle om harme og impulser, når mennesket tyr til handling i det offentlige rum.

”Da når man ikke at tænke over konsekvenserne. Man griber bare ind, fordi man ser en uretfærdighed udspille sig for øjnene af en.”

Spørger man politiet, vurderes det, at danskerne er blevet bedre til at hjælpe hinanden ud af ubehagelige situationer. Men det understreges, at man som borger kun skal gribe ind, hvis man er sikker på, at man kan klare sig. Ellers risikerer man selv at blive offer.

At vi er blevet bedre til at tage affære kan skyldes, at kameratelefonen er blevet så udbredt, som det er tilfældet, fortæller Thomas Søbirk Petersen.

”Ved hjælp af kameratelefonen kan man lettere dokumentere, hvad der er foregået end tidligere,” siger professoren, som dog fastslår, at man bør være varsom med, hvad der lægges ud på internettet. Sjældent findes kameraet frem i tide til at få hele begivenheden med, og derfor fanges alle sider af en historie ikke.

”Vi skal ikke udstille folk. Heller ikke folk, der begår kriminelle handlinger,” siger Thomas Søbirk Petersen og fortsætter:

”Det kan eksempelvis være svært nok at få et job med en plettet straffeattest. Men hvis man samtidig har et ansigt, som er kendt for kriminalitet på internettet, er det en ekstra og urimelig straf.”

Selvom det kan have afskrækkende effekt, at det er blevet nemmere at holde øje med hinanden, udelukker Thomas Søbirk Petersen ikke, at vi stadig vil se kontroversielle hændelser i det offentlige rum. Det vil dog primært være den særligt voldsomme vold, da den opstår spontant, siger han.