10 vigtigste ting at vide om kloning

Fåret Dolly var det første klonede dyr i verden, og kan nu ses udstillet i Skotland. Men kun skindet er ægte. Skelettet er bygget af fiberglas, mens kroppen af det klonede får - minus skindet - er anvendt i videnskabelige undersøgelser. - Foto: Bjarne Nørum.

Grundlæggende viden om kloning, kort fortalt

1. Hvad er en klon?
Kloning er genetisk kopiering af celler, dyr eller mennesker. Eller sagt på en anden måde: Det meste i naturen, inklusiv dig, er en blanding af arvemateriale. Genetisk set er du en blanding af din mor og far, men hvis du var en klon, ville du være en genetisk kopi af enten din mor eller far.

2. Etiske udfordringer
Etisk set er der flere problemer ved kloning, især når det kommer til kloning af mennesker. Det første og største er måske, at kloning piller ved selve forståelsen af, hvad det vil sige at være et menneske. For en klon er ikke unik - og hvad er den så? Forestiller man sig, at man kloner et barn for at bruge det som donor til at redde det originale barn, er det klonede barn så reduceret til et redskab?

Et mere konkret dilemma er, at der skal rigtig mange forsøg til, før det lykkes at skabe en klon. De fleste kloner aborteres sent i graviditeten, dør kort efter fødslen eller fødes med misdannelser. Mindre end 1% af de fostre, man skaber, overlever. Altså skal mange dø, for at én kan leve.

3. Kloner er kun næsten ens
Det, der gør kloner til kopier, er, at kloner har fuldstændig samme gener, som sin eneste "forælder". Gener kaldes også for arvemateriale, og det er det, der bestemmer alle levende tings udseende med mere. Men selv kloner er ikke 100% ens. Fordi generne påvirkes af sine omgivelser, opstår der forskelle.

4. Kloner findes i naturen
I tusindevis af år har mennesker klonet planter. Det er nemt. Hvis man tager en stikling fra en plante og sætter den i ny jord, vil den vokse op med præcis de samme gener som den plante, den kom fra. Derfor er det en klon.

Enæggede tvillinger kan også betragtes som kloner. Selvom de ikke er genetiske kopier af en forælder, er de genetiske kopier af hinanden.

Under særlige omstændigheder kan også ubefrugtede æg fra visse arter af orme, fisk, øgler og frøer udvikle sig til voksne kloner af forælderen.

Alle encellede organismer, som for eksempel bakterier og kroppens celler, formerer sig aseksuelt og er derfor kloner.

5. Kloning i laboratoriet: Fra Dolly til i dag
Den 27. februar 1997 blev kloning revolutioneret, da det blev offentliggjort, at Ian Wilmut og hans kollegaer på Roslin Institute i Edinburgh, Skotland, havde klonet fåret Dolly. Det tog 276 forsøg, før det lykkedes. Siden har man klonet mange typer af dyr, især køer, geder, svin, aber, hunde, heste, katte og mus. Nogle dyr er vanskeligere at klone end andre. For eksempel lykkedes det først at klone en hund i 2005. Der går med mellemrum rygter om klonede mennesker, og klonede fostre er da også blevet skabt. Men endnu ingen født.

6. Reproduktiv kloning
Man skelner mellem to måder at klone i laboratoriet: Terapeutisk og reproduktiv kloning. Reproduktiv klonings formål er at kopiere et helt dyr (eller menneske), ligesom fåret Dolly.

Reproduktiv kloning foregår kort sagt ved, at man tager et ubefrugtet æg og fjerner arvematerialet i ægget. Så smelter man ægget sammen med bindevævsceller fra den, der skal klones. Og efter sammensmeltningen begynder "ægget" at dele sig, ligesom det ville ske, hvis det var blevet befrugtet af en sædcelle. Til sidst fødes klonen.

7. Terapeutisk kloning
Terapeutisk klonings formål er at kopiere stamceller for at helbrede sygdomme. Stamceller er de tidligste celler, som opstår, når en sædcelle befrugter et æg. De udvikler sig over tid og specialiserer sig, men tager forskerne stamcellerne helt unge, kan de groft sagt udvikle sig til hvad som helst. Man kan for eksempel forestille sig, at man kan bruge stamceller til at udvikle væv eller nerveceller, som kan erstatte defekte dele af et menneske. Det kan især være relevant for sygdomme, der nedbryder kroppen, som for eksempel Parkinsons sygdom, sklerose eller sukkersyge, hvor visse dele af kroppen er beskadiget.

8. Lovgivning
I Danmark er det forbudt at klone mennesker, men det har siden 2005 været lovligt at klone dyr, hvis det tjener væsentlige medicinske formål. Det ikke lovligt at klone sin hund, hest, ko eller andre husdyr i Danmark. Det er det til gengæld i en række andre lande, hvor kloning kan bruges til avl af kvæg og heste.

9. Det Etiske Råd mener
I 2001 udgav Dyreetisk Råd en redegørelse i samarbejde med Det Etiske Råd om kloning. De etiske dilemmaer, som er nævnt i punkt to, blev fremhævet, og rådene anbefalede, at kloning kun bør ske, "når man kan opnå vitale menneskelige formål, eller der er dyreetiske gevinster herved."

Sagt på en anden måde: Der skal være virkelig, virkelig god grund til det, før kloning kan accepteres af de to råd.

10. Fremtidsperspektiver
I nær fremtid vil reproduktiv kloning blive brugt til mere end at kopiere de bedste raceheste og udstillingshunde. Man vil kunne bruge kloning til at sikre truede dyrearter eller helt at oplive uddøde dyr. Der er lang vej til dinosaurer som i Jurassic Park, men måske knap så lang tid til, at forskere kan genskabe dyr som mammutten.

Samtidig er fremtidshåbet, at man med terapeutisk kloning på sigt kan helbrede sygdomme. På meget lang sigt vil man måske kunne skabe et nyt hjerte, nyrer, lunger eller ligende ved hjælp af terapeutisk kloning. Man får ikke brug for andres organer, når kan få en kopi af sine egne.

Eller hvad med en organbank i bondemandens baghave? Der forskes blandt andet i at kombinere kloning med genmanipulation, så man kan skabe svin, der kan bruges som organdonorer til mennesker.