3D-printere kan ende jagten på organer

Med en 3D-printer kan man printe funktionelle, nye organer frem. Dermed kan jagten på organer stoppe (Modelfoto)

Forskere eksperimenterer med at kunne printe funktionsdygtige menneskeorganer med særlige 3D-printere. Det rejser etiske problemstillinger, men giver uanede nye muligheder for at hjælpe blandt andet de mange, der dør, mens de venter på et nyt organ

En nyre er ødelagt, og en lang proces går nu i gang for at kunne transplantere en ny. Måske lykkes det aldrig. Alene i Danmark venter cirka 500 mennesker på at få transplaneteret et nyt organ, og hvert år dør mellem 30 og 40 af dem.

Men hvad nu, hvis man kunne printe et nyt organ? Det lyder som noget fra en dårlig science fiction-film, men er ved at blive virkelighed.

Så virkeligt, at vi snart skal til at diskutere de etiske aspekter i de nye muligheder, mener lektor i bioetik og medlem af Det Etiske Råd, Mickey Gjerris.

Han er overrasket over, hvor langt en amerikansk forskergruppe allerede er nået. Det er flere år siden, at det lykkedes forskningslederen professor Anthony Atala at printe en ny blære, der blev indsat i en mand, som derved reddede livet.

Han har også printet knoglestykker og vævsmateriale og er langt med det næste store mål: at printe en nyre. Lykkes det, er perspektiverne enorme, forklarer formand for Transplantationsgruppen i Danmark, Jan Rishave:

Enhver landevinding for at få flere organer er positivt, så længe de etiske regler er overholdt. Men hvis det virkelig bliver muligt at printe nye organer, ændrer det jo alt. For det er en meget tung og følsom proces, man så kan springe over, når man ikke skal have fat i pårørende og finde et match. Og det kunne løse hele den meget alvorlige problematik om, at vi mangler rigtig mange organer til syge mennesker.

LÆS OGSÅ: 3D-Printere vil revolutionere arkitekt- og designbranchen - og vores hjem

Som vi beskrev i avisen i fredags, er teknologien bag 3D-printerne mere end 30 år gammel, men bliver stadig mere forfinet og brugt til stadig flere ting.

Blandt andet inden for den medicinske forskning, hvor Anthony Atala og hans hold er blandt de absolut førende. Kort fortalt er teknikken meget lig den i en traditionel ink jet printer.

Men i stedet for blæk indeholder printeren menneskelige celler, som er taget fra det beskadigede organ og dyrket uden for kroppen. Patienten er forinden blevet CT-scannet, og informationerne er lagt ind i printeren, så den ved præcis, hvad den skal printe.

Hvor en almindelig printer blot printer i et enkelt, tyndt lag, printer 3D-printeren i lag efter lag, så der opstår en fysisk form. Processen tager cirka syv timer.

Og som om det ikke var nok, er næste skridt allerede i støbeskeen: En printer, som patienten kan lægge sig ind i, og som ved hjælp af 3D-print kan reparere eksempelvis åbne sår og ødelagte kropsdele direkte på patienten. Perspektiverne er næsten uendelige.

Alvorlige biluheld, krigsskadede soldater, medfødte defekter alt kan i princippet rekonstrueres og blive en præcis kopi eller ligefrem en bedre designet version af det ødelagte.Men som med så mange andre teknologiske landevindinger følger der alvorlige, etiske overvejelser, påpeger Mickey Gjerris. For de stamceller, der også skal bruges i processen, kommer de fra befrugtede æg? I så fald er der en stor og velkendt problematik omkring brugen af fostre og embryoner som reservedele.

Og så er der hele diskussionen om, hvorvidt printerteknologien ikke blot er endnu et eksempel på vores søgen efter det evige liv når vi i stedet måske snarere burde kommer overens med, at vi skal dø.

Umiddelbart kan jeg ikke se, at teknologien rejser nye etiske problemstillinger, men det er klart, at vi også her er nødt til grundigt at diskutere, hvordan og i hvilket omfang vi vil udnytte de nye muligheder. Jeg synes dog, det vejer meget tungt, at potentialet til at afhjælpe menneskelig lidelse synes at være meget stort, siger han.

Alene i EU venter 61.000 mennesker lige nu på at få transplanteret et organ. Hver dag dør der 12 fra ventelisten.