Biomedicin er en ustoppelig supertanker

De videnskabelige gennembrud afføder etiske diskussioner, som stiller store krav til politikernes evner til at følge med i udviklingen. – Foto: .

Biovidenskabens evne til at diagnosticere og behandle udvides konstant. Spørgsmålet er, hvor langt politikernes vilje på området går. Kristeligt Dagblad har spurgt videnskabelige eksperter, hvor langt den biomedicinske videnskab er nået, og hvor den bør bevæge sig hen

Den 25. april 1953 bragte det videnskabelige tidsskrift Nature en artikel af videnskabsmændene Watson og Crick. Selvom artiklen kun fyldte godt en side, kunne den forklare et af livets helt store hemmeligheder: dna-molekylets struktur og dermed, hvordan arvelig information lagres og bliver kopieret. Og i februar 2001 kom den nok vigtigste biologiske opdagelse i det 20. århundrede: den første kortlægning af det menneskelige genom. Det vil sige den menneskelige arvemasse, som gør os i stand til at kortlægge hvert enkelt menneske ned i mindste detalje, så man kan få viden om, hvilke sygdomme folk er disponeret for.

TEMA: Genteknologi

Ud fra de to videnskabelige gennembrud er meget anden viden kommet til, der har affødt etiske diskussioner, som med jævne mellemrum også har fyldt denne avis debatsider: stamcelleforskning, fremstilling af embryoner (fosteranlæg, red.) og fosterdiagnostisk, for blot at nævne nogle få.

Alt sammen viden, der med politikernes accept gør forskerne i stand til at indrette det danske sundhedssystem på mere og mere avancerede måder. Hvis politikerne tillader det.

I dag er der for eksempel forbud mod fremstilling af embryoner med henblik på forskning og behandling, men siden 2003 har det været lovligt at bruge befrugtede æg, kasseret fra fertilitetsklinikkerne. Siden 2004 er alle gravide kvinder blevet tilbudt en scanning under graviditeten, der har betydet, at færre børn fødes med alvorlige hjertefejl og Downs syndrom. Og læger kan finde sygdomme og handicap hos fostre, der i særlige tilfælde kan aborteres helt hen til 24. uge. Samtidig kan man redde livet for ekstremt tidligt fødte børn i uge 23.

VIDEO: Formand for Det Etiske Råd: Bioteknologiens muligheder kort fortalt

Ja, grænsen for, hvad man videnskabeligt er i stand til, og grænsen for, hvad man må ifølge loven, ligger ikke altid samme sted i en tid, hvor videnskaben udvikler sig med hastige skridt dag for dag. Derfor har Kristeligt Dagblad bedt to førende eksperter inden for det biomedicinske område om at tegne et billede af området nu og give deres bud på, hvordan det biomedicinske landskab kan forventes at se ud efter det kommende folketingsvalg.

En af dem er direktøren på Medicinsk Museion, professor Thomas Söderqvist, der har stået i spidsen for et forskningsprojekt om dansk biomedicin fra 1950erne til i dag. Og ifølge ham har vores viden om det menneskelige genom og i forlængelsen heraf vores viden om proteiner og stofskiftet meget stor betydning for, hvordan vi på sigt vil indrette vores sundhedssystem.

LÆS OGSÅ: Er børn med tre genetiske forældre på vej?

De seneste 50 års forskning i gener og proteiner har grundlæggende ændret vores opfattelse af, hvad sygdom er. Genom- og proteinforskning gør os i stand til at tænke og behandle sygdomme, som det ikke var muligt for 20 år siden. Den ændrer menneskesynet, fordi vi reelt kan begynde at forstå de molekylære årsager til, at man bliver syg. Og uanset hvilken regering, der kommer ud på den anden side af valget, skal den have dette in mente. Det er der, det hele rykker, siger Thomas Söderqvist.

LÆS OGSÅ: Henrik, "Henrik", og det der gør et menneske til et menneske

Ja, faktisk udvikler forskningen sig i en grad, så det kan sammenlignes med en ustoppelig supertanker. Og hvis politikerne herhjemme ikke fortsat bakker op om forskningen, så skal der nok være politikere i udlandet, der gør, mener Thomas Söderqvist.

Vi har kun set begyndelsen af de enorme konsekvenser, som kortlægningen af det menneskelige genom har fået. Hele idéen om den individuelle patientbehandling har genom- og proteinforskning som forudsætning. Det vil gøre, at du kan give specifik medicin i doser, der svarer til den måde, den enkelte patient optager stoffet på afhængigt af vedkommendes genetiske konstitution, siger han.

Spørger man professor i genetik ved Aarhus Universitet ThomasG.Jensen,erdergodgrundtilattrædevarsomt.

I dag kan viden inden for genetik allerede i vid udstrækning bruges til både diagnosticering og behandling, og det bliver den også i praksis. Men det er vigtigt hele tiden at stoppe op og tage stilling til, hvad vi gerne vil bruge den nye viden til.

Vi får mere og mere viden og vil blive overvældet af info, vi ikke kan bruge. Så det er bestemt ikke sikkert, man skal undersøge alt eller benytte forskellige former for genmanipulation, bare fordi man kan. Der er nogle grænser, der skal sættes. Mange nye muligheder er også dyre og stiller derfor større krav om prioritering, siger Thomas G. Jensen.

TEMA: Sundhed og forskning

Han forudser, at alle i fremtiden vil få kortlagt deres egen arvemasse, og at man vil få langt bedre screeningsprogrammer end i dag. Men han frygter ikke generelt, at politikerne sakker bagud med lovgivningen i forhold til videnskabens rasende udviklingspotentiale.

De danske politikere har været gode til at følge med udviklingen. Danmark er på mange måder et oplyst land, hvor reglerne løbende bliver ændret på en, synes jeg, hensigtsmæssig måde. Så jeg oplever, at vi fuldt ud er på højde med andre lande, siger han.

LÆS OGSÅ: Folketingspolitikere i fodslag om biomedicin