Ville du lade tvivlen komme hende til gode?

Hvad ville du gøre? Serie på etik.dk

MED AFSTEMNING "Hvad ville du gøre" er en serie på etik.dk med dilemmaer, som du skal tage stilling til

Søren Møller arbejder på Institut for Historie på et dansk universitet. Han har arbejdet for universitetet i sin nuværende kapacitet i mindre end fem år, men er velbevandret i universitetets politik, som han har indvilget i at opretholde.

I Søren Møllers kursus om europæisk middelalderhistorie, afleverer en udvekslingsstuderende fra et østland sin første opgave. Da Søren Møller retter opgaven igennem, opdager han, at den studerendes arbejde er et skoleeksempel på plagiat. Det meste af opgaven er kopieret direkte uden henvisning til kilderne, som er taget fra den litteraturliste, den studerende har anført på bagsiden af sin opgave, og meget lidt af arbejdet er den studerendes eget.

Universitetet har en klar politik om plagiering, der er skitseret i kursets pensum, som Søren Møller ved, at den studerende har modtaget. Da han konfronterer hende med plagieringen, hævder hun, at hun ikke var klar over, at hvad hun gjorde, var plagiat, da den akademiske kultur hendes hjemland er meget tolerant over for denne form for kopiering. Søren Møller fortæller hende, at universitets politik, som skitseret i kursusbeskrivelsen, kræver af ham, at han dumper hende. Men han fortæller hende, at han ville overveje hendes forklaring i løbet af weekenden.

I denne sag om retfærdighed-versus-barmhjertighed mener Søren Møller, at det på den ene side er rigtigt at dumpe hende og måske endda at smide hende af holdet, fordi der ikke er en chance for, at hun består kurset efter at have dumpet denne opgave. Beslutningen ville være retfærdig, fordi reglerne er klare. På den anden side er det også rigtigt at vise barmhjertighed og bede hende om at omskrive sin opgave. Hvis hun virkelig ikke forstod den regel, vil det være uretfærdigt at straffe hende så hårdt, især hvis dette blot var et tilfælde af kulturel misforståelse.

Hvad bør Søren Møller gøre? Hvad ville du gøre?

Giv din mening til kende i afstemningen og/eller skriv dit svar i kommentarfeltet herunder.

(Inspiration: globalethics.org)