Nye robotter udfordrer etikken

Özlem Cekic (SF) Foto: PAWEL SUPERNAK/ Denmark

Der investeres for milliarder af kroner i mere menneskelige robotter. Men der mangler at blive taget højde for store etiske spørgsmål, når robotterne efterligner menneskelige relationer, mener forskere

Robotter, der taler med børn. Robotter, der kan udtrykke sorg og huske, hvordan vi behandler dem. Der investeres i og udvikles robotter for milliarder af kroner verden over, og det nyeste i forskningen er de såkaldte sociale robotter, der interagerer med mennesker.

Det fortæller professor Cathrine Hasse, der er en del af forskningsprojektet Human-Robot Interaktion ved Aarhus Universitet.

Mange laboratorier er i gang med at udvikle robotter, der skal indgå i sociale relationer med mennesker, siger hun og nævner robotten Silbot, der bruges af blandt andre Aarhus Kommune. Silbot hjælper mennesker med at holde hjernefunktion i gang ved hjælp af små lege og øvelser, den selv leder.

Herhjemme afsatte regeringen for nylig 14 millioner til RoboCluster, et innovationsnetværk støtten af staten. RoboCluster anslår selv, at der inden for de seneste ti år er investeret omkring en milliard kroner i dansk robotteknologi.

Men selvom beløbene er store, mangler der noget i forskningen, og det er etikken, mener Cathrine Hasse, der selv har arbejdet sammen med RoboCluster.

LÆS OGSÅ: Er det etisk forsvarligt at have robotter, der er ligesom mennesker?

De etiske spørgsmål er eksploderet inden for de senere år, hvor teknologien bliver mere avanceret. Der mangler at blive taget nogle overordnede beslutninger om, hvad vi vil med den her teknologi. Det er både fra forskningens, men også fra politisk hånd, at det bør diskuteres, hvad vi kan få gavn af i teknologien, men i særdeleshed også om de områder vi skal holde os fra, siger hun.

Og det kan blive svært for forskerne at tage en etisk velovervejet beslutning, hvis de står midt i en ny stor opdagelse, vurderer Thomas Bolander, lektor ved DTU Compute, som forsker i logik og kunstig intelligens.

Forskerne kan hurtigt blive forblændet af, hvad der kan lade sig gøre, og hvor godt det bliver. Det er som med de amerikanske forskere i Los Alamos, der byggede atombomben. De havde også moralske skrupler, men samtidig syntes de, at det var fantastisk, at det kunne lade sig gøre at bygge bomben, så det gjorde de.

Derfor er det vigtigt at tage debatten, inden den for alvor bliver aktuel, mener Thomas Bolander.

En dag kommer der en retssag, hvor en robot har slået et menneske ned, og hvad gør man så? Hvem har så ansvaret? Det har ingen, heller ikke lovgivningen, taget højde for.

Etikken er et væsentligt område, og robotter må ikke erstatte den menneskelige kontakt, men det vigtigste er de mange nyttige funktioner, som den nye robotteknologi indeholder, siger Sofie Carsten Nielsen (R), forsknings-og uddannelsesminister.

For mig er der ingen tvivl om, at vi kan få så meget mere ud af den nye teknologi end at frygte den. Jeg tror, at man skal være meget varsom med at sige hertil og ikke længere, for tænk hvis vi kan udvikle noget, der giver os meget mere frihed. Det bliver ikke herinde fra ministeriet, at der bliver udstillet dekreter, der dikterer, at det skal foregå på den og den måde.

Etik side 5

EU's katolske biskopper, blandt andre den tyske kardinal Reinhard Marx, opfordrer til en beslutsom indsats for at redde det europæiske samarbejde, men også til at styrke EU's sociale dimension. Foto: Thomas Vilhelm/ Denmark