Handicappede oplever stigende had

De handicappede er de nye invandrere, lyder det fra organisationer. Foto: .

Handicappede bliver i stigende omfang ofre for hadefuld tale, trusler og hærværk alene på grund af deres fysiske eller psykiske handicap. De handicappede er de nye indvandrere, lyder det fra organisationer

En skleroseramt kvindes specialbyggede handicapbil får slået sideruderne ind. En mand i kørestol bliver passet op af en vildt fremmed i et supermarked og beskyldt for at snylte på samfundet. Og forældrene til en spastisk dreng får af en tilfældigt forbipasserende at vide, at det er sådan nogle som dem, der er skyld i landets dårlige økonomi.

Eksemplerne ovenfor kan lyde for groteske til at være sande, men de er ikke desto mindre hentet fra den virkelige verden. Hadefulde overfald og hadefuld tale mod handicappede - også kendt som hate-crimes og hate-speech - er kommet til Danmark, siger formand for Danske Handicaporganisationer, Stig Langvad.

"Vi har de seneste år fået henvendelser fra vores medlemmer, der oplever, at de har følt sig krænkede eller truede af folk, der beskylder dem for at nasse på samfundet og skrabe til sig. Hate-crimes er måske nok et stærkt udtryk, men jeg synes, det er på sin plads, fordi der er tale om krænkelser af handicappede alene, fordi de er handicappede. Det skete ikke for bare fem år siden, men i dag er det en realitet, siger Stig Langvad.

Også fra Scleroseforeningen lyder det, at der er sket et skarpt skred i synet på og behandlingen af handicappede i Danmark de seneste to til tre år.

"De handicappede er ved at blive de nye indvandrere på den måde, at de nu er blevet kommunalpolitikernes foretrukne prygelknabe, når nogen skal have skylden for den dårlige økonomi. Bare den måde, de omtales på, har forandret sig. Det virker, som om det pludselig er blevet helt legalt at tale om handicappede som mindreværdige og konstant forsøge at omgå loven, så man ikke behøver at bruge de nødvendige ressourcer på dem," siger ledende socialrådgiver ved Scleroseforeningen Bente Juul Röttig.

Ifølge handicaporganisationer er der altså tale om en ny udvikling, der blandt andet er afstedkommet af en hårdere retorik fra en række kommunalpolitikere.

I sommer talte næstformand i Kommunernes Landsforening Erik Fabrin (V) om en "skadelig gøgeungeeffekt" i forbindelse med de stigende udgifter på handicapområdet, mens borgmester i Ikast-Brande, Carsten Kissmeyer (V), appellerede til, at man i højere grad skelede til gamle metoder som fiksering og medicinering for at bringe udgifterne ned. Udmeldingerne, fik blandt andre socialminister Benedikte Kiær (K) til at revse kommunerne for at forrå debatten om psykisk syge og handicappede.

"I de 20 år, jeg har arbejdet i det her felt, har det været utænkeligt, at en socialminister på den måde har været nødsaget til at give sådan en opsang, men i dag er det nødvendigt. Det er blevet helt legitimt at tale om handicappede som en pestilens, og selvom uviljen mod mennesker med handicap endnu ikke er på højde med den, vi desværre ofte ser mod indvandrere, så er det den vej, udviklingen går," siger Stig Langvad.

bech-jessen@k.dk

henriksen@k.dk