Ny metode til genetisk selektion møder kritik

MED VIDEO: Kvinder, der benytter sæddonor, tilbydes nu en ny metode til at minimere risikoen for at få et barn med genetiske sygdomme. Etisk skråplan, lyder det fra flere

En helt ny metode til at vælge og udelukke børn med bestemt genetisk arvegods er nu en realitet i USA og kan meget vel blive det herhjemme.

Det er det amerikanske firma Genepeeks, der sammen med sædbanken Manhattan Cryobank står bag metoden. De tilbyder nu kvinder, der bruger en sæddonor, at minimere risikoen for 600 potentielle recessive sygdomme ved at kvinden matcher sine gener med generne fra titusindevis af firmaets sæddonorer i deres computer.

Hvis både kvinden og manden er bærer af ét bestemt defekt gen, er der risiko for, at barnet udvikler sygdommen, for eksempel den alvorlige lungesygdom cystisk fibrose, selvom hverken moderen og faderen har sygdommen, men blot er bærer af den.

LÆS OGSÅ: Nu skal unge lære at få børn tidligere

Men genetisk selektion er bestemt er ikke en vej, vi skal gå, lyder det fra blandt andre fra Jens Michael Hertz, overlæge på Odense Universitetshospital og formand for Dansk selskab for medicinsk Genetik:

Det er helt nyt. Jeg vil advare kraftigt i mod det. Man ved ikke, hvad det er, man sætter i gang, når man laver den slags selektion. Hvis de kriterier, man bruger for at vælge partnere, alene skal være hvilke anlæg for arvelige sygdomme han eller hun har, så er det meget anderledes end hidtil. Det er grænseoverskridende. Man kan ikke vide, om det på længere sigt vil ændre vores menneskesyn, hvis vi vælger partnere ud fra genetiske profiler.

Også Olav Bjørn Petersen, overlæge på Aarhus Universitetshospital og formand for Dansk Føtalmedicinsk Selskab, er overrasket over den nye metode:

Den passer godt ind i den måde, vi i forvejen i Danmark tilbyder kvinder at få foretaget en risikoberegning for, om de venter et barn med forskellige kromosomfejl. Derfor kunne jeg også sagtens se, metoden blive brugt her hjemme, siger Olav Bjørn Petersen, der dog også ser mange etiske dilemmaer i den nye metode:

Man bliver nødt til at tænke grundigt over, hvad man gør med disse informationer, hvis man finder ud af, at donor er bærer af en eller flere recessive sygdomme. Har man så pligt til at oplyse manden om det? Desuden vil forsikringsselskaberne stå i kø for at få indsigt i de genetiske sygdomme og rette deres policer til herefter. Inden vi går den her vej i Danmark, bliver vi nødt til at have en stor etisk debat.

Herhjemme afviser det danske firma Cryos International, der er verdens største sædbank, heller ikke, at denne genetiske screening også på et tidspunkt kan blive et tilbud til danske kvinder. Men Cryos International sagde sidste år nej til at indgå i et samarbejde med et lignende firma som Genepeeks, for, som direktør Ole Schou forklarer, er metoden at sygeliggøre det at få børn:

Der findes ikke noget menneske, der er renset for genetiske sygdomme. Derfor kan det meget nemt blive en blindgyde, for så findes der kun donorer med fejl, og det sælger ikke ret godt. Og vi er desuden også helt inde og pille ved det centrale ved at være menneske. Spørgsmålet er, om vi skal det? Så længe hr. og fru Hansen ikke får børn på den måde, skal vi passe på ikke træde over den grænse, siger Ole Schou og fortsætter:

Men det har stillet os over for en voldsom etisk udfordring, og det er klart, at vi ikke bare har sagt blankt nej til tilbuddet om genetisk selektion fra firmaet. Vi er i en konkurrencesituation, hvor vi har svært ved at sige nej tak som privat virksomhed, ellers misser vi omsætning. Så vi følger det nøje.

Ifølge Jacob Birkler, formand for Det Etiske Råd, er den nye metode til at minimere risikoen for potentielle sygdomme en forlængelse af en praksis, vi allerede kender, hvor ønsket ikke længere er at få et barn, men et bestemt barn.

Men spørgsmålet er, hvordan det vil påvirke vores tolerance og rummelighed i samfundet. Disse nye muligheder rejser en lang række etiske spørgsmål. For barnet vokser op med en bestemt forventningsstruktur, hvor afvigelser muligvis ikke accepteres. Og hvis man tager chancen, vil barnet vokse op med bevidstheden om flere potentielle sygdomme. På den måde lever barnet med sygdomme hele livet, idet man kæmper mod sygdomme, som endnu ikke er, siger Jacob Birkler.

Han peger på, at de nye muligheder måske kan blive attraktive for mange andre end gruppen af ufrivilligt barnløse:

I reglen kræver kvinden ikke, at manden screenes og testes, før der lægges planer for familieforøgelsen. Men disse nye muligheder kan gøre det attraktivt for fertile kvinder og par at vælge en donor på vejen til børn, helt uafhængigt af partnervalg i øvrigt.

Se video om den nye metode til genetisk selektion nedenfor