Prioriteringsspørgsmålet er en pose, man helst ikke åbner for

Ingrid Hartelius Dall er 36 år og jurist i Børns Vilkår. Privatfoto.

Økonomiske hensyn har stor betydning for, hvordan kommunerne hjælper udsatte børn, men det er et tabu. Sådan siger Ingrid Hartelius Dall, der er jurist i Børns Vilkår

Hvad er det største etiske problem i dag?

"At landets kommuner er pressede på ressourcerne og dermed er i konstant dilemma mellem, hvad de har pligt til, og hvad de har budget til, når det gælder børn. Gode børneliv koster penge, og nogle gange kan de koste rigtig mange penge. Og når en kommune sætter sig for at gennemgå alle de sager, hvor børn er anbragt og overvejer, om de skal flytte børnene, sker det så ud fra et økonomisk perspektiv eller er det for børnenes bedste? Barndommen går stærkt, og derfor er det vigtigt, at man laver de rigtige løsninger fra starten og ikke bare forsøger sig frem og ser, hvordan det går."

Synes du, etiske spørgsmål fylder nok i den offentlige debat?

"Nej, ikke når det gælder nogle af de grundlæggende etiske drøftelser om, hvordan vi skal behandle udsatte børn. I den offentlige debat er det stort set unævneligt, at hensyn til økonomien også spiller ind, når man træffer afgørelser om nogle af de mest sårbare børn. Prioriteringsspørgsmålet er en pose, man helst ikke åbner for."

Hvornår stod du sidst i et etisk dilemma?

"I Børns Vilkår har vi fået otte millioner kroner over fire år til at være bisidder for børn, som ønsker at anlægge erstatningssag mod kommunen. Det er oftest børn, som har været udsat for noget helt forfærdeligt, og hvor vi vurderer, at de kan have mulighed for at få en erstatning for krænkelse af deres værdighed. Men hver gang er det en overvejelse, om et barn vil kunne klare at gå gennem sådan en retssag. Det kan være børn, som har været udsat for langvarige fysiske, psykiske og seksuelle overgreb. I nogle tilfælde er de børn, som vi helst vil hjælpe til at give de bedste muligheder for en tålelig fremtid, så dårligt fungerende, at det vil være for svært for dem at gennemgå en retssag, skønt de vil have gode muligheder for at få tilkendt en erstatning."

Hvad er den største etiske udfordring, du har mødt?

"Altid at bevare børneperspektivet. Jeg er for eksempel ikke bleg for den virkelighed, socialrådgiverne i landets kommuner befinder sig i, når de skal træffe afgørelse i en kompleks situation omkring et barn. Det er en stadig udfordring at holde fast ved, at jeg udelukkende skal have børneperspektivet for øje."