Skal Danmark tage imod klimaflygtninge?

MED AFSTEMNING Det er et stigende humanitært og sikkerhedspolitisk problem, at mennesker flygter på grund af klimaforandringer. Men hverken Danmark, EU eller FN anerkender klimaforandringer som en asylgrund. Vesten har dog et stort ansvar, mener eksperter, der med ny bog sætter fokus på etikken om klimaet

150.000 mennesker døde i 2011 som direkte følge af klimaændringerne, anslår verdenshandelsorganisationen WTO. Det tal ventes at stige. Og FN vurderer, at der vil være mellem 50 og 200 millioner klimaflygtninge i 2050 som følge af varme og ørkenspredning i Afrika og Asien. Året har været præget af tørke på Afrikas Horn og enorme oversvømmelser i Thailand, hvilket har sendt tusindvis på flugt.

LÆS OGSÅ: Klimaforandringer er en del af hverdagen

Men hverken Danmark, EU eller FN vil anerkende klimaflygtninge. De holder nemlig fast i definitionen i Genève-konventionerne fra 1951. Her er man først flygtning, hvis man er individuelt forfulgt på grund af sin etnicitet, religion eller politiske overbevisning og befinder sig uden for det land, man har statsborgerskab i

Klimaflygtninge er ikke individuelt forfulgte og kan derfor ikke få asyl. EU støtter sig til FNs argumentation og begrunder afvisningen i et kommissionsvar fra 2010:

En udvidelse af Genève-konventionen til at omfatte personer, der flygter fra miljøødelæggelser, vil være til skade for de flygtninge, der på nuværende tidspunkt er beskyttet under konventionen.

Men det fjerner ikke problemet og Danmarks etiske ansvar for klimaflygtningene, mener Sune Lægaard, der er ph.d. og lektor i praktisk filosofi ved Roskilde Universitet. Sammen med 11 andre eksperter har han skrevet bogen Klima og etik, der netop er udkommet.

Gør det moralsk nogen forskel, om man er truet på livet for sin politiske overbevisning i forhold til at være truet på livet på grund af oversvømmelser som følge af klimaforandringerne?, spørger Sune Lægaard.

Han mener, at den nuværende flygtningelovgivning er forældet, fordi den ikke tager det spørgsmål op.

Genève-konventionerne blev skrevet ud fra en anden historisk virkelighed og er især målrettet forfulgte i Østblokken, som flygtede til Vesten, siger Sune Læ-gaard.

Ifølge ham var de grundlæggende årsager til dengang at tage imod flygtninge, at man ville hjælpe folk, der var truet på deres eksistens.

I bogen bliver der fremlagt tre etiske måder at se på den aktuelle debat om klima-flygtninge på. Den første handler om grundlaget for at tage imod klimaflygtninge. Hvis formålet er at tage imod flygtninge, fordi de er truet på deres eksistens, er der ud fra den betragtning tale om diskrimination af klimaflygtninge, fordi de i mange tilfælde er mindst lige så truede som individuelt forfulgte flygtninge.

Ud fra det argument står Danmark her med et etisk problem, da vi altså gerne vil tage imod én slags flygtninge, men ikke en anden, selvom behovet for asyl kan være det samme, siger Sune Lægaard.

Et andet etisk argument er det såkaldte ejendomsargument. Det betyder, at den indfødte befolkning har bearbejdet landet gennem generationer og derfor har ret til landet. Da Danmark er et demokratisk land, har vi valgt vores ledere, som repræsenterer vores holdninger. Og da flertallet i Folketinget afviser klimaflygtninge, ville det være uetisk over for befolkningen at tage imod disse. Her bør Danmark altså ikke tage imod klimaflygtninge.

Det tredje argument handler om, hvor stor en skyld det enkelte land har for klimaforandringerne. Her bør landene tage imod et antal klimaflygtninge i overensstemmelse med, hvor meget CO2 de har udledt.

Her er det i høj grad USA, der forurener mest pr. indbygger, mens Danmarks skyld er mere moderat, siger Sune Lægaard.

Her har Danmark i overensstemmelse med sin moderate skyld en forpligtelse til at tage imod et mindre antal klimaflygtninge.

Uanset hvilken af måderne man forholder sig til det på, er det ifølge Sune Læ-gaard nødvendigt, at debatten bliver taget op igen. Det er ikke nok, at Danmark blot lukker debatten med, at vi overholder de internationale regler, da de er forældede, mener han.

LÆS OGSÅ: R og Enhedslisten: Danmark skal tage klimaflygtninge

Australien, Sverige og Finland har allerede gjort det muligt at tage imod klima-flygtninge. Men hverken i EU eller FN er det lykkedes at blive enige om en ny flygtningekonvention, som tager højde for klimaflygtninge.