Strengere straffe presser fængsler
Dømte kriminelle afsoner i gennemsnit en måned mere, end de gjorde for et år siden, og det giver problemer med at få dem resocialiseret og skaber mere ballade, mener personalet i fængslerne
Hvor det tidligere gav måneder at rende rundt med et skydevåben, giver det i dag minimum et år bag tremmer.
Det er bare ét eksempel på, hvordan loven straffer kriminelle hårdere.Og det sætter et tydeligt præg på strafmassen det antal måneder, som domstolene dømmer. Der er nemlig idømt rekordmange strafmåneder i årets første fem måneder.I perioden januar-maj blev der idømt i alt 31.973 måneders fængsel fordelt på 4252 personer. I samme periode sidste år var det i alt 29.336 måneders fængsel fordelt på 4432 personer. I gennemsnit svarer det til, at hver person har fået knap én måned mere. Og det bekymrer Fængselsforbundet.
LÆS OGSÅ: Debat: Fængselsbesparelser bekymrer branchefolk
Det betyder jo, at de udfordringer, som vi allerede prøver at adressere ved at bygge flere fængselspladser, stadig vil være der, hvis det fortsætter, siger formand Kim Østerby.Hvis landets dommere fortsætter i samme stil resten af året, vil de i år afsige domme til i alt omkring 77.000 strafmåneder i 2013, hvilket ifølge tal fra Fængselsforbundet vil være knap 10 procent mere end i 2012.Ifølge den ny flerårsaftale, der løber til 2016, har Kriminalforsorgen planlagt at bygge 200 nye pladser, hvoraf 50 allerede tages i brug fra den 1. juli i år.Og her ses den seneste udvikling ikke som et problem.Ikke, som det ser ud nu. Det er indregnet i prognosen for de næste fire år, så der er taget højde for den udvikling, siger souschef i ressourcestyringskontoret Kirsten Lærkeholm.Ud over de 200 pladser er det blandt andet også besluttet i aftalen, at målet for belægningen i fængslerne hæves fra 92 procent til 94 procent og i år er det hævet til 98 procent, som så skal falde til 94 procent i 2016. Samtidig er målgruppen for, hvem der kan afsone i fodlænke, blevet udvidet.
Selvom han ser positivt på de nye tiltag, forudser Kim Østerby stadig problemer.
Jo mere du tager de bedst fungerende og flytter ud af fængslerne, jo mere rum for ballade skaber du. Det stiller større krav til os, fordi dem, som bliver tilbage i fængslerne, bliver vanskeligere at arbejde med.Som konsekvenser fremhæver han øget sygefravær hos personalet, et andet vold- og trusselsbillede og mere ballade blandt de indsatte.Især det hårdere miljø vil påvirke fangernes vilkår, for uden nok personale vil de blive låst mere inde på cellen eller komme mindre på gårdtur.Jo flere fanger presset ind på den samme plads til det samme personale, jo mindre tid til den enkelte. Dermed bider systemet sig selv i halen, for resocialiseringens kvalitet bliver ringere, forklarer Kim Østerby.Også juraprofessor Eva Smith er alvorligt bekymret for resocialiseringen.Jo længere folk er spærret inde, jo sværere er det at resocialisere dem. De vænner sig til en fængselstilværelse, og så er det sværere for dem at komme ud og selv skulle stå for at lave mad, købe ind og passe et arbejde, siger hun og fortsætter:For de sværere fanger, som måske selv har et ønske om at komme ud af det, bliver det jo vanskeligere, hvis miljøet er meget hårdt i fængslerne. Det vænner dem jo til en anden form for liv end det, de gerne ville vende tilbage til.