USA henretter kvinde

Modstandere af dødsstraffen har i flere dage demonstreret for Greensville-fængslet i Virginia i USA, hvor den 41-årige Teresa Lewis netop er blevet henrettet som den første kvinde i næsten 100 år. Foto: Scanpix.

Den planlagte henrettelse af Teresa Lewis sætter fokus på amerikanernes forhold til køn og dødsdomme

Med en dødbringende giftcocktail sprøjtet ind i blodårerne på 41-årige Teresa Lewis, hvilket efter planen skulle være sket natten til i dag dansk tid, er der tale om henrettelsen af den første kvinde i delstaten Virginia i næsten 100 år og den første kvinde henrettet i USA i fem år.

Netop kombinationen af kvinde og dødsdom er ifølge amerikanske eksperter årsagen til, at den planlagte henrettelse af Teresa Lewis i de seneste uger har været omgærdet af gevaldig medie-opmærksomhed i USA, ligesom den også er forklaringen på, at en lang række borgere og meningsdannere har appelleret til myndighederne om at benåde netop denne dødsdømte fange.

Eksempelvis skrev flere end 5000 mennesker under på en forgæves begæring til Virginias guvernør om at skåne Teresa Lewis. Også så forskelligartede stemmer som den kendte krimiforfatter John Grisham, interessegrupper for de mentalt handicappede og EU har mobiliseret omkring Lewis.

Teresa Lewis, der har indrømmet sin skyld i mord- anklagen mod hende, er imidlertid, juridisk set ,"faktisk en ret god kandidat til henrettelse," påpeger den liberale juraekspert Dahlia Lithwick i onlinenyhedsmagasinet Slate.

"Hvis Lewis var en mand, ville henrettelsen næppe være nogen nyhed," konstaterer Dahlia Lithwick, der betegner dødsstraffen som "et af de mest kønsdiskriminerende systemer, vi har tilbage i Amerika."

Siden 1976 har USA henrettet flere end 1200 af sine borgere, heraf kun 11 kvinder. Ifølge en ældre undersøgelse gennemført af Victor Streib, der er juraprofessor og ekspert i dødsstraf ved Elon University i North Carolina, udgør kvinder 13 procent af alle amerikanere anholdt for mord, men kun to procent af dødsdømte fanger. Ifølge Streib "er det, som omder er noget mere værdifuldt ved kvinders liv."

Henrettelsen af Teresa Lewis var udsat på grund af appelforsøg indtil tirsdag aften i denne uge, hvor USA?s højesteret afviste hendes appel om at bremse henrettelsen. To ud af de tre kvinder i Højesteret, Ruth Bader Ginsburg og Sonia Sotomayor, stemte for at standse henrettelsen, mens de øvrige syv dommere stemte imod.

Teresa Lewis, hvis IQ-kvotient kommer tæt på at klassificere hende som mentalt handicappet, er dømt for at have planlagt og organiseret dobbeltmordet på sin mand og stedsøn. Ifølge bevismaterialet og Lewis? egen tilståelse lod hun en oktobernat i 2002 en dør stå åben til sit hjem, så to lejemordere kunne komme ind og skyde manden og stedsønnen. Motivet til mordene var, at Teresa Lewis skulle arve sin mands penge og indkassere stedsønnens livsforsikring, og hun betalte for såvel våben som ammunition.

De to mænd, der udførte drabene i 2002, er begge idømt fængsel på livstid. Før Virginia Lewis fandt den seneste henrettelse af en kvinde i USA sted i 2005, da Frances Newton fik dødssprøjten i Texas som straf for familiedrab.

nyholm@k.dk