Troy Davis har fået dødelig sprøjte i nat

Studerende fra Howard University protesterer udenfor Det Hvide Hus i Washington den 21. september efter nyheden om, at den dødsdømte Troy Davis nu skal henrettes. Henrettelsen blev udskudt, mend USAs højesteret overvejede en sidste-øjebliks appel fra den dødsdømtes advokat. - Foto: PAUL J. RICHARDS Denmark

MED BILLEDSERIE Sagen mod Troy Davis har ført til kritik af USA's retssystem, men det var ikke nok til at redde den 42-årige

Den amerikanske stat Georgia har tidligt torsdag dansk tid henrettet den dømte politimorder Troy Davis med en dødbringende sprøjte.

Sagen mod Davis har vakt opmærksomhed internationalt, efter hans advokater har fremført argumenter om, at beviserne mod den 42-årige mand er falske og misvisende.

LÆS OGSÅ: Dødsstraf er et middel til undertrykkelse

Der var ikke deciderede fysiske beviser mod den sorte Davis i sagen om mordet på en hvid politimand i 1989, og det har fået mange fremtrædende personligheder til at kritisere politiet og retssystemet.

Helt frem til Davis sidste minutter forsøgte hans advokater at udskyde henrettelsen ved at appellere til USA's Højesteret, men det hjalp altså ikke.

LÆS OGSÅ: Dødsdømt forsøger med en sidste appel

Anført af den amerikanske prædikant Al Sharpton var flere hundreder mennesker samlet foran det fængsel i Georgia, hvor den dødsdømte Davis tilbragte sine sidste timer.

- Dette er en skandale. Ingen kan henrette en mand uden, at der er fysiske beviser, og kun foreligger øjenvidneberetninger, siger Sharpton, der har mange års erfaring i kampen for de sortes borgerrettigheder.

Støtter og familiemedlemmer har brugt deres energi på at råbe op om uretfærdigheden i sagen mod den 42-årige.

LÆS OGSÅ: Jimmy Carter i forbøn for dødsdømt

- Det er et øjeblik, hvor dit hjerte går i stykker, hvor nationens retfærdighed har skuffet millioner af mennesker i hele verden dybt, siger formand for borgerrettighedsorganisationen Naacp til nyhedsbureauet AFP.

LÆS OGSÅ: USA står isoleret med dødsstraf

LÆS OGSÅ: Dødsstraf ifølge religionerne

Pastor Archie (som ikke opgav sit efternavn) med et billede af den morddømte Troy Davis, hvorpå der står: "For megen tvivl". - Foto: TAMI CHAPPELL Denmark
En kvinde i bøn efter nyehden om, at henrettelsen blev udskudt, men ikke afmeldt. - Foto: Jessica McGowan Denmark
Demonstranter i protest ved fængslet i Jackson, Georgia - Foto: GRANT BLANKENSHIP Denmark
Martina Correia, søster til den dødsdømte Troy Davis, tørrer sine øjne, mens hun venter på at høre resultatet af Højesterets overvejelser. - Foto: TAMI CHAPPELL Denmark
Der holdes vagt udenfor fængslet. På de tre damers skilte står der, fra venstre til højre: "Invester i liv, ikke i mord". "Troy Davis er uskyldig, okay". "Troy uskyldig. Georgia skyldig." Foto: Pete Riches Demotix Denmark
Pastor Lynn Hopkins (tv), trøster Carolyn Bond (i midten), ved en protest, efter at Troy davis' advokats sidste-øjebliks-appel blev afvist af Højesteret. - Foto: TAMI CHAPPELL Denmark
En demonstrant går forbi kampklædt politi ved demonstrationen. - Foto: ERIK S. LESSER Denmark
Troy Davis blev dømt for mordet for en politimand, men 7 ud af 9 vidner trak efterfølgende deres vidneforklaringer tilbage. Foto: Jessica McGowan Denmark
En af Troy Davis' støtter lægger sig ned for at græde. Troy Davis har i mange år og for mange mennesker været et symbol på problemerne ved dødsstraf. Han menes af mange at være uskyldig, og i flere borgerrettighedskredse anses hans dødsstraf for at være et tilfælde af racisme, lovbrud og politiløgn. - Foto: TAMI CHAPPELL Denmark
Troy Davis. Davis blev henrettet ved en dødelig indsprøjtning onsdag den 21. september klokken 23:08 amerikansk tid i byen Jackson, Georgia. Han blev dømt for mordet på en politimand i 1989. Foto: HO Denmark
En mand med et billede af Troy Davis demonstrerer fængslet i Jackson. Foto: Tami Chappell
En mand med et billede af Troy Davis demonstrerer fængslet i Jackson. Foto: Tami Chappell