Udviklingshæmmet skal henrettes i USA

Warren Lee Hill bliver henrettet på onsdag. Foto: .

Trods et forbud mod henrettelse af mentalt handicappede fanger står en retarderet morder foran henrettelse i Georgia. Det vækket kun meget lidt debat

I næste uge vil fængelsesvagter hente Warren Lee Hill, Jr. fra hans celle på dødsgangen og bringe ham til et lukket kammer, hvor han vil blive spændt fast til en båre og henrettet ved hjælp af en giftsprøjte.

Det er den høje pris, som mordere i den socialt konservative sydstat Georgia kan forvente at betale. Men den 52-årige afroamerikanske Warren Hill er udviklingshæmmet, og derfor er henrettelsen, som efter planen skal finde sted på onsdag, opsigtsvækkende selv i en nation, der har en lang had-kærlighedsaffære med dødsstraffen.

LÆS OGSÅ: Vagtmands drab i Florida var ikke racistisk

Warren Hills skæbne strider imod en afgørelse i USAs højesteret, der forbyder henrettelsen af mentalt handicappede fanger. Højesteretsafgørelsen fra 2002 lader imidlertid delstaterne selv vurdere, hvad der udgør et mentalt handicap, og i en kontroversiel afgørelse erklærede en dommer i Georgia, at Hill var intellektuelt retarderet, men ikke tilstrækkeligt evnesvag til at blive skånet for dødsstraffen.

Menneskerettighedsgrupper betegner den kommende henrettelse som en grov uretfærdighed og en krænkelse af forfatningen, og tidligere på denne uge satte en af landets mest toneangivende aviser, New York Times, fokus på Warren Hills sag i en lederartikel med overskriften En presserende bøn om barmhjertighed.

LÆS OGSÅ: Hvad er der egentlig galt med dødsstraf?

Ikke desto mindre er Hill-sagen ikke genstand for bred debat i USA, hvor der er stor folkelig opbakning til delstaternes muligheder for at straffe de groveste lovovertrædelser med døden.

Ifølge en meningsmåling fra forskningscenteret Pew Research Center tidligere i år bakker 62 procent af amerikanerne op om dødsstraffen, mens 31 procent er imod. De, der opponerer, henviser oftest til, at drab er amoralsk, og at retssystemet er beviseligt fejlbehæftet og kan føre til henrettelse af uskyldige mennesker.

LÆS OGSÅ: 10 vigtigste ting at vide om dødsstraf

Støtten til dødsstraffen nåede i USA sit højeste med 78 procent i 1996, men faldt siden og har befundet sig på et stabilt niveau igennem det seneste årti.

Spørgsmålet om dødsstraffen er heller ikke del af debatten i præsidentvalgkampen, hvor vælgerne indtil videre er mest optagede af økonomien og ledigheden. Præsident Barack Obama, der tidligt i sin politiske karriere var modstander, bakker i dag op om dødsstraffen i de tilfælde, hvor samfundet er berettiget til at udtrykke det fuldstændige omfang af sin vrede. Også den republikanske kandidat Mitt Romney støtter dødsstraffen.

LÆS OGSÅ: Dødsstraf ifølge religionerne

Warren Hill, der oprindeligt havnede i fængsel for mordet på sin kæreste, blev i 1991 dømt til døden for at myrde en medfange med et sømbesat bræt. Jurymedlemmer har senere sagt, at de ville have dømt ham til fængsel på livstid, hvis de juridisk set havde haft muligheden, og offerets familie har ligeledes modsat sig dommen.

Warren Hill har en IQ på 70, hvilket ifølge internationale standarder klassificerer ham som mentalt handicappet. USAs højesteret har afvist at behandle Hills sag, men hans sagførere har i 11. time bedt om, at beslutningen genovervejes.

LÆS OGSÅ: Amnesty: Dødsstraf er globalt på tilbagetogQUIZ: Test din viden om dødsstraf