Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Genteknologi
Indholdsfortegnelse
- 1. Kort fortalt
- 2. Med genteknologi kan man...
- 2.1 Forlænge livet
- 2.2 Designe mad
- 2.3 Lave reagensglasbørn
- 2.4 Dømme folk på deres DNA
- 2.5 Designe dyr
- 2.6 Designe mennesker
- 2.7 Skabe donorbørn
- 2.8 Manipulere stamceller
- 2.9 Blande mennesker og dyr
- 2.10 Klone
- 2.11 Skabe liv
- 3. Debat
- 3.1 Argumentet "unaturligt"
- 4. Læs mere
- 4.1 Temaer
- 4.2 Links
- 4.3 Artikler
Genteknologien har bragt enorme, etiske udfordringer med sig. Dilemmaer, som for få år siden var ren science fiction, er pludselig blevet rå virkelighed: At splejse menneskegener med planter, at opdage og vælge børns egenskaber og udseende og meget mere kan nu lade sig gøre. Omvendt kan genteknologien måske hjælpe til at brødføde millioner.
Vi sætter fokus på genteknologiens mange aspekter her
|
"Bioteknologiens muligheder er noget af det mest afgørende at have blik for, når man arbejder med etik i dag." Det siger formand for Det Etiske Råd Jacob Birkler, som i denne video sætter ord på, hvad der bliver fremtidens største etiske udfordringer. |
Hvortil er videnskaben nået, og hvad er fremtiden?
|
Genteknologi er mange ting og bringer mange nye etiske udfordringer med sig. Her fremhæver vi et udvalg af emner |
Etisk dilemma
Hvad mener du?
Er du bekymret for, hvad den bioteknologiske forskning kan føre til?
Historien om den selvlysende fisk
Hvad mener du?
Kunne du tænke dig at få kortlagt dine gener?
| Hvad er stamceller? |
|
Og hvilke etiske problmer indebærer stamcelleforskningen? Formand for Det Etiske Råd Jacob Birkler giver en kort introduktion til emnet. Læs mere i temaet om stamcelleforskning |
|
Kimærer, kaldes blandingsvæsener, der indeholder celler fra flere organismer. Det kan for eksempel være dyr, som har fået tilført celler fra et menneske eller mennesker, som har fået dyreceller. Det kan også være mellem mennesker – for eksempel kan man sætte nogle få fremmede celler ind i en voksen organisme (for eksempel blodceller ved en blodtransfusion). Eller man kan sætte hjerneceller fra mennesker ind i dyrehjerner for at studere, hvordan de virker dér. Men når vi sådan blander arterne, hvor går så grænsen for, om et væsen er et dyr eller et menneske? |
