Spinatgris uden fremtid i Danmark

Japanske forskere har sat et gen fra en spinatplante ind i en gris. Det er første gang, det er lykkedes at få et plantegen til at fungere i et levende dyr

Danske landmænd tager afstand fra den »spinatgris«, som det er lykkedes et hold japanske forskere at udvikle på Kinki Universitetet nær Osaka. Grisen er født med et gen fra en spinatplante, som betyder, at en del af grisens fedtstoffer bliver omdannet fra mættede til flerumættede fedtstoffer. Den sidste type fedtstoffer anses for at være ernæringsmæssigt sundere.

- Vi har ikke den type forskning i Danmark, og vi vil ikke bruge den slags grise. Efter vores opfattelse er det uetisk at manipulere med de centrale dele i dyret, siger Orla Grøn Pedersen, direktør i Landsudvalget for Svin.

Det japanske projekt bliver ledet af professor Akira Iritani, som peger på, at det nu er lykkedes at få to generationer af grise med spinatgenet til at overleve.

- Det er første gang i verden, at det er bekræftet, at et plantegen kan fungere normalt i et levende dyr, ikke blot i en cellekultur, siger Iritani til BBC.

Den japanske gris er udviklet ved at sætte et spinatgen ind i et befrugtet griseæg, som derefter er blevet sat op i livmoderen hos en so. Spinatgenet omdanner ifølge professor Iritani en femtedel af grisens mættede fedtsyrer til fedtsyren Linolen, der er en flerumættet fedtsyre.

- Jeg ved, at mange forbrugere er modstandere af genmanipuleret mad, men jeg håber, at de vil spise denne her gris for deres sundheds skyld, siger Iritani.

Svinekød er magert i forvejen

Sundhedsargumentet bider dog ikke på Orla Grøn Pedersen. Efter hans opfattelse er det ikke svinekødets fedtindhold og sammensætning, der påvirker den samlede ernæring.

- Svinekødet er allerede så magert, at det ikke er den smule fedt, man får gennem sit svinekød, der spiller nogen rolle. Andre ting i kosten er meget mere afgørende, siger Orla Grøn Pedersen.

Han peger på, at danske landmænd har en mulighed for at ændre på sammensætningen af fedtsyrer i lighed med det japanske forsøg ved at fodre svinene på en bestemt måde, men at der ikke er interesse for det, fordi det gør kødet mindre holdbart. Når indholdet af flerumættede fedtsyrer stiger, bliver kødet også lettere harsk.

- Det, mener vi, ikke er smart, siger Orla Grøn Pedersen.

Set med hans øjne er det under alle omstændigheder forkasteligt at lave forsøg med genmanipulation som de japanske alene af den grund, at det efter professor Iritanias oplysninger blot er en procent af grisene, der overlever fødslen.

ulla-poulsenkristeligt-dagblad.dk