Dna fører holocaust-overlevende sammen
Genteknologi anvendes nu til at genforene familiemedlemmer, der blev adskilt under holocaust
I løbet af ganske få år mellem 1940 og 1945 blev mange millioner jøder splittet fra deres familier og sendt i nazisternes koncentrationslejre. Seks millioner jøder omkom under holocaust. To millioner blev brændt i udryddelseslejre som Auschwitz-Birkenau, mens fire millioner blev begravet i massegrave.
Mange overlevede dog udryddelseslejrenes rædsler, men befandt sig ved krigens afslutning i 1945 langt fra hjemlandet uden nogen viden om, hvorvidt forældre, børn, søskende og nærmeste kære slap levende ud af gaskamrene eller fra dødsmarcherne.
Igennem 60 år har mange hundrede tusinde af overlevende fra holocaust verden over levet med et nagende savn og et svindende håb om nogensinde at gense et familiemedlem. Ifølge organisationen Conference on Jewish Material Claims Against Germany lever cirka 500.000 jødiske holocaust-overlevende i dag, og stort set alle mistede et familiemedlem eller flere under Anden Verdenskrig.
Men midt i mørket dukker der af og til en lykkelig historie op om søskende, der mødes igen efter årtiers adskillelse. Med projektet DNA Shoah har efterkommere og overlevende i dag en endnu bedre chance for at opleve de ellers så sjældne gensyn eller få vished om, hvad der egentlig skete med en bror, søster, far eller mor.
Den amerikanske jøde Syd Mandelbaum står bag DNA Shoah. Han er født i 1950 og har selv oplevet savnet på egen krop, idet tre af hans bedsteforældre omkom i Auschwitz-Birkenau. Hans morfar var slavearbejder og forsvandt for stedse i 1943 et sted i Tyskland.
– Idéen opstod, da jeg havde talt med holocaust-museet Yad Vashem i Israel, om de havde en dna-database. Det havde de ikke. Men de var blevet kontaktet af tyske myndigheder, efter at man havde fundet en massegrav fra Anden Verdenskrig i forbindelse med en udgravning af Stuttgart Lufthavn. Og jeg tænkte, om min bedstefar var begravet her, skriver Syd Mandelbaum i en e-mail til Kristeligt Dagblad.
Han er genetiker og satte sig for at oprette en dna- database, der kan hjælpe jøder og andre holocaust-overlevende og deres efterkommere med at identificere slægtninge.
I 2006 åbnede Syd Mandelbaum i samarbejde med Michael Hammer, medstifter af Family Tree DNA, DNA Shoah, et ikke-kommercielt projekt med hjemsted på University of Arizona.
– Vi burde være startet for 25 år siden, da der levede mange flere overlevende. Men vi havde ikke teknologien til det, skriver Syd Mandelbaum, som allerede i 1994 var den første til at løse et historisk mysterium med dna-teknik.
Shoah betyder holocaust på hebraisk, og i over tre år har Syd Mandelbaum og hans organisation spurgt holocaust-overlevende og efterkommere om hjælp til at opbygge en genetisk database, der kan hjælpe jøder i hele verden med at finde familiemedlemmer eller med at få opklaret mysteriet om familiemedlemmers skæbne.
Mange tusinder af børn overlevede holocaust ved at gemme sig hos plejefamilier i hele Europa, mens deres forældre og bedsteforældre blev ofre for Hitlers rædselsregime. Mange var mellem 5 og 10 år, da krigen endelig nåede sin afslutning, og har siden ikke kendt til deres slægtninges skæbne.
I dag har over 1500 mennesker doneret deres dna til DNA Shoah, og Syd Mandelbaum forventer, at dette tal vil være tredoblet bare i 2010.
Planen med DNA Shoah er ifølge grundlæggeren, at man i første omgang indsamler dna fra første, anden og tredje generation af holocaust-overlevende og ikke kun fra jøder, men også gerne fra andre grupper såsom romaer, der også var ofre for nazisternes udryddelsesplaner. Dernæst skal der etableres undervisning i holocaust ud fra viden om genetiske match. Og så, fortæller Syd Mandelbaum, skal der oprettes en hjemmeside, hvor holocaust-overlevende og deres familier kan finde viden.
Foreløbig har DNA Shoah dog ikke ført til ét eneste bevist match, men, oplyser Syd Mandelbaum, der findes to jødiske kvinder på hver sin side af kloden, som formentlig er kusiner.