Voldsoffer: Ny fond hjælper os ikke

Marlene Duus, selv offer for vold, mener ikke, at regeringens oplæg til en offerfond hjælper ofrene konkret. – Foto: .

Regeringens forslag om at oprette en offerfond finansieret af gerningsmænd møder skepsis fra et tidligere offer og en professor i strafferet

Gerningsmænd skal for fremtiden finansiere hjælp til deres ofre. Sådan lyder det i et lovforslag, som justitsminister Morten Bødskov (S) netop har sendt i høring i Folketinget.

Mere præcist ønsker regeringen med støtte fra Enhedslisten at oprette en fond, der uddeler penge til offerrelateret hjælp i form af rådgivning, uddannelse og forskning. Pengene skal komme fra bøder på 500 kroner til gerningsmænd i sager, hvor der er eller kunne være et offer. Det gælder blandt andet voldsmænd, kriminelle og bilister, der er involveret i færdselsuheld eller får klip i kørekortet.

LÆS OGSÅ:  Sæt offeret i centrum

Fonden forventes årligt at kunne uddele cirka 27 millioner kroner og er ifølge Morten Bødskov en vigtig del af regeringen og Enhedslistens såkaldte offerpakke, der skal sætte ofrene i centrum:

Vi skal blive bedre til at hjælpe ofrene videre frem for kun at have fokus på gerningsmandens rettigheder. Jeg tror, at alle kan sætte sig ind i, at det kan være en meget voldsom oplevelse at blive udsat for en forbrydelse.

Men fonden møder ikke begejstring hos 30-årige Marlene Duus, som i medierne har kæmpet for og sat spørgsmålstegn ved ofres rettigheder, efter at hun i foråret så sin egen voldsmand i et tv-program. Hun frygter, at regeringens oplæg til en offerfond ikke vil være den konkrete hjælp, der ellers er et stort behov for:

Pengene fra fonden skal i vid udstrækning gå til mere rådgivning og forskning. Man vil rådgive ofrene om deres muligheder og forske i, hvad der er brug for, men ofrenes udgifter til psykologhjælp, advokat og lignende står stadig for ofrenes egen regning. Så er ofrene lige vidt, skriver hun i en mail til Kristeligt Dagblad.

Strafferetsprofessor ved Aarhus Universitet Gorm Toftegaard Nielsen ser også problemer ved offerfonden. Dog ikke fordi den giver ofrene den forkerte hjælp, men fordi den rammer de forkerte gerningsmænd:

Dem, der dømmes for overtrædelser af straffeloven, tyve og voldsmænd, har ofte en dårlig økonomi, og det er allerede svært at indkræve penge fra dem for advokatsalærer og erstatninger. Derfor er det ikke realistisk, at de også kan betale en tillægsbøde på 500 kroner. Dem, der til gengæld kan betale, er dem, der overtræder færdselsloven, og de er de eneste, som allerede betaler ofre i form af høje forsikringer, siger han.

Hos foreningen Hjælp Voldsofre er formand Henning Wollsen dog meget tilfreds med regeringens lovforslag:

Offerfonden har en utrolig stor signalværdi. Hvor gerningsmanden i dag kun afregner med staten, skal han her betale et beløb mere direkte til dem, han har gjort fortræd. Hermed får ofrene en følelse af, at de får noget direkte fra deres gerningsmand, og det bliver synliggjort, at man får gavn af de penge, han betaler. Det sætter for alvor offeret i centrum, siger han.