GMO: Følg pengestrømmen
GMO-teknologien, der kan gensplejse fødevarer, er fantastisk, men bremses af pengeinteresser, skriver dagens debattør.
"FOLLOW THE MONEY." Sådan sagde den hemmelige kilde til Bob Woodward og Carl Bernstein, da de to Washington Post-journalister forsøgte at afdække Watergate-skandalens mørklagte tråde. De var gået i stå i deres forsøg på at få vidner til at tale, men rådet fra den berømte Deep Throat om at afdække pengestrømmen gav dem det gennembrud, der til sidst førte til præsident Nixons afgang i 1974.
Det samme råd vil jeg gerne give enhver, der er interesseret i spørgsmålet, om genmodificerede føde varer (GMO) bør tillades på markedet eller ej. Følg pengestrømmen!
Mange gode viljer – blandt andet ved de biovidenskabelige læreanstalter og forskningsinstitutioner, i landbrugsorganisationerne, i korn- og foderstofindustrien og i den hertil knyttede fagpresse – er kede af, at de danske og europæiske forbrugere er havnet i en negativ holdning til GMO-produkter.
Teknologien er jo fantastisk! Og den kan bruges til så meget nyttigt! For eksempel har en dansk forsker været i stand til at genmodificere cassava-planten, så den er blevet ugiftig og dermed mere anvendelig som fødekilde i det tørre Afrika. Ja, måske kan GMO-afgrøder løse hele verdens sultproblem, siger de mest begejstrede.
Derfor vil de gerne have den offentlige debat til at gå om igen. Og den skal handle om, hvorvidt GMO-produkter kan være farlige, og om de kan gøre nytte i verden. Debatten skal for alt i verden ikke handle om pengene! "Stop nu al den snak om Monsanto," siger Birger Lindberg Møller, forskeren bag den fortræffelige variant af cassava-planten.
MONSANTO ER verdens største producent af gødning og midler til ukrudtsbekæmpelse. Monsanto er også verdens største patentholder af genmodificerede afgrøder. I Latinamerika og i Asien er Monsanto nærmest blevet symbolet på globale koncerners forsøg på at overtage ejerskabet af landbrugssproduktionen, blandt andet af majs, bomuld, ris, soja, raps med mere. Så hvis vi skal tænke globalt, kommer vi ikke uden om Monsanto.
Gennem mere end 10.000 år har jordejere og bønder selv kunnet afgøre, hvor stor en del af deres afgrøder der skulle anvendes som såsæd det efterfølgende år. Men denne elementære magt er nu i færd med at flytte over i bestyrelseslokalerne hos de store GMO-patentholdere. Over halvdelen af hele det globale marked for såsæd kontrolleres i dag af kun 10 multinationale koncerner. Det er den største omvæltning i landbruget siden yngre stenalder. Det mærker vi endnu ikke meget til i Europa, hvor forbrugernes modvilje mod GMO har fungeret som et skjold for landbrugerne. Men i andre verdensdele har sammenstødene været voldsomme, når eksempelvis risavlere ikke kunne fatte, at de pludselig var tvunget til at anvende bestemte sprøjtegifte og i det hele taget tvunget til at dyrke på helt nye måder. Hvorfor? Fordi den vilde ris, der dukkede op for omkring 130 millioner år siden i Indien – og siden har foretaget en global vandring over Himalaya til det sydlige Kina, til Japan, til Mellemøsten og til Mexico – denne vandrende kulturplante har nu endelig fundet sit bestemmelsessted: Basel. Syngenta-koncernen har nemlig patentkrav på et dominerende antal af risens 37.544 gener.
Hvis læseren spørger: "Hvordan kan det gå til, at nogen kan tage patent på naturens egne opfindelser?", har jeg kun ét svar: Følg pengestrømmen!
Etisk set bliver skrevet på skift af tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann, forstander på Testrup Højskole og idéhistoriker Jørgen Carlsen, sognepræst Marianne Christiansen og medlem af Det Etiske Råd Klavs Birkholm