Det er muligt at mætte ni milliarder munde
Næsten én milliard mennesker går sultne i seng hver dag. En anden milliard grovæder. Det rejser spørgsmålet om, hvordan verden kan brødføde en befolkning på ni milliarder om 40 år. Men det er faktisk muligt, mener eksperter
Den dårlige nyhed er, at verdens befolkning vil vokse frem til 2050, hvor der vil være ni milliarder mennesker. Den gode nyhed er, at det vil være muligt at brødføde en rekordstor verdensbefolkning. Men det kræver omgående ændringer til en mere bæredygtig, retfærdig og ernæringsmæssigt sund produktion.
Konklusionen kommer fra en britisk ekspertgruppe, som gennem to år har analyseret den fremtidige befolkningsudvikling, fødevaresituation og ikke mindst de miljømæssige aspekter.
Ekspertgruppen er under præsentationen på et pressemøde i London meget forsigtig med, at dens konklusioner ikke bliver malet op i et hjørne, hvor der kun er én løsning på en situation, der ifølge Oxford-professoren Charles Godfray tegner således:
"Vi vil være over ni milliarder mennesker i 2050. Mange vil være rigere og kræve typer af fødevarer, som tager flere ressourcer, hvilket igen vil føre til øget konkurrence om vand og landbrugsjord."
Ressourcekrævende fødevarer er primært kød, hvor produktionen også belaster miljøet hårdt. I den vestlige verden går op mod 70 procent af kornafgrøderne til foder til husdyr og biobrændsel. I udviklingslandene er det 37 procent.
Kød er samtidig et symbol på velstand. Forbruget er steget markant i lande med økonomisk vækst som Kina og Brasilien. Undtagelsen er Indien, hvor den overvejende del af befolkningen holder fast i den vegetariske levevis trods bedre økonomi.
Generelt presser velstanden fødevarebehovet og dermed priserne, konkluderer Charles Godfray, der har selskab af syv andre professorer og enkelt doktor til præsentationen.
"Hvis vi fortsætter som i dag, så vil der komme dramatiske stigninger i fødevarepriserne, og det vil ramme de fattigste hårdest. Men vi ser også en stor effekt i form af fødevareproduktionens fodaftryk på miljøet," siger Charles Godfray.
Udfordringen i dag og de kommende 40 år er at øge udbyttet fra de eksisterende kilder på en mere effektiv måde.
"For 100 år siden kunne vi fiske mere og inddrage mere land. Men med få undtagelser er der ikke mere land til landbrugsjord til rådighed. Så vi skal ikke alene producere mere mad fra den samme jord. Vi skal også gøre det på en mere bæredygtig måde," siger Charles Godfray.
Den gode nyhed er, at det mange steder i verden er muligt at fordoble eller tredoble produktionen ved at give adgang til simpel, men bedre teknologi herunder bioteknologi og genteknologi. Men igen understreger professoren, at det ikke er et enten-eller-spørgsmål. Der skal også fremover være plads til økologi.
Et meget konkret problem er madspild. Britiske husholdninger smider i gennemsnit madvarer ud for op mod 5000 kroner om året, fordi de køber alt for stort ind. Supermarkeder hælder også store mængder usolgt mad i skraldespanden. I Den Tredje Verden sker spildet omvendt tættere ved kilden. Her går mad til under produktion og transport.
Et af de afgørende spørgsmål er selvforsyning. Her konkluderer rapporten, at ikke alle verdens 192 lande kan være selvforsynende samfund. Men det vil heller ikke være godt, hvis verden bliver afhængig af blot fem til seks lande, som fungerer som verdens forrådskammer.
Da hungersnøden i verden var størst, led en milliard mennesker af sult, og en anden milliard af såkaldt skjult sult. De fik mad, men ikke nok og ikke de rette fødevarer. De fattigste i verden er ekstremt følsomme over for prisstigninger.
For tre år siden var antallet af sultne mennesker faldet fra en milliard til 850 millioner mennesker. Men blot 18 måneder med prisstigninger resulterede i, at 100 millioner mennesker igen levede under sultegrænsen.
"Det viser, hvor sårbart vort fødevaresystem er. Nye prisstigninger kan udrydde alle de fremskridt, som er skabt gennem de seneste 20 år. Vi skal også huske, at mange af de sultne selv er landmænd, så hvis vi ikke investerer i dem, vil de fortsat være sultne," siger professor Lawrence Haddad, direktør for instituttet for udviklingsstudier.
Han peger videre på, at der er en kønsbarriere, som skal overkommes.
"Vi må prioritere kvindelige landmænd, som spiller en stor rolle særligt i afrikanske lande. Alligevel har de ikke adgang til land og penge på samme måde som mænd. Når kvinder opnår ligestilling, så vil produktionen stige selv med den nuværende teknologi, fordi kvinderne typisk er ansvarlige for maden i en familie," fortsætter Lawrence Haddad.
Afrika bliver ofte betragtet som et problem. Men kontinentet har tredoblet produktionen allerede. Selvom andre dele af verden har været endnu bedre til at udnytte ressourcerne, er Afrika fyldt med eksempler på, at det er muligt at forbedre forholdene for de små landmænd. I landene syd for Sahara har et skift til søde kartofler som primær afgrøde ikke alene øget fødevareproduktionen, men også givet en afgrøde, som er ernæringsmæssigt sundere. I Malawi indførte regeringen statsstøtte til gødning, og på blot to år gik landet fra at importere fødevarer til at have en fødevareeksport.
"De fleste rapporter vifter med armene og siger, at politikerne må gøre noget. Vi forsøger at skabe en god cirkel, som involverer alle. Forpligtelsen gælder også andre sektorer end landbruget," siger Lawrence Haddad.
Han mener, at der mangler politisk lederskab i spørgsmålet om fødevareforsyning. Men Brasilien er det gode eksempel på, hvordan netop afgåede præsident Lula gik foran og ændrede sultsituationen i det store sydamerikanske land.
Direktør Camila Toulmin fra tænketanken International Institute for En-vironment and Development taler for, at fødevaresikkerhed skal være en del af den internationale dagsorden, når G20-landene mødes. Det samme gælder næste forhandlingsrunde om en Doha-aftale. Men miljøomkostningerne skal også med.
"I dag betaler landbruget ikke for de miljømæssige omkostninger, som der er ved deres produktion," siger hun som et eksempel på, hvordan verden er nødt til at se på fødevaresystemet, hvis en befolkning på ni milliarder skal brødfødes på en bæredygtig, retfærdig og ernæringsmæssigt sund måde om 40 år.