Bliv smuk, klog og viril
Medicin, kirurgi og på sigt gen-modifikationer kan forbedre mennesker og dyrs ydeevne og udseende. Udviklingen er i fuld gang, og vi tager med tak imod mulighederne
Klassiske violinister gør det. Gymnasieelever til studentereksamen gør det, og det gør foredragsholderne også rundt omkring i forsamlingshusene. Tager betablokkere for at få styr på nerverne og dermed yde en bedre præstation.
- Folk, der har forstand på klassisk musik, kan tydeligt udpege de violinister, der er på betablokkere, og de, der ikke er. De musikere, der har taget medicin spiller bedre. På samme måde er det helt normalt, at en gymnasieelev, der til sin forrige eksamen gik i sort og derfor går til lægen, får en recept på betablokkere. Det er et helt almindeligt lægemiddel til raske, selv om det er beregnet til mennesker med hjerteproblemer, siger lektor Claus Møldrup fra Danmarks Farmaceutiske Højskole.
Han var for nylig en af talerne på en stor konference, som Det Etiske Råd og Det Dyreetiske Råd holdt under titlen »Forbedringer af dyr og mennesker«. Her blev det diskuteret, hvordan dyr og mennesker forbedres for at kunne yde mere, blive klogere og se smukkere ud. Og det skorter ikke på eksempler, for allerede i dag går vi Vor Herre i bedene og laver ganske alvorligt om på naturen med avl, plastikkirurgi og medicin. Længere ude i fremtiden venter også genetiske forandringer af mennesket, så vi en gang for alle kan sikre os selv og vore efterkommere en bedre hukommelse, et smukkere udseende og mere virilitet.
Udviklingen er allerede godt i gang, uden at nogen for alvor sætter spørgsmålstegn ved den. I dag er en stor del af den medicin, der sælges på de danske apoteker således til raske. Medicinen skal hverken lindre, forebygge eller helbrede, men derimod forbedre. Tænk blot på potensmidlet Viagra, som er blevet en verdensomspændende salgssucces, og som har forbedret millioner af menneskers sexliv. For slet ikke at tale om slankepiller og hormoner. Kvinder tager hormoner for at undgå graviditet, siden for at afhjælpe ufrivillig barnløshed og senere i livet for at gøre noget ved overgangsalderens gener. Det relativt nye middel mod skaldethed, som kan bremse hårtabet hos mænd og ligefrem skaffe nogle af de forsvundne hårstrå tilbage, sælges der også rigtigt meget af på de danske apoteker.
Influenza-vaccinen
I dette efterår er 160.000 danskere blevet vaccineret mod influenza til trods for, at de ikke er i risikozonen. De har primært fået stikket på deres arbejdsplads, som tilbyder vaccinen for at undgå, at de ansatte lægger sig syge på stribe. Sagt på en anden måde er influenzavaccinen en måde at optimere produktionsapparatet på.
- Vi har aldrig haft en debat om influenza-vaccinen, og den er da heller ikke specielt skadelig. Men det er vigtigt, at vi tager stilling til vores forbrug af livsstilsmedicin, så vi undgår at komme et sted hen, hvor vi ikke har lyst til at være. Men vores moral er mere finpudset, når vi ikke selv har noget at gøre med det, vi diskuterer. Vi vakler mere i troen, når spørgsmålet bliver personligt. Vi har grundlæggende dårlig samvittighed, og derfor diskuterer vi ikke spørgsmålene, siger Claus Møldrup.
Han fremhæver dog hormonerne som et område, der er blevet gennemdiskuteret, og hvor kvinderne er bevidste om deres valg.
- Kvinder ønsker klimakteriemedicin, fordi de er bevidste om, at de ikke vil have gener i forbindelse med overgangsalderen. Børnene er flyttet hjemmefra, og de vil til at nyde livet, siger Claus Møldrup.
Tatoveringer og piercing
Men medicinen er kun en lille del af de midler, vi i dag har til rådighed til at ændre på vores udseende.
Folk bliver tatoveret og piercet for at udsmykke kroppen og tænk på alle de børn, der i årevis har bøjle på tænderne, fordi vi ønsker en perlerække af lige bisser. I det sidste årti er plastikkirurgien også blevet noget, man tyr til uden at skamme sig og ifølge plastikkirurg, speciallæge Benedikte Thuesen er den helt store sællert operationer omkring øjnene, hvor poserne under og de tunge låg over øjet bliver fjernet og glattet ud.
- Folk gider ikke se trætte og uoplagte ud. I dag er vi lang tid på arbejdsmarkedet, og man vil gerne se frisk ud i forhold til kollegerne på 30, siger Benedikte Thuesen.
Livsstilsmedicin og plastikkirurgi er et udpræget individuelt valg. Godt nok skal man til lægen for at have en recept, men ingen stiller spørgsmålstegn ved, hvorvidt samfundet burde tages med på råd, når en kvinde får ændret på sine bryster, til trods for at konsekvenserne ikke altid er individuelle.
- Hvis noget går galt med de kunstige bryster, så er det jo samfundet, der skal betale, som Claus Møldrup fremhæver.
Der er heller ingen, der anklager gymnasieeleven for snyd eller beskylder violinisten for at være dopet, når han eller hun tager betablokkere, men midlet er forbudt i sportens verden, som trækker de store overskrifter, når det gælder doping. I virkeligheden gør sportsfolkene kun det, vi andre også gør. Nemlig forbedrer deres evner og præstationer.
- Vi har forbudt det her i sportens verden uden rigtigt at reflektere over vores eget forbrug. Vi er glade for, at der er subgrupper, som for eksempel sportsudøvere, der kan tage skraldet for os andre, vurderer Claus Møldrup.
Sporten er ofte den, som først tager nogle af de nye midler og metoder i brug. Her er der i sagens natur ikke de samme krav til sikkerhed og videnskabelighed, fordi der er tale om noget, der foregår i det skjulte. Man har heller ikke samme syn på langtidseffekter som ved almindelig medicin, men jager her og nu resultater. Og skal man tro Den Internationale Olympiske Komite (IOC), bliver det næste, verden vil se, forandringer af vores gener. Ved OL i år 2008 forventer IOC således at møde gen-doping for første gang.
- I stedet for at indsprøjte EPO (bloddoping, red.), kan man forandre generne med en geninjektion, så musklerne selv producerer EPO. Det gør det meget vanskeligt at spore, siger professor Søren Holm, der arbejder med bioetik på Universitetet i Manchester.
Han skelner mellem midlertidige og permanente ændringer ved hjælp af genmanipulation og vurderer, at der vil gå længere tid, før vi vil se permanente ændringer i modsætning til for eksempel gen-doping, hvor man kan indbygger en kemisk »kontakt« i kroppen, som man kan slå til og fra ved at tage en pille med et bestemt stof.
Men ser man på sygdomsbekæmpelse, kan det være mere hensigtsmæssigt at ændre på generne en gang for alle. For eksempel vil det være praktisk for en diabetiker at få sin insulinproduktion til at fungere ved at ændre på generne, frem for at få en gen-indsprøjtning hver tredje eller sjette måned eller som i dag tage insulin flere gange dagligt. Den type forandringer ligger imidlertid langt ude i fremtiden, vurderer Søren Holm.
- Hvis vi skal lave permanente genetiske forbedringer, kræver det, at man laver ændringerne i fosterstadiet. Vi har allerede alle de delteknikker, der skal til, men det vil kræve mange dyreforsøg at få dem alle til at virke sammen, før man kan implantere et genetisk forbedret foster i en kvinde. Selv om 50 år vil vi ikke have perfekte fostre, men kun have opnået små forbedringer, siger Søren Holm.
Advarsel mod udviklingen
Permanente ændringer er netop permanente og vil derfor blive nedarvet, og det får formanden for Det Etiske Råd, Erling Tiedemann, til at advare mod udviklingen.
- Er det ikke ret sandsynligt, at hvis vi virkelig havde frit valgt på alle hylder til at vælge egenskaber til vores børn, så ville vi alle gå efter de samme egenskaber, nemlig dem, der svarer til succeskriterierne i den verden, vi lever i? Ligger det ikke lige for, at æggehoved-udgaven af Barbie og Ken ville blive den foretrukne? Hvis så rigtigt mange ville vælge at få høje, lyshårede og blåøjede børn a la Barbie, hvordan ville vi mon så klare os, hvis hullet i ozonlaget voksede, og meget lys hud kom i størst risiko for at pådrage sig hudkræft? I en verden som skifter så hurtigt som nutidens, og sikkert i endnu højere grad i fremtidens, så står vi os nok ved at bevare vores forskellighed og ikke gøre os for sårbare som menneskehed, siger Tiedemann.
Mindre skeptisk er filosoffen Klemens Kappel fra Københavns Universitet. Han finder det ikke spor oplagt, at den biologiske indretning som evolutionen og mere eller mindre tilfældige omstændigheder har udstyret os med, skal have en særlig privilegeret status, som ikke må ændres.
- Jeg er principielt tilhænger af, at vi under ideelle omstændigheder kan bruge genteknologien til at forbedre normale egenskaber som intelligens af akademisk, social og musisk art, af livslængde, af humør og af immunforsvar hos mennesker, siger Klemmens Kappel.
Samme linje er lektor Claus Møldrup inde på. Det, der traditionelt har holdt os fra at tage medicin, er bivirkninger, men de kan reduceres og medicinen målrettes det enkelte menneske.
- Lægemidlerne og genteknologien kan måske blive mennesklighedens næste evolutionære skridt, siger han.
Ligesom mennesker kan forbedre deres hukommelse, udseende og arbejdsevne ved hjælp af medicin, kirurgi og måske med tiden genteknologi, er dyrene også blevet forbedret for at kunne yde mere. I Europa er vi stærkt skeptiske, når det gælder at forbedre dyr med medicin, så vi har valgt at forandre dyrene med bedre foder og stalde og ikke mindst ved at manipulere med dyrenes egenskaber via avl. For eksempel leverede den sortbrogede tyr Sunny Boy to millioner sædportioner i sin levetid, hvoraf 350.000 portioner blev eksporteret til mere end 35 forskellige lande. De danske husdyr har blandt andet på den måde forandret sig markant de sidste 40 år. I 1960 var der for eksempel en million røde malkekøer herhjemme, i dag er der under 200 dyr tilbage af racen, som er henvist til et museumsliv. Det skyldes, at landbrugets laboratorier målrettet har satset på at forbedre den sortbrogede malkeko med henblik på at øge mælkeproduktionen. I 1960 tog det 80 dage at få en slagtekylling til at veje 1400 gram, og dengang var spisen søndagsmad. I dag kan kyllingen nå slagtevægten på bare 30 dage, og det har betydet, at kyllinger i dag er billig studenterkost. Men udviklingen har også indebåret benproblemer for kyllingerne, som slet ikke kan bære sig selv, og megen sygdom hos malkekøerne.
- Det er ikke etikken, der plager mange store avlsorganisationer. De ignorerer, at ensidig avl kan medføre sygdom. Min egen holdning er, at hvis dyrene ikke påføres lidelse, så er det fuldt forsvarligt at forbedre dem, for det giver dyr og mennesker et bedre liv, siger professor på Landbohøjskolen Lars Gjøl Christensen.
Det etiske grundlag
Selv om vi altså har valgt at forbedre både dyr og mennesker og sandsynligvis vil se endnu mere raffinerede metoder til dette i fremtiden, er der forskel på , hvordan vi gør det.
Når det gælder mennesker, har vi en liberal holdning til kosmetisk kirurgi, men vil man i dyrenes verden forbedre eksempelvis hundes udseende ved at klippe i haler og ører, som man gjorde det tidligere, er man på kollisionskurs med dyreværnsloven.
Omvendt må man i dyrenes verden gerne benytte sig af racehygiejne og forbedre hundes udseende og landbrugsdyrenes produktionsevne ved avlsarbejde. Den slags mødes med massive forbud i den humane verden. Men måske er det også vigtigere at se på konsekvenserne end på hvilken metode, der er brugt.
- Personligt tror jeg, at en nærmere refleksion over det etiske grundlag for at foretage forbedringer af dyr og mennesker vil flytte fokus væk fra en diskussion om metoden, hvormed forbedringerne foregår. Der er brug for en diskussion af, hvor meget det er muligt og ønskeligt at regulere ved lovgivning. Udgangspunktet er, at der er grænser, og diskussionen drejer sig om, hvordan grænserne i praksis kan trækkes og håndhæves, siger professor ved Landbohøjskolen Peter Sandøe, der også er formand for Det Dyreetiske Råd.
Livsstilsmedicin og operation af trætte øjenlåg
Betablokkere: Anvendes mod forhøjet blodtryk, men bruges som livsstilsmedicin til at dæmpe nervøsitet og få folk til »at tage det roligt« i pressede situationer. Der findes en lang række præparater, der går under fællesbetegnelsen beta-blokkere. Et af dem er f.eks. Artexal, der koster 146,90 kroner for 30 stk.
n Viagra: Middel til systematisk behandling af impotens. 12 stk. 50 mg viagra koster 936,45 kroner.
n Propecia: Middel med fremmende virkning på hårvæksten. 98 stk. koster 1328,65 kroner.
n Operation af »trætte øjenlåg«: Øvre øjenlåg 10.950 kroner, nedre øjenlåg 12.500 kroner på Erichsen's klinik i Charlottenlund. Operationen udføres på en lang række privatklinikker over hele landet.
Kilde: Lægemiddelkataloget 2002 og prisliste fra Erichsen's klinik i Charlottenlund.