Teknologi kan bruges til at tilvælge handicap

Flere handicappede forældre forhører sig om muligheden for at få et handicappet barn ved kunstig befrugtning

Skal handicappede forældre have mulighed for at få handicappede børn ved brug af genteknologi, akkurat som forældre uden handicap har mulighed for at fravælge børn med handicap?

Det spørgsmål er blevet ekstra aktuelt, efterhånden som genteknologien har udviklet sig, og forskerne har fået stadig mere viden om den menneskelige arvemasse. At der ikke kun er tale om en rent teoretisk diskussion, kan både læger og handicaporganisationer bekræfte. Begge grupper har hørt fra handicappede forældre, som vil høre om muligheden for at få et handicappet barn ved kunstig befrugtning.

Lektor Sven Asger Sørensen er medlem af Etisk Råd og er samtidig speciallæge i klinisk genetik ved Panuminstituttet. Han har i den seneste tid fået flere henvendelser fra forældre, som ønsker information om mulighederne for at fra- og tilvælge bestemte egenskaber i forbindelse med kunstig befrugtning. Han er også blevet konfronteret med spørgsmålet om, hvorvidt man kan tilvælge et handicap.

- Akkurat som nogle forældre vil fravælge bestemte sygdomme, er der også forældre, som vil vide, om deres barn kan få det samme handicap som dem selv. De har et godt liv og betragter ikke sig selv som handicappede. Derfor ønsker de sig et barn, som passer til deres livsmønster. For døve forældre kan det for eksempel være svært at få et hørende barn, fordi de ikke kan deltage fuldt ud i barnets liv. Jeg kan godt forstå forældrenes begrundelse, men mener samtidig, at det er uetisk at kassere raske æg. Men det her er sandsynligvis et spørgsmål, vi vil møde stadig oftere fremover, siger Sven Asger Sørensen.

Hos Danske Døves Landsforbund har man også diskuteret, hvorvidt kommende forældre skal have mulighed for at få et døvt barn ved hjælp af genteknologi og kunstig befrugtning.

Spørgsmålet et blevet behandlet på et møde i hovedbestyrelsen, som valgte at tage afstand fra muligheden for at ændre på arvematerialet for at få et døvt eller hørende barn. Ifølge sekretariatschef Helle Skjoldan er der dog forældre, som foretrækker at få et døvt barn.

- De fleste døve forældre vil være lige så glade for at få et døvt barn som et hørende barn. Det gør de ikke af egoistiske grunde, men fordi de selv har et godt liv som døve, og det vil de gerne dele med deres børn. Der kan være problemer forbundet med at få et hørende barn, fordi forældrene ikke kan deltage i barnets talesprogsudvikling. Men vi mener ikke, at man bevidst skal ændre på arvematerialet for at få et døvt barn. Virkeligheden er jo også, at vi lever i en hørende verden, og derfor vil et døvt barn møde nogle problemer, siger Helle Skjoldan.

Til- og fravælgelsen af bestemte genetiske egenskaber kan udføres på forskellige måder. Er der tale om en arvelig sygdom, kan lægerne befrugte flere æg og derefter vælge det æg, som bærer de ønskede egenskaber. Men efterhånden som forskerne kortlægger genernes egenskaber, åbnes der for at manipulere med generne.

rasmussenkristeligt-dagblad.dk

Leder på bagsiden